Opdatering om PISA generelt og i Danmark

 Klik https://www.dst.dk/da/Sites/pisa-2022

What British Schools Can Learn From the Scandinavian Schools?

 “We are the only species of primate that can work with strangers at scale around fictitious constructs such as education for example (Harari, 2014). So, while schools are complex social environments, at their very heart is the relationships and report between professionals and between professionals and students. ”

What British Schools Can Learn From the Scandinavian Schools?

Why are the Scandinavian Schools Obsessed with Social Competence? https://jimrogerstraining.co.uk/?p=664

Hvilke paradokser skal skolereformer løse?

 

Louise Klinge: Her er skolens 15 paradokser

Lærere, pædagoger og skoleleder kæmper hver dag for at skolen lykkes bedst muligt med at udvikle børnene socialt, personligt og fagligt. Men det sker på trods af en række indbyggede paradokser i skolens struktur og tradition, skriver Louise Klinge i dette debatindlæg.

LOUISE KLINGE Børne- og skoleforsker, ph.d., medlem af NO!SE og Børnerådet

• 
 
• Kopiér link

Skolen er aldrig kommet i mål med at understøtte, at alle børn og unge holder af deres skoleliv, og at de udvikler sig bedst muligt både socialt, personligt og fagligt. 

Den har ikke formået at give alle børn mod på at bidrage til fællesskabet som engagerede og kompetente samfundsborgere – og det skyldes i høj grad en række paradokser iboende skolens struktur og tradition. 

Paradokser, som lærere, pædagoger og skoleledere hver dag skal lykkes på trods af. 

Det er strukturelle og traditionsbårne betingelser, der kan kaldes paradokser, fordi de strider imod viden om børns behov og udvikling, hvis man ser på tværs af både pædagogisk og psykologisk forskning, fysiologisk forskning samt neurovidenskab.

Alle paradokserne findes heldigvis ikke alle steder, men de er en indlejret del af skolens traditionelle opbygning og af mange børn og unges skoleliv. 

Det er derfor afgørende for hvert barns liv og fremtid og for samfundet som helhed, at vi forholder os til dem. Og lærer af de skoler, der går nye veje og overvinder paradokserne. Lad mig her nævne 15 af dem. 

Skolens paradokser

1. Børn har brug for og udvikler sig gennem bevægelse, men klasseværelset og et snævert bogligt fokus inviterer til stillesidning på sin plads.

2. Man ved, at sammenligning og bedømmelse er noget af det værste for menneskelig trivsel. Alligevel gives unge karakterer, og de elever, der ender med for lave karakterer, får lukket for adgangen til en ungdomsuddannelse.

3. Forældre slår sig gerne sammen for at holde en børnefødselsdag, hvor børnene blot skal hygge sig. Fagpersoner forventes at kunne stå alene med 28 børn og bidrage til deres dannelse og uddannelse. Uden at få supervision – selvom mange børn lever under frygtelige livsvilkår, hvilket naturligvis påvirker deres adfærd og dermed også er en følelsesmæssig belastning for fagpersonerne gennem deres nære samspil med børnene.

4. Chancelighed understøttes, når skolen kompenserer for de ulige muligheder, børn får fra deres sociale arv. Alligevel gives børn lektier for, selvom chanceligheden dermed hæmmes for de børn, der ikke lever i et hjem, hvor de kan få støtte til lektierne endsige ro eller rum til overhovedet at kunne lave dem.

5. Børn behøver nærende kost for at kunne koncentrere sig, opleve velbehag og for fysiologisk at udvikle sig optimalt. Men det er vilkårligt, om et barn får en sund madpakke, næringsfattig frokost eller slet ikke noget mad i mange timer af dagen, da skolen ikke tilbyder morgenmad og gratis frokost.

6. Leg er en af de mest betydningsfulde udtryksformer for børn, og leg udvikler deres motorik, mentalisering, vedholdenhed, selvregulering, fantasi og forestillingsevne. Men de fleste børn må kun lege i få pauser i løbet af skoledagen - hvor ’pausen’ imidlertid for nogen ender som mere overlevelse end leg.

7. Læreprocesser kræver blandt andet fordybelse, tryghed og overblik. Alligevel hæmmer vi læreprocessen af hensyn til fagfordelingen, sådan at børnene har en skemaopdelt skoledag med mange skift, mange voksne og kort tid til hvert fag. 

8. I folkeskoleloven står der, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Men børnene forventes at udvise passende elevhed ved at blive på deres plads, tale når de får ordet og bede om lov til at gå på toilettet.

9. Efter endt skolegang forventes de unge at bidrage til samfundet som engagerede samfundsborgere. Det kræver mange erfaringer af, at man rent faktisk kan bidrage og gøre godt på mangfoldig vis. Imidlertid bliver erfaringen af og muligheden for at bidrage i de mange tusinde timers skoletid for nogle elever kun opgaven som duks, hvor gulvet skal fejes. 

10. Alle børn behøver samhørighed og at opleve sig som værdifuld i flere fællesskaber. Men nogle børns adfærd leder til, at de forvises til gangen, skældes ud eller endda smides ud af skolen. Selvom vi ved, at mange lever i dobbeltnegative miljøer. Det vil sige, at dem, der mødes negativt i skolen oftest er dem, der har det sværest derhjemme, selvom det netop for dem er livsnødvendigt, at de i skolen mødes roligt og hjælpsomt.

11. Børn udvikler virkelyst, ved at der skabes rum for deres skabertrang og kreative udfoldelse, hvilket også muliggør skolen som arnested for fremtidige dygtige håndværkere og kunstnere. Alligevel forbindes høj faglighed ofte alene med boglige færdigheder afkoblet æstetiske og praktiske udtryksformer, og de boglige fag fylder størstedelen af skemaet. 

12. Mennesker er forskellige, retter opmærksomheden mod forskellige aspekter af livet og lærer i forskellige tempi. Alligevel lægger skolens mål op til, at børn på samme alderstrin kan det samme på det samme tidspunkt, og undervisningen styres i høj grad af trinmål og slutmål. 

13. Mennesker lærer i høj grad ved at efterligne og spejle ældre rollemodeller. Alligevel lader vi børn lære kun med jævnaldrende, hvor fagpersonen bliver den eneste vidende om det, børnene skal tilegne sig.

14. Teenageres søvnrytme er forskudt, og de behøver senere mødetid. Alligevel starter skoledagen cirka klokken 8 for alle børn og unge. 

15. Hvile for hjernen er en neurologisk nødvendighed for at balanceret nervesystem. Men skoledagen rummer dagen igennem stimulans, larm og aktivitet uden øer af ro i naturen, nær dyr, med afspænding eller mindfulness.

Over hele landet er der skolefolk ude i praksis og i forvaltningerne, der viser vovemod til at ændre de strukturer og traditioner, der i dag spænder ben for børns trivsel og udvikling. 

Jeg håber, at 2023 bringer politisk vilje til at understøtte alle de mange, vigtige tiltag. Så vi kan gøre op med paradokserne og ikke holde skole i Danmark mod bedrevidende, men på måder hvor den samfundsbærende institution passer til og styrker alle de børn og unge, der lever deres liv i den.

Kilde: http://skolemonitor.dk/9178007

Louise Klinge: Her er yderligere 15 paradokser i skolen

”Ja, folkeskolen er en supertanker, men den kan også betragtes som summen af mange små joller. Og hver gang en jolle sejler i en god retning, så er vi godt på vej, skriver Louise Klinge i dagens debatindlæg, hvor hun præsenterer 15. paradokser, som i hendes øjne skal forandres.”

Link: https://skolemonitor.dk/debat/art9734149/Her-er-yderligere-15-paradokser-i-skolen