Hvad ved vi om det største uddannelsessystem i verden? ... Kinas uddannelsessystem ...

Et system, der uddanner 260 millioner unge mennesker, og som beskæftiger 15 millioner lærere? Ikke så meget.

Citat fra indledningen:

"Denne publikation sigter mod at ændre det. Det giver et bredt overblik over, hvordan Kinas uddannelsessystem er organiseret og fungerer, og hvordan reformer, både fortid og nuværende, har omformet uddannelse i Kina over tid.

Rapporten undersøger derefter mere detaljeret uddannelse i de fire økonomier i Kina, der deltog i PISA 2015:

Beijing, Shanghai, Jiangsu og Guangdong

Den giver den kontekst, i hvilken Kinas deltagelse i PISA - og dens resultater i PISA - skal fortolkes."

Education in China. A Snapshot. OECD 2016 (pdf, 62 sider) klik

https://www.oecd.org/china/Education-in-China-a-snapshot.pdf

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ” Hvad er meningen med et uddannelsessystem i en nationalstat i dag?”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Beskrivelser af uddannelsessystemer og reformer i alle 38 ERASMUS+-deltagende lande

Her kan du se de officielle beskrivelser af uddannelsesystemer og reformbestræbelser  i 42 nationale enheder med base i de 38 lande, der deltager i Erasmus + -programmet (28 EU-medlemsstater, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Nord-Makedonien, Island, Liechtenstein, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz og Kalkun).

De nationale enheder er ansvarlige for udarbejdelsen og opdateringen af deres uddannelsessystembeskrivelser og indholdet i 14 kapitler, som har den samme struktur i hver beskrivelse.

Indgang til EURYDICE hjemmesiden, hvor der kan klikkes på de enkelte landes beskrivelser: klik

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ” Hvad er meningen med et uddannelsessystem i en nationalstat i dag?”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Sker der en socialpolitisk drejning af Folkeskolens formål?

Dette spørgsmål diskuteres i denne artikel:

Mie Amalie Holstein: "Rosenkrantz-Theil glemmer Folkeskolens raison-de´être". Berlingske Tidende. !.sektion s. 38 23.08.2019

Her er hele teksten:

12. august sendte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil et brev til landets folkeskolelærere. I brevet beklagede hun det »uskønne« forløb under lærerkonflikten og udstak en ny retning for folkeskolen.

Brevet er interessant af to årsager.

For det første fordi Rosenkrantz-Theil anlægger et socialpolitisk perspektiv på folkeskolen. Ifølge Rosenkrantz-Theil er skolens opgave at hjælpe dem, som er »pressede af præstationskulturen« og har »vanskelige forhold på hjemmefronten«. Derudover skal skolen »styrke og systematisere den tidlige sociale indsats«, for »Danmark skal være det bedste land at være barn i.«

Men brevet er særligt interessant på grund af det, det ikke indeholder. For alle de ord, der normalt kendetegner folkeskolens formål – for eksempel »kundskaber og færdigheder«, at »fremme den enkelte elevs alsidige udvikling« og danne til »åndsfrihed, ligeværd og demokrati« glimrer ved sit fravær.

Hermed ikke sagt, at vi ikke skal hjælpe de børn, der har det svært. Selvfølgeligt skal vi det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Rosenkrantz-Theils socialpolitiske drejning af skolens formål er et udtryk for, at hun har opgivet at rette op på den ensretning af dannelsen, forfladigelse i opfattelsen af børnene og funktionstømning af familien, som blev introduceret med helddagsskolen.

Med introduktionen af helddagsskolen og de lange skoledage flyttede vi en stor del af ansvaret for dannelsen fra forældrene til staten. Det var en bevægelse væk fra civilsamfundets mangfoldige tilbud mod en kollektiviseret og ensrettet dannelse, som helt naturligt er præget af den ideologi, der er fremherskende i velfærdsinstitutionerne.

Parallelt fulgte en forfladigelse i opfattelsen af børnene. Tænkningen bag heldagsskolen var, at skolen først og fremmest skulle uddanne fremtidens medarbejdere. Fokus var i mindre grad at skabe gode samfundsborgere, moralske væsener eller hele, lykkelige mennesker.

Eksempelvis var sigtet med mere motion og bevægelse i skoletiden, at eleverne derved kunne lære mere. Det står i kontrast til de tilbud, man møder i civilsamfundet som eksempelvis sportsklubberne. Her bevæger man sig ikke for at lære mere. Tværtimod repræsenterer civilsamfundet og dets mangfoldighed af tilbud et sted, hvor individet kan udvikles i kraft af sig selv. Forfølge sine egne mål og for målenes egen skyld.

Endeligt betød heldagsskolen også en funktionstømning af familien. For med lektiecafeerne blev det sværere for forældrene at følge med i barnets udvikling og fremskridt, idet man fjernede det forpligtende link, der var mellem skolen og forældrene. Som på så mange andre områder kilede velfærdsstaten sig ind og skabte afstand mellem mennesker. Her mellem forældre og børn. I 2020 skal heldagsskolen evalueres. Jeg bliver ikke overrasket, hvis den ikke har haft de ønskede faglige effekter. For reformen bygger på en række forsøg udført på 12 skoler. Og evalueringen af disse forsøg lød ifølge Rambøll, at »heldagsskolerne samlet set ikke har en signifikant sammenhæng med elevernes faglige resultater«. Alligevel blev reformen gennemført.

Nu står en ny børne- og undervisningsminister med ansvaret for området. Omkring 60.000 børn er netop startet i 0. klasse. Det er helt afgørende, at Rosenkrantz-Theil ikke bruger børnene som et middel til at løfte en socialpolitisk målsætning, der sikrer Mette Frederiksen titlen som »børnenes statsminister«. I stedet bør hun sætte alle kræfter ind på at rette op på en fejlslagen folkeskolereform. For børnene fortjener at være et mål i sig selv. De fortjener at blive uddannet og dannet til livet.

Mia Amalie Holstein er velfærdspolitisk chef i CEPOS og medlem af Etisk Råd

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

En bog med kritiske analyser af uddannelsesreformer udgivet 2018

I denne samling af artikler fokuseres der på forandringer i hvordan  meningen med uddannelse begribes i en tidsalder hvor nationale uddannelsesreformer bliver præget af  multinationale og supranationale organisationers virke.

Det meste af bogen har fokus på modeller for organisering af og refleksion om transnationalisering og uddannelsesreformer.

I sidste del af bogen fokuseres der på immigrationsproblemer, og hvilken forskel, det gør, hvordan disse begribes.

Hultqvist, Lindblad & Popkewitz, red. (2018): Critical Analyses of Educational Reforms in an Era of Transnational Governance. Springer (280 sider)

Indholdsfortegnelse:

Lisää ostoskoriin

1. Critical Analyses of Educational Reform – Writing a Title and Editing a Book

Elisabeth Hultqvist, Sverker Lindblad, Thomas S. Popkewitz

Part I. Studies of Transnational Governance of Education

2. Narrating and Relating Educational Reform and Comparative Education

Robert Cowen

3. Reforming Education: The Spaces and Places of Education Policy and Learning

Bob Lingard

Part II. Educational Reforms and Transnationalization

4. Education Governance by Results? On Communication in a Performative Turn in Swedish Education

Sverker Lindblad

5. Educational Restructuring and Social Boundaries: School Choice and Consumers of Education

Elisabeth Hultqvist

6. Becoming Fit for Transnational Comparability

John Benedicto Krejsler, Ulf Olsson, Kenneth Petersson

7. Killing Two Birds with One Stone: Globalizing Switzerland by Harmonizing the Cantonal Systems of Education in the Aftermath of PISA

Daniel Tröhler

Part III. Making Kinds of People as the Imperatives of Education: The Practice of Governing the Educational Subjects

8. Reform and Making Human Kinds: The Double Gestures of Inclusion and Exclusion in the Practice of Schooling

Thomas S. Popkewitz

9. The Transnational Phenomenon of Individual Planning in Response to Pupil Diversity: A Paradox in Educational Reform

Ines F. Alves

10. Refiguring the European Student: Mixed Transnational Feelings

Maarten Simons

1. Student Centredness and Learning from a Perspective of History of the Present

Ulf Olsson, Kenneth Petersson, John Benedicto Krejsler

12. Governing the Intermediary Spaces: Reforming School and Subjectivities Through Liminal Motivational Technologies

Helle Bjerg, Dorthe Staunæs

13. Digital Technologies in the Classroom: A Global Educational Reform?

Inés Dussel

Part IV. Migration and Population Flows

14. When the Other Arrives to the School

Fernando Hernández-Hernández, Juana M. Sancho-Gil

15. A Manifestación to Disinvent Mundus’ Authoritarian Regimes and the Categorical Imperative of Hospitality

Ligia (Licho) López López

16. Migration as a Method: Deterritorializing the “Floating Children” in Contemporary China

Lei Zheng

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Uddannelsesreformer bliver presset igennem, og kun 1 ud af 10 bliver evalueret

Se

Gemma Ware (2015) Only one in ten education reforms analysed for their impact: OECD.
Artiklen er er tilgængelig på ...

https://theconversation.com/only-one-in-ten-education-reforms-analysed-for-their-impact-oecd-36461 (besøgt 18.december 2017)

"Wiping the slate clean won´t always help" Chalckboard via Lonni/Shutterstock

Pasi Sahlberg (2015): Evaluate education reforms today to avoid mistakes being repeated for our grandchildren.

I denne artikel graves der et par skridt dybere. Sahlberg fremhæver bl.a. at OECD´s fokus på "What to do" burde suppleres med en "What NOT to do"-liste, fordi der nu er mange erfaringer, der siger noget om dette.

Artiklen er tilgængelig på ...

https://theconversation.com/evaluate-education-reforms-today-to-avoid-mistakes-being-repeated-for-our-grandchildren-36469 (besøgt 18.december 2017)

Chilenske protester mod uddannelsesreform

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

***************************************************************