Viser opslag med etiketten Undervisningsmetoder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Undervisningsmetoder. Vis alle opslag

torsdag den 2. april 2020

Sammen hver for sig. Refleksioner over fjernundervisning og andre aktuelle erfaringer.

Vi lever i en usædvanlig tid. Aldrig før har de fleste af verdens uddannelsesinstitutioner været lukket ned. Status forandrer sig hver dag, og tiltagene for at undervise online bliver mere og mere omfattende.


UNESCO har oprettet en hjemmeside hvor man kan se en visualisering af skolelukninger over tid. Status over omfanget af skolelukninger i alle lande i verden opdateres dagligt. Der uploades også artikler med inspiration til løsninger, og links til masser af software.

På internettet finder man allerede artikler og videoer, hvor lærere deler ud af deres erfaringer med online undervisning i denne helt specielle situation hvor alle elever og studerende er sendt hjem.



Her er en artikel , der gør status på nogle lærere i Kinas erfaringer:
Schwartz, Laurel (2020): What Teachers in China Have Learned in the Past Month


Her er 2 aktuelle artikler på engelsk hvor der reflekteres over udfordringerne ved online undervisning i disse Corona-virus tider:

Chinyamurindi, W. (2020): Five ways academics can manage COVID-19 shutdowns


Lee,Kyungmee (2020): Coronavirus: 14 simple tips for better online teaching
  

Her er nogle gode råd, som online undervisere kan benytte sig af i processen med at udvikle fjernundervisning. Rådene er  formuleret af det danske  eVidenCenter ( Det Nationale Videnscenter for e-læring)



1. Rammesæt tydeligt, hvornår du er tilgængelig for de lærende i et forløb. 

2. Arbejd med tydelige mål i et forløb. I fjernundervisningen er der ikke på samme måde som i tilstedeværelsesundervisningen mulighed for at korrigere og justere løbende gennem fx mundtlig dialog og løbende samtaler med de lærende, og det er derfor vigtigt, at læringsmål og mål med forløbet er tydelige for den lærende gennem hele forløbet.

3. Sørg for at forventningsafstemme både din rolle og de lærendes rolle i forløbet.

4. Rammesæt aktiviteter og forløb, så det er helt tydeligt for den lærende, hvad der forventes.

5. Giv en grundig introduktion til det virtuelle læringsmiljø (indretning, navigation mv.).

6. De lærende bør have let adgang til teknisk support (det behøver dog ikke være vejlederen, som selv står for denne del).

7. Husk at præsentere dig selv(fx  i en velkomstbesked eller en kort video).

8. Det er oftest nødvendigt at lave bundne opgaver og aktiviteter for at understøtte både kommunikation og aktivitet i online læring.

9. Som vejleder er det en fordel, at du selv er aktiv i læringsmiljøet og fx bidrager med indlæg, perspektivering, faglig kvalitetssikring mv.

10. Overvej, hvad formålet med vejledningen er og hvilke værktøjer, der bedst kan støtte op om dette - ikke omvendt!

11. Evaluér forløbet.

Rådene findes i dette 18-siders dokument “Pædagogiske greb i fjernundervisningen. En praktisk guide til fjernundervisere”






Der er allerede begyndt at udkomme artikler, hvori der overvejes hvad der vil være forandret i fjernundervisning efter Corona-karantænen:

Perotta, Carlo (Marts 2020): Coronavirus quarantine could spark an online learning boom




Det er dog også værd ikke at glemme, at fjernundervisning som skolegang på nettet ikke har været uden problemer op til nu, og at disse erfaringer skal medtænkes. Her et link til en amerikansk rapport om onlineundervisning for elever i den obligatoriske skolealder som udkom i 2019.

I denne rapport blev det anbefalet, at tilladelse til nye onlineskoler blev stoppet indtil man havde fundet løsninger på de problemer, man har set indtil nu. Den udkom lige før alle verdens skoler begyndt at gå over til at forsøge fjernundervisning!

Carlo Perotta (2020): Coronavirus quarantine could spark an online learning boom


Final Words

Vi lever i en tid som vi ikke har kendt magen til, og ingen ved hvordan den nære fremtid vil komme til at se ud. Man højst opstille forskellige scenarier.

Kilde: https://theconversation.com/four-graphs-that-show-how-the-coronavirus-pandemic-could-now-unfold-133979?fbclid=IwAR2g_nS-y0BgEiVOHFuRWlWnHeKVSZ7RwJj7XMLPiy5Y_Eps7vt7UIJiuWg

Der vil uden tvivl blive udviklet masser af nye tiltag i undervisning og læring, men samtidigt er konsekvenserne for dem, der bliver ramt af epidemien direkte og indirekte, helt uoverskuelige lige nu.

Konsekvenserne vil nok være værst for de allerfattigste verden rundt. Det  vil nok igen være som Catherine Boe skriver i ”Bag det evigt smukke”. Da finanskrisen slog igennem i 2008 fik de fattige i slumkvarterene omkring Bombays store internationale lufthavn endnu mindre at spise end før: Når lufthavnstrafikken mindskes, så bliver der mindre affald som slumbeboere kan samle, og tjene lidt på. 
I vores globaliserede tidsaldere er en af konsekvenserne af en international krise, at mange af de allerfattigste i verden går mere sultne i seng end før.

Så os, der bare bliver bedt om at blive hjemme på sofaen, bør nok passe på ikke at klage os for meget.

Lige nu er FN´s 2030 verdensmål som en uopnåelig drøm. At komme i mål med dem vil kræve en endnu større indsats, og nok også længere tid end planlagt.

Vores retssikkerhed er blevet midlertidigt annulleret på mange måder, det vil kræve en stor indsats at undgå at midlertidige indskrænkninger ikke bliver permanente.

I det hele taget er vi en ny situation som kræver nye løsninger. Det mest deprimerende, jeg har hørt i radioen i denne tid var danske politikere, der diskuterede fremtiden udfra nøjagtig de samme positioner , som de har haft indtil nu. F. eks løsninger i form af mere stat eller mere marked.   Som Joshua Cooper Ramo skriver i ”The Age of the Unthinkable”, så vil fremtidens problemer ikke blive løst af fortidens løsninger.

Pas på jer selv hvor end I er!


Referencer og forslag til yderligere fordybelse:

Kleczkowsky, A & Kao, R.R. (March 2020): Four graphs that show how the coronavirus pandemic could now unfold,  Source: https://theconversation.com/four-graphs-that-show-how-the-coronavirus-pandemic-could-now-unfold-133979

Catherine Boe (2012): Behind the Beautiful Forevers

Catherine Boe (2012): (Danish translation) Bag det evigt smukke, Gads Forlag. Introduktion til bogen på dansk:  https://heleverdenrundt.blogspot.com/2017/06/skoler-til-alle-hvad-forhindrer.html

Ramo,  Joshua Cooper (2009): The Age of the Unthinkable. Why the new world disorder constantly surprises us and what we can do about it.



Harari, Yuval Noah (March 2020): The world after Coronavirus, Financial Times

"Naomi Klein´s Case for Transformative Change Amid Coronavirus Pandemic" (March 2020, video, 10 min.) https://freespeech.org/stories/change-coronavirus-outbreak/



*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 


tirsdag den 30. juli 2019

Canadiske tilgange til træning af elever i at lære at styre sig selv i læringssituationer fra “What should Canada's teachers know? Teacher Capacities: Knowledge, beliefs and skills”




I denne samling af artikler fra en canadisk konference udgivet i 2016 findes denne artikel, der sætter fokus på 3 metodiske tilgange, som kommende lærere har brug for at blive trænet i gennem uddannelsen for at kunne støtte alle elever i et skolesystem som det canadiske med fokus på inklusion.

Læs artiklen “Curriculum planning: The need for sensory regulation methods in teacher education programs.” In M. Hirshkorn & J. Mueller (Eds.), “What should Canada's teachers know? Teacher Capacities: Knowledge, beliefs and skills”

Læs artiklen som kapitel 21 på side 566-582


Her er nogle citater fra artiklen:

“… self-regulation is more important than IQ when it comes to predicting a child’s ability to do well is school (p. 7). Thus, it is essential that teachers adopt these methods to develop self-regulation literacy in their students.”


“Cris Rowan, a Canadian occupational therapist who works closely with educators, has created the Zone’in (Rowan, 2016) approach that is very simple and effective. Zone’in is derived from sensory integration theory and is designed to improve students’ learning by “maximizing their attention and focus on tasks in the classroom setting” (Rowan, 2016, para. 2). Teachers educate students on how to take care of their own sensory needs. In terms of focus and attention, the students self-assess their current physical and mental state using a scale of 1–10. They are then tasked with taking the appropriate steps to bring their energy state to 5 (the optimal zone for learning). The results are increased attention, focus, and calm within the classroom. Behaviour management and hyperactivity issues are basically eliminated with this approach. Rowan’s classroom practices are supported by Beil and Peske (2009), Shanker (2013), and Koomar at al. (2004). A sensory smart classroom (Sparker & Sparks-Keeney, 2011) combined with UDL and differentiated instructional methods is an excellent way for generalist teachers to meet students’ diverse needs. The topic of sensory regulation is in constant discussion amongst educators regarding its efficacy.” Page 578

tirsdag den 12. marts 2019

En læser af bloggen spørger: Hvordan stiller du dig iøvrigt til al den kritik af læringsmål, som Keld Skovmand m.fl. har luftet for nylig?



Det er mit indtryk, at Skovmand har ret på nogle punkter, men også skyder over målet på andre.

se f. eks. https://www.folkeskolen.dk/624548/markant-kritiker-af-laeringsmaalstyret-undervisning-forsvarer-phd


Han har ret i
  • at der skete en uholdbar sammenblanding af politik og pædagogik da den ny folkeskolelov blev gennemført (f. eks. når undervisningsministeren ministeren sagde,  at der var videnskabelig bevis for at læringsmålstyring virker,  så enkelt kan der ikke konkluderes: Det afhænger af mange faktorer. 
  • At management-paradigmets målstyrings- og målingstænkning kan ikke anvendes på et område hvor målet også er dannelse, der ikke kan måles.

Han skyder over målet
I den virkelige verden vil dygtige lærere fokusere både på læringsmål, indholdsmål og mere langsigtede dannelsesmål ... hvis de er dygtige nok og har frihed til det ( .... til at samarbejde med kolleger om det).


Det gæder vist både i Folkeskolen og i højere uddannelser