En læser af bloggen spørger: Hvordan stiller du dig iøvrigt til al den kritik af læringsmål, som Keld Skovmand m.fl. har luftet for nylig?

Det er mit indtryk, at Skovmand har ret på nogle punkter, men også skyder over målet på andre.

se f. eks. https://www.folkeskolen.dk/624548/markant-kritiker-af-laeringsmaalstyret-undervisning-forsvarer-phd

Han har ret i

• at der skete en uholdbar sammenblanding af politik og pædagogik da den ny folkeskolelov blev gennemført (f. eks. når undervisningsministeren ministeren sagde,  at der var videnskabelig bevis for at læringsmålstyring virker,  så enkelt kan der ikke konkluderes: Det afhænger af mange faktorer. 
• At management-paradigmets målstyrings- og målingstænkning kan ikke anvendes på et område hvor målet også er dannelse, der ikke kan måles.

Han skyder over målet

• når han fremturer med, at læringsmål, som formulerer, hvad det er eleven er i stand til at gøre efter undervisningen, har som konsekvens at der kun kan være fokus på færdigheder (lære at lære) og at der ingen indhold bliver i undervisningen (ingen viden)
• Det gælder så vidt jeg kan se også, når han påstår at Folkeskolens formål (den dannelse, der er målet) forsvinder helt, når man formulerer mål for undervisningsforløb, fordi dannelsesmålene er langsigtede ( et grotesk eksempel på det, der ikke dur, er ganske aktuelt: https://www.folkeskolen.dk/654561/vismaendene-skolen-staar-produktivitetsmaessigt-stille?fbclid=IwAR0htcHaUHorCCOkIt_CySgPpJLpGqoOxtUrsglnvIU8pU_xotmnEU6I6_Q )

I den virkelige verden vil dygtige lærere fokusere både på læringsmål, indholdsmål og mere langsigtede dannelsesmål ... hvis de er dygtige nok og har frihed til det ( .... til at samarbejde med kolleger om det).

Det gæder vist både i Folkeskolen og i højere uddannelser