tirsdag den 29. september 2020

Har du tænkt over om du er et får eller en ulv? Det spørger millioner af kinesere sig selv om efter læsning af ”Wolf Totem”... Om hvad der skal til for at en kultur forandrer sig? - og andre universelle temaer

 Denne bog siges at være den mest læste bog i Kina næst efter ”Maos Lille Røde”, som var den obligatoriske håndbog for kinesere under Kulturrevolutionen. 

 

“WOLF TOTEM” er værd at læse af mange grunde, og både uddrag af bogen og filmatiseringen er relevant at inddrage i undervisning bl.a. i medborgerskab. 

 


Oversigt - som også giver dig 7 grunde til at læse bogen og/eller se filmen! 

 

1. “Wolf Totem” er en umiddelbart spændende historie fra kulturrevolutionen i Kina 1966-1976 

2. “Wolf Totem” er en beskrivelse af et oprindeligt folks økologiske forståelse 

3. “Wolf Totem” er også en bog om en økologisk katastrofe: “Desertifikation” af græsstepperne 

4. Bogens kinesiske succes, og skandalen om at den undgik censurens opmærksomhed 

5. Forfatteren bag synonymet er en forkæmper for demokratiet 

6. “Wolf Totem” er blevet omsat til filmen “The Last Wolf” i 2015 

7. Budskaberne er universelle 

 

 Teksten i denne lange bog har mange lag ligesom et løg. Bogen blev udgivet på kinesisk i 2004 og i den engelske version 2008 (527 sider). 

 

Den engelske oversætter Howard Goldblatt har sagt: “Jiang Rong havde flere ting i tankerne: At uddanne, fremme og underholde” (kilde)




1. “Wolf Totem” er en umiddelbart spændende historie fra kulturrevolutionen i Kina 1966-1976 

 

I bogens start er Zhen lige blevet optaget på Beijings Universitet, men  ligesom alle andre studerende under kulturrevolutionen bliver han sammen med nogle kammerater sendt ud på landet for at blive genopdraget, aflære sig borgerlige normer og lære at tjene folket som det hed dengang. Chen vælger at lade sig sende helt ud til nomaderne i ørkenen i Det Indre Mongoliet fordi han håber, at der her ikke vil være så meget kontrol med hans holdninger som andre steder, og at man vil lade ham beholde hans kasse med verdenslitteratur som han elsker. 

Tilværelsen viser sig at være meget barskere end han havde kunnet forestille sig. Som hyrde skal man ikke bare drage rundt med en stor flok får, men også beskytte dem dag og nat mod ulvene som er til livsfare for både mennesker og dyr. Han opdager også at de nomader, han bor hos, ikke har en simpel forståelse af ulven som en fjende, men de dyrker også ulven som et totem, det vil sige en ånd. Dette totem er en slags opretholder af balancen i hele nomadekulturen, som det er livsnødvendigt at ære og respektere.  

Chen bliver hen ad vejen nærmest adopteret af den  gamle mand Bilgee som er den ældste og mest vidende i hele stammen, og sammen med ham oplever han hvor farlige ulvene er både for fårene, hestene og nomaderne selv. Samtidigt bliver han mere og mere fascineret af ulvenes styrke, deres klogskab og deres evne til at samarbejde, at planlægge jagtstrategier og at overleve ofte imod alle ods. 

Chen bliver så optaget af at vide mere om ulve, at han stjæler en næsten nyfødt og stadig blind ulveunge fra en hunulvs hule. Ulveungen kæmper imod at være taget til fange fra første dag, og selv om den lærer at lyde navnet “Lille ulv”, så bliver den aldrig tam. Nomaderne, som Chen lever sammen med, finder det helt forkert at holde en ulv fanget, men de kan godt se, at alle lærer meget om ulve derved. Chen bliver meget knyttet til ulven, og den til ham, men af natur er den så frihedssøgende at problemerne vokser og vokser. Det ender galt, men hvordan det ender skal ikke afsløres her. 

”Wolf Totem” er en bog om nomadekultur med ulven i centrum. I bogen siges der “Hvis du ikke kender ulve, kan du ikke forstå nomadernes ånd og karakter, og du vil bestemt aldrig være i stand til at forstå forskellene mellem nomader og agerdyrkere eller hver af de 2 gruppers  iboende egenskaber”.

 


 

 2. “Wolf Totem” er et eksempel på et oprindeligt folks økologiske forståelse 

 

Det er en  historie om nomadernes barske liv på de mongolske stepper hvor vinteren varer 6 måneder og er utrolig kold, og hvor de 3 andre årstider er korte. Selv den korte sommer er næsten uudholdelig på grund af hede og utrolige mængder af myg som plager både mennesker og dyr. 

Gennem en konkret historie får vi som læsere et indblik i, hvordan nomadekulturen bygger på en dyb viden om samspil mellem alt levende: Hvis ulvene bliver for mange, så vil de jage hårdt for at få føden, og fange mange af nomadernes heste og får. Derfor kan nomaderne blive nødt til at jage ulven og formindske antallet selv om de dyrker dem som totem, men ulvene må heller ikke blive for få, for så bliver der for mange murmeldyr og særligt mus. Disse dyr lever af at afgræsse de samme stepper som nomadernes får, og hvis der bliver alt for mange af dem, bliver der ikke græs nok til nomadernes får. 

Hele nomadernes levevis handler om at gøre det rigtige i forhold til at opretholde den økologiske balance. Chen bliver  tiltrukket af særligt de gamle nomaders store viden om samspillet mellem alt levende og selve ørkenen, som nomaderne kalder ”de himmelske græsmarker”. Han forsøger at tilegne sig denne viden ved at lære af de erfarne nomader gennem deres myter og deres dagligdag. Derved erfarer Chen lige det modsatte af det som kulturrevolutionen stod for, nemlig at gamle traditioner bør udryddes. Hvis nomaderne bliver fastboende et sted hele året  vil selve det skrøbelige økologiske grundlag for nomadetilværelsen blive ødelagt. Det konkretiseres blandt andet i dette afsnit side 476: 

 

Bilgee, den gamle, siger:”Tag f.eks. græsområderne. Hver sæsons græsområde har sin særlige funktion. Forårets første græsområde har godt græs, men det er kort. Fårene ville dø, hvis en vinterstorm pludselig dækker græsset. Vi kan ikke slå os ned der.

Der er højt græs på vinterområdet, men det ville ikke vare længe, hvis husdyrene græssede der gennem de første tre sæsoner.

Sommerområderne skal være tæt på vand, ellers vil dyrene dø af tørst. Men de er alle i bjergene, og dyrene ville fryse ihjel om vinteren.

Vi flytter os så til en efterårsmark med græsfrø, men ville der stadig være frø tilbage, hvis dyrene blev ved med at græsse der om foråret og sommeren?

Hver græsgang har mange ulemper og én fordel. Hele pointen med nomadisk hyrdedrift er at undgå ulemperne og gøre god brug af fordelen.

Hvis vi bosætter os på et sted, står vi over for alle ulemperne uden fordele. Hvordan fortsætter vi så med hyrdedrift? ”



 

3. “Wolf Totem” er også en bog om en økologisk katastrofe: “Desertifikation” af græsstepperne 

 

I bogens afsluttende kapitel sidder Chen, bogens hovedperson, i Beijing 20 år efter hans tid på stepperne og skriver mens en storm fra Det indre Mongoliet pisker sand mod vinduesglasset: Store dele af det indre Mongoliet er siden 1970´erne blevet til ørken, det man på engelsk kalder “dessertification”, for som det også beskrives i bogen, så flyttedes tusindvis af bønder til Det Indre Mongoliet, hvor de tidligere nomadestepper blev gjort til kornmarker og indhegninger med husdyr. Desværre gik det som nomaderne frygtede. Efter nogle års intensiv landbrug blev store dele af Det indre Mongoliet til ufrugtbare sandområder. 

Som et led i de agerdyrkende kineseres kolonisering af det indre Mongoliet blev ulvene udryddet og den økologiske balance forstyrret.  

I afslutningen af bogen besøger de tidligere studerende nu mange år efter de unge nomader, som de levede sammen med i kulturrevolutionens årti. De tidligere nomader lever nu i områder med indhegninger, der ikke endnu er blevet til ørken, kører i pickups og opdrætter husdyr. Så det er også er en bog om en nomadekulturs undergang. 


Forfatteren og nogle af hans kammerater i de 10 år i Indre Mongoliet

 

4. Bogens kinesiske succes, og skandalen om, at den undgik censurens opmærksomhed 

 

Bogens berømmelse gik som en steppebrand gennem Kina. Bogen er solgt i mere end 2 millioner eksemplarer,  men den menes også  at være kopieret i mange millioner eksemplarer (jeg har læst gæt fra mindst 6 til 15 millioner eksemplarer). Det er ikke selve beskrivelsen af nomadekulturens værdier, der fænger mest. Det er inspirationen fra den begejstrede beskrivelse af ulvens egenskaber, der giver inspiration. Ulvens styrke, klogskab, frygtløshed og evne til både at samarbejde, konkurrere  og være ukuelig også på egen hånd har fået fremadstræbende kinesere til at sige: Sådan vil jeg også være! 

Bogen har inspireret til brug af ulven som metafor i både bankverdenen(”Wolf Strategies”), blandt diplomater (”Diplomat Wolfs”) og sågar af officerer i Den Røde Hær. 



 

5. Om forfatteren bag pseudonymet: En forkæmper for demokratiet 

 

Det blev derfor en stor skandale i Kina da det viste sig, at forfatteren bag pseudonymet var en mand, der havde en fortid som en af de studenterledere, der blev arresteret efter studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989, og holdt fængslet uden rettergang indtil sent i 1991.  

Efter udgivelsen opdagede magthaverne, at censuren var blevet omgået ved brug af pseudonym, og det siges, at det er nu blevet forbudt nogensinde at få noget udgivet i Kina uden at autoriterne kender navnet på personen bag pseudonymet. 

Først da forfatteren fik den første ”Man Asian Literary Prize” i 2007 stod han frem med navn, og sendte et foto til prisoverrækkerne, men da han i et interview sagde, at han oplevede at undertrykkelsen af den enkelte og manglen på demokrati vil i fremtiden kunne få Kina til at ligne Tyskland under Nazi-tiden, så  blev han meget upopulær hos magthaverne. Lü Jiamin, som han hedder, har aldrig fået lov til at  få et pas og rejse uden for Kina. 

Lü Jiamin var selv blevet sendt til Det indre Mongoliet i 1967 som studerende på Beijings Universitet, og han levede som nomade i 11 år. I 1978 vendte han tilbage til Beijing Universitet for at studere økonomi, og det kom han senere til at undervise i samme sted. Lü Jiamin begyndte allerede i 1971 at få ideer til det, han senere skrev i bogen. Han arbejdede intenst med at skrive  bogen i hemmelighed i 6 år. 


Forfatteren om hans 10 års erfaringer i Det Indre Mongoliet  (4 m., YouTube) klik 

 

6. “Wolf Totem” er blevet omsat til filmen “The Last Wolf” i 2015 

 

Bogen blev filmatiseret af den franske instruktør Jean-Jacques Annaud. Filmen er resultatet af 3 års træning af ulve og over et års optagelser i Det Indre Mongoliet i  alle 4 årstider. Filmen gør meget ud af at vise nomadekulturen, nomadernes dagligliv og modsætningerne til de invaderende agerbrugere. Steppernes skønhed og ulvenes egenskaber er også i centrum. Ulvene bliver nærmest hovedpersoner i filmen selv om de kinesiske skuespillere også gør en fremragende indsats. 

I forhold til bogen skæres meget væk, og slutningen får en form for happy ending for den fangne ulvs vedkommende, som adskiller sig totalt fra bogens. Der bliver også skabt en kærlighedshistorie som ikke har grundlag i filemen. 

Alligevel kan filmen varmt anbefales. Nomadelivets karakter, dets barske vilkår men også dets skønhed fremstilles så det giver en stor filmoplevelse, og ulvenes fantastiske egenskaber fremstilles både i form af grusomhed såvel som imponerende ukuelighed. 



Video resourcer:

- “The Last Wolf”” 1 hour 58 minutes at ViaPlay and other pay sites. 

“The Last Wolf”” movie trailer, English version Click 

- “Der Letzte Wolf” movie trailer, German version Click

- “Dernier Loup” movie trailer, French version Click

- “Meet the cast behind Wolf Totem” & hear them introduce the themes of the film Click

 (3 min., YouTube) 

 

 

7. Budskaberne er universelle 

 

I Kina læses bogen først og fremmest som en opfordring til kineserne til at slippe deres indre ulv løs, og dermed også at kæmpe for individuel frihed.  Det er også en indirekte kritik af Konfucianisme, et autoritært skolesystem og systemets krav om betingelsesløs lydighed som har skabt en nation af får. 

Men budskaberne er ikke kun til kinesere. Penguins manager for China Jo Lusby har sagt det sådan her: ”Det er en meget tilgængelig roman, der udforsker et bestemt tidspunkt og sted, der er ret eksotisk og usædvanligt. Når det er sagt, er de temaer, det berører, virkeligt universelle."

 

Her er til slut et udsnit af disse universelle temaer: 

 

  Kritik af menneskets impuls til at tæmme naturen 

  Respekt for oprindelige folks rettigheder og økologiske forståelse baseret på deres myter 

  Lydighed versus frihed 

  Hvad skal der til for at en kultur forandrer sig? 

 

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Hvordan udvikles nationale uddannelsessystemer gennem kamp?”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.


***************************************************************

 

Referencer og yderligere kilder:

 

 “Store forventninger til kinesisk bestseller” (In Danish)https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/store-forventninger-til-kinesisk-bestseller

 

The book:  Jiang Rong (2008): Wolf Totem. Translated by Howard Goldblatt. Hamish Hamilton – an imprint of Penguin Books https://www.penguinrandomhouse.com/books/299261/wolf-totem-by-jiang-rong/9780143115144/readers-guide/

 

Introduction by the writer to his years of experience in Inner Mongolia ( 4 min., YouTube video)

https://www.youtube.com/watch?v=8NRy_JdAmBc&authuser=0%2522%20%255Ct%20%2522_blank

 

Introduction to the book Wolf Totem: A Novel | ReadingGroupGuides.com 

https://www.readinggroupguides.com/reviews/wolf-totem-a-novel 

 

Discussion Questions Wolf Totem: A Novel | ReadingGroupGuides.com 

https://www.readinggroupguides.com/reviews/wolf-totem-a-novel/guide 

 

Listen to a sample of of the Audible audio edition (introduction & page 1-2) https://www.amazon.com/Wolf-Totem-Novel-Jiang-Rong/dp/B001KOTUA6

 

Boganmeldelser og artikler:

Best-seller urges Chinese to release their inner wolf - Telegraph 

https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/china/1501764/Best-seller-urges-Chinese-to-release-their-inner-wolf.html 

 

Jiang Rong tells Jonathan Watts about working as a shepherd | Books | The Guardian 

https://www.theguardian.com/world/2007/nov/22/china.features11 

 

A Wolf in Sheep's Clothing: Beijing's Unwanted Best Seller - SPIEGEL ONLINE 

https://www.spiegel.de/international/a-wolf-in-sheep-s-clothing-beijing-s-unwanted-best-seller-a-407184.html 

 

Jiang Rong's *Wolf Totem* 

https://www.curledup.com/wolftotm.htm 

 

Wolf Totem by Jiang Rong | The Life Outdoors 

http://thelifeoutdoors.com.au/books-ideas/book-review-wolf-totem-by-jiang-rong/ 

 

Jiang Rong: The hour of the wolf | The Independent 

https://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/jiang-rong-the-hour-of-the-wolf-798697.html 

 



 

The Chinese Identity in Question: “Descendants of the Dragon” and “The Wolf Totem” | Cairn.info 

https://www.cairn.info/revue-de-litterature-comparee-2011-1-page-93.htm# 

 

A Defense of Jiang Rong’s Wolf Totem Timothy Weston 

https://digitalcommons.unl.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1170&context=chinabeatarchive 

 

 'Wolf Totem' celebrates love for nature[1]- Chinadaily.com.cn 

http://www.chinadaily.com.cn/culture/2015-02/16/content_19602927.htm 

 

Wolf Totem and the Post-Mao Utopian: A Chinese Perspective on Contemporary Western Scholarship | MCLC Resource Center 

http://u.osu.edu/mclc/book-reviews/yiyan-wang/ 

 


Before the film by J.J. Annaud, the controversial book “Wolf Totem” 

https://mychinesebooks.com/film-jj-annaud-controversial-book-wolf-totem/ 

 

Wolf Totem: The Movie They Forgot to Make 

https://paper-republic.org/ericabrahamsen/wolf-totem-the-movie-they-forgot-to-make/ 

 


Alle links er sidst checket 21. september 2021

onsdag den 10. juni 2020

Fysisk afstand og social kontakt, ikke social afstand

”Social afstand” er blevet et begreb som vi alle bruger i disse Corona-tider. Men det faktiske indhold er jo en kraftig opfordring til at holde en fysisk distance til andre, som man kan blive smittede af. Der er ingen gode grunde til ikke at være nære på trods af fysisk afstand.

Fysisk distance  som værn mod at blive smittet er ikke noget nyt. Historisk set har fysisk distance været brugt til at skabe afstand til de syge for at undgå smitte. Man har isoleret bl. a. mennesker med kolera, pest eller spedalskhed fra de raske, og de raske har forsøgt at undgå de syge.



Flygte fra smitten ved hjælp af isolering?

I egnen i den vestlige del af Danmark, hvor jeg er vokset op, er der en vej med et underligt navn. Den hedder ”Ondaftensvej”. Dens navn stammer fra en begivenhed i en nat i år 1350 mens den sorte pest hærgede Europa: En flok beboere i en  landsby rejste væk fra de smittede med husgeråd, husdyr og alle familiemedlemmer i nattens mulm og mørke. ”Ondaftensvej” førte dem gennem et vadehavsområde og de endte i et afsides klitområde nær Vesterhavet hvor de byggede en landsby med palisader omkring som skabte fysisk afstand indtil smitten var ovre. Derved undslap de pesten. (Nørregård-Nielsen s. 192-195, 2008). Mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning døde som følge af pesten. Nørregård-Nielsen skriver at mange sogne var helt affolkede, så der bagefter lå den ene øde landsby med stenkirke ved siden af den anden. 



Der er også i dag grupper, der forsøger at flygte  fra smitten ved at isolere sig: Der er stammer i Amazonas, der har valgt at drage tilbage til  områder dybt inde i regnskoven, og forøge at leve på oprindelig vis. De frygter at historien vil gentage sig fra dengang Sydamerika blev koloniseret og infektionssygdomme dræbte hovedparten af den indfødte befolkning.



Fysisk distance virker, spørg bare hummere, myrer og vampyr flagermus

I biologien er det et kendt fænomen, at når der er en, der er syg, så holder andre af samme art afstand til den syge, og undgår derved smitte. Det gælder f. eks. for myrer og fugle. I abesamfund er det almindeligt at alle undtagen den nære familiegruppe holder sig borte fra syge individer, mens familieklanens medlemmer dog hjælper den syge med at komme med mad. 


Opfordringer til at vise samfundssind

Menneskelige samfund er de eneste, hvor individer vælger at hjælpe de syge uden for egen familie med omsorg, pleje og behandling. Fortællingen om fællesskab som gældende for alle i nationen har vist sig stadig at have sin styrke her i Corona-krisen. Nationale samfund er en udvidelse af solidariteten i klanen og følelsen af forpligtelse over for andre i familien. Særligt sundhedspersonale i både sygehusvæsen og ældrepleje har ikke bare påtaget sig en risiko men også i mange tilfælde været ofre for epidemien.

Kampen mod smitten er blevet kaldt en krig, men krigsmetaforen holder ikke til at beskrive hele indsatsen mod pandemien. I en krigssituation er det kommandoer fra oven, og hele vejen ned gennem militær og alle andre samfundsinstitutioner, der er den vigtigste metode. I indsatsen mod pandemien har opfordringer  været en meget væsentlig metode foruden nødlovgivning og kriseorganisation i sundhedssektorerne. Man kan sige at opfordringer til at vise samfundssind har fået meget konkret form i form af håndvask og at holde fysisk afstand til andre.

Opfordringerne til at holde fysisk afstand bliver åbenbart kaldt ”social distance” på de fleste sprog, men udfordringen er jo at holde fysisk afstand uden at miste den sociale kontakt.

Fjernundervisningen i  skoler og uddannelsesinstitutioner verden rundet har været et enormt eksperiment i undervise med fysisk afstand uden at miste både engagement og den sociale kontakt. 



”Emotionel refleksivitet” 

Rashmi Singla er en forsker i kommunikation, der anvender en begrebsramme til at begribe udfordringen i at være i kontakt med hinanden med fysisk afstand ofte over lange perioder af tid. 
Hun har længe forsketi hvordan par, der er adskilt af fysiske afstand, klarer at leve med udfordringen at bevare den følelsesmæssige nærkontakt: hun siger, at dem, det lykkes for, gør det ved at skabe en ”emotionel refleksivitet”. Hun uddyber dette i artiklen ”Hvordan kan vi være nære trods fysisk afstand?”. Det afgørende er at begge parter i kommunikationen lægger deres følelser og engagement i at finde måder at udtrykke sig på. Der er ikke en men mange forskellige måder at gøre det på. Nogen gør det med emojis, tegninger og fotos, andre ved at skabe deres egen lege og andre igen med ord og sjov. 

Alle, der har prøvet de typiske online kurser, der nu findes i tusindvis, med videoindslag, opgaver og quizzes, vil nok have konstateret, at der er brug for videreudvikling før der kan tales om emotionel refleksivitet  som medskaber af din psykiske sundhed.



Genåbning af børnehaver og skoler

Her i Danmark er vi nu kommet langt med at reducere afstandskravene. Der er dog stadig krav om 2 meters afstand og korte på besøg hos pårørende på plejehjem, men ellers er afstandskravet nu kun 1 meter, og børnehaver og skoler er blevet lukket op igen, og det har været en succes: Åbningen har ikke ført til en øgning af smittetilfælde. 

For at undgå at udvikle smittekæder er der mange forholdsregler i brug, bl.a. er børnene inddelt i grupper, og så megen af undervisning som muligt er blevet organiseret som udendørs aktiviteter. Derfor har vi her i København kunnet se børn overalt. I skoven, på stranden og endda i Tivoli som har haft fri adgang for alle børnehaver.


Danmark er en af de få lande, der allerede har åbnet skolerne igen, men mange er ved at følge efter. Begynder vi ikke at kunne skimte en verden uden social afstand igen? Tilbage til det normale eller en ny normal? Men hvad der vil forandre sig på langt sigt er kun lige begyndt at blive diskuteret. 


Anbefalede kilder til uddybning:


- Folk fra mere end 30 lande deler glade øjeblikke fra deres liv i Corona-karantæne i denne video: What Social Distance Looks Like Across the World.  


Video produceret af Ivan Cash and Jacob Jonas (April 2020) More about this project.


- UNESCO-webstedet med opdatering om skolelukninger: 

Artiklens fokus: Der er behov for en omfattende videreudvikling af onlineundervisning, så der er plads til deltagernes engagement og følelsesmæssige refleksivitet

- Lynch, Matthew (June 2020): Revisiting accountability in online learning.
Artiklens fokus: Det er lige så vigtigt i et online læringsmiljø (som i læring med en fysisk tilstedeværelse), at deltagerne er engagerede. Dette opnås kun ved at stille høje forventninger og holde studerende ansvarlige for at leve op til dem. Der skal også være gode grunde til, at de studerende er motiverede til ægte ansvar for deres egen læring.


- Omsorg for din egen og andres mentale sundhed
"The Friendship Bench" i Zimbabwe har udviklet en række materialer til brug for enhver, der føler sig mentalt deprimeret (eller hjælper andre, der er mentalt deprimerede eller i krise). Disse materialer kan frit downloades fra organisationens websted: friendshipbenchzimbabwe.org/tools-to-thrive
Introduktion til, hvordan organisationen "The Friendship Bench" har udviklet en metode, der anvendes af landsbyboere til pleje af andres mentale sundhed: ”Bedstemødre i Zimbabwe bekæmper depression gennem samtaler på ”Venskabsbænke””







Oversigt over alle referencer i artiklen:

- Nørregård-Nielsen, Hans Edward (2008): Som sagt. Et tidsbillede. 

How Europe recovered from the Black Death– Recovery podcast series del 1 (36 min.)



- Yuval Noah Harari (2019): The Bright Side of Nationalism.Video på YouTube. 









*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

***************************************************************