Støtte til nye lærere

Her er en håndbog og materialer fra udviklingsarbejde:

The Mentor Handbook

A practical Guide for VET Teacher Training

“Mentors and mentoring belong still to the less explored themes in terms of benefits for the stakeholders and final users, particularly regarding the diversity of provision across countries and in relation to professional development.

With this handbook the authors and publishers hope to contribute to the wider understanding of the role and importance of mentoring in organisational and national contexts, as well as to identify areas of future action and cooperation for supporting quality and attractiveness in VET through introducing and enhancing mentoring.

The handbook was initiated within CEdEfop’s Training of Trainers Network (TTnet)1. Specialist, practitioners, university lecturers in mentoring and leadership have contributed to compile the publication, drawing upon their own wide theoretical and practical experience and gathering and analysing additionally provided material”

https://www.cedefop.europa.eu/en/news-and-press/news/mentor-handbook-practical-guide-vet-teacher-training

Her er nogle overvejelser om, hvad der er vigtigt at fokusere på for at støtte nye lærere - på baggrund af erfaringer kurser, mentorforløb og dansk/europæisk/nordisk samarbejde 2004-2012:

 

Kursusforløb:

-  vi har haft gode erfaringer med kursusforløb med månedlige møder med tematiske oplæg efterfulgt af dialog mellem alle deltagerne. Støtte og råd fra deltagere til deltagere blev højt værdsat. Planlagt kommunikation over internettet blev derimod nedprioritet af deltagerne i deres travle dagligdag.

 

Mentor-mentee forløb:

- kursusforløb som møder for alle kursets lærere kan med stor fordel suppleres med mentorforløb med de enkelte deltagere gerne hver 14. dag og mindst månedligt i det første år, fordi alle nye lærere har behov for at få lov til selv at formulere deres eget fokus, og udvikle problemløsninger og evaluere erfaringer sammen under vejledning af en erfaren mentor.

 

Samarbejde med kommunerne 

som er dem, har ansvaret for at støtte de nye lærere. Det er vigtigt at give tid (arbejdstid) til at deltage i kurser  til de nyansatte lærere, ellers oplever de kursustilbuddet som endnu en stressende opgave. Det kan også være en farbar vej at aftale et kursustilbud til alle nyansatte lærere i en kommune. 

 

Støtte til kommunale mentorer:

I kommuner, der selv organiserer mentorstøtte til deres nye lærere er spørgsmålet hvordan disse mentorer får træning før og supervision imens, de arbejder som mentorer.

 

Samarbejdspartnere: Det landsdækkende netværkStøtte til Nye Lærere blev ledet af Egon 2006-2012, og derefter ledet af en styregruppe: Ane Sofie Andersen Hjorth, Center for Undervisningsmidler, UCC Lillebælt ; Jette Worm Hansen, Læreruddannelsen Zahle,  UCC ; Lisbeth Lunde Frederiksen, VIA University; Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening; Niels Gæmelke, Danmarks Lærerforening (Tlf. 3369 6413 E-mail: NG@dlf.org) ; Åse Bonde, Danmarks Lærerforening (Tlf.: 3369 6222 E-mail: Abo@dlf.org),

 

Bilag:

 

Ang. kursusforløb:

Indbydelse til deltagerne. Link: https://1drv.ms/b/s!Ak7takuUcbcrgXESi7exUWSNi6cD?e=4Tbn13

Råd der blev formuleret ved afslutningen af et kursus: Råd fra nye lærere til nye lærere. 

Link:https://1drv.ms/p/s!Ak7takuUcbcrgWul2uvq9w_RURRK?e=o5Q2NX

 

Ang. mentorforløb, se "THE GROWTH  of MENTORS in the context of support to new teachers: How do we support our newly qualified teachers (NQT´s) in developing as professionals?” Konferenceoplæg på ERASMUS-konference I Bruxelles 2008. Link: https://1drv.ms/p/s!Ak7takuUcbcrgXACZ1Sptd1nWhrk?e=YRh8Ug

 

Beskrivelse of mentorkompetencer udarbejdet I ERASMUS-projektet EforET:

Dansk version: https://1drv.ms/w/s!Ak7takuUcbcrgXL0DIE_BTQQM301?e=CntCFO

Engelsk version: https://1drv.ms/w/s!Ak7takuUcbcrgXM90ELjBUmj83mc?e=cXP2bB

 

- Ang. samarbejde med kommuner: 

Overbliksgivende oplæg over ”Best Practice” i kommunerne – fokus på organisation & indhold i støtte til nye lærere på alle niveauer, der spiller sammen. 

Link: https://1drv.ms/b/s!Ak7takuUcbcrgWo-bvdL22VspU5N?e=0XhBIz

Projektbeskrivelse af 2-årig kursus og mentorstøtte til nye lærere i Gentofte kommune

IND I LÆRERPROFESSIONEN - model for kompetenceudvikling for lærere uden undervisningserfaring

Link: https://1drv.ms/w/s!Ak7takuUcbcrgWyEVgmxqbhQufTx?e=blfG6M

Informationsfolder til deltagere: IND I LÆRERPROFESSIONEN. 

Link: https://1drv.ms/b/s!Ak7takuUcbcrgW-OHrwOxZRRMBVb?e=yYRWMy

 

- Ang. overblik over støtte til nye lærere i Norden:

 

Bjerkholt, Eva & Hedegaard, Egon (2008): Systems Promoting New Teachers’ Professional Development. Side 45-75 iFransson, Göran. & Gustafsson, Christina. (Eds.) (2008): Newly Qualified Teachers in Northern Europe. Comparative perspectives on promoting professional development.Teacher Education: Research Publications no 4. Gävle: GävleUniversity Press.

 

Analysen resulterede i følgende konklusioner: “ It is possible to identify a number of characteristics of a well-functioning national intensive induction system for new teachers, based on the aim of supporting professional development: 

– Local responsibility for implementing induction for early professional development (carried out in partnership with stakeholders on other levels: initial teacher education, ministries of education, teachers’ unions, school leaders, colleges etc.)

– Local system building through co-operation in partnerships

– High quality of mentoring as a vital component of induction systems

– An induction programme that cares for the new teachers’ expressed needs and gives space for critical questions, developing the new teachers’ competencies on the basis of their personal resources

– Active partnerships between central levels of administration, initial teacher education institutions, the municipality and schools.

Networking is vital for the sustainability and the continued development of the quality of all models of induction systems. Every system needs critical friends and dialog with outsiders, and networking and partnerships on different levels can improve induction models and the quality of induction both on the local and on the national level.”

 

Kilde: Link: https://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:443434/FULLTEXT01.pdf

Klampenborg 16. august 2019

Med venlig hilsen Sven Anthonisen & Egon Hedegaard eghedegaard@gmail.com

Kraften i ideen om uddannelse som et offentligt gode forbliver stærk nok til at overleve:“The power of the idea of public education remains strong enough to persevere”

Her er en artikel, der  referer denne juridiske professors forskning i hvordan offentlig undervisning, demokrati og stemmeret har udviklet sig hånd i hånd  gennem USAs historie.

Det er også et partsindlæg med budskabet: “... public education may be the one institution that can help bind this nation´s wounds, just as it has in the past, and move us once again closer to our democratic aspirations”

 

Black, Derek W. (2021): Old ideas, not new ones, are the key to education - and democracy.

Click https://kappanonline.org/old-ideas-key-education-democracy-black/

 

 

 

Se Blacks forskning: 

Black, D. (2020). Schoolhouse burning: Public education and the assault on American democracy. New York, NY: Public Affairs 

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Anden uddybning: kampen for at få alle med”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

 

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

 

 

Aktuel debat om medborgerskabs-undervisning i USA: ”Alle burde kunne blive enige om at skoler skal lægge større vægt på mediekendskab, digitalt statsborgerskab & empati – og intellektuel ydmyghed”

Det er budskabet i en amerikansk artikel publiceret 1. februar 2021 med titlen: ” We’ve built schools for a modern economy—but they overlook the challenges of our modern democracy”.  Artiklen tager udgangspunkt i de sidste års ”ugliness” i det amerikanske politiske landskab.

Her er et afsnit i oversættelse:

 

”De sidste par års grimhed har genoplivet interessen for medborgerskabs-undervisning på både højre og venstre side.  Mange konservatives foretrukne tilgang er at indgyde patriotisme gennem et fornyet fokus på undervisning i amerikansk historie og idealer.  Progressive bekymrer sig over, at hvis det ikke gøres godt, vil det hvidvaske fortiden og fordreje studerendes forståelse af Amerika i dag.  Nogle foretrækker en aktionerende tilgang, der engagerer studerende i den politiske proces med fokus på at tackle virkelige problemer. Konservative kalder dette pædagog-aktivisme der maskerer sig som samfundsfag (educator activism).

 

Måske er disse forskellige synspunkter inden for undervisning i medborgerskab mere kompatible, end de ser ud til.  Hvad der dog er klart, er at navigering i dagens landskab kræver et sæt færdigheder og dispositioner, der er ægte upolitiske.  De afspejler eller fremmer ikke nogen bestemt ideologi. De er værktøjer, der kan hjælpe enhver til at navigere i en kompleks og skiftende verden.

"Civics education" i USA har meget tilfælles med medborgerskabsundervisning

Denne liste er ikke udtømmende, men mon nogen ville være uenige i, at vi ville have det bedre, hvis skolerne lægger større vægt på de følgende emner?

 

Mediekendskab. 

Samlet set har vi ikke levet op til opgaven at skelne, hvad der er troværdigt på internettet fra hvad der ikke er, og det har påvirket vores politik og demokrati negativt.  Dette bliver kun sværere, da falske nyheder (deepfakes) og anden form for desinformation bliver mere sofistikerede. Nogle delstater har indskrevet undervisning i mediekendskab i undervisningslove i de senere år, men mange andre har ikke - eller har ikke givet det den opmærksomhed, det kræver.

 

Digital statsborgerskab og empati. 

Det meste af vores socialt-følelsesmæssige læring i skolen og udenfor kommer fra ansigt til ansigt-interaktion med andre mennesker.  Vi får tegn som fortæller os at være venlige og et indtryk af, at folk har følelser og dybde.  Men hvordan fungerer dette på Twitter eller for mennesker, som vi kun ser som karikaturer af politiske modstandere?  Hvordan kan vi udvikle empati over for dem eller i det mindste ikke ønske det værste for dem? Mange skoler har indført programmer til bekæmpelse af cybermobning i deres egne lokalsamfund, hvilket kan være en begyndelse til at tænke bredere på digitalt medborgerskab.

 

Intellektuel ydmyghed.  

På et tidspunkt, hvor vi befinder os i ekkokamre med mennesker, som vi er enige med - og som hvor uenighed hurtigt ”smadres” - er det let at glemme vores fejlbarhed og værdien i at finde modstridende perspektiver. Hvordan indpoder vi intellektuel ydmyghed i denne sammenhæng?  Hvordan kan vi vise, hvor let vi kan blive narret og overvældet af vrede (og endda af radikalisering - et emne, der er på vej ind i diskussioner om underisning).

 

Disse typer færdigheder og dispositioner opstår ikke naturligt.  Der skal undervises i dem.  Og hvis skoler - især gymnasier - ikke underviser i dem, hvem vil det så?” 

(min oversættelse)

 

Læs selv hele artiklen:

Valant, Jon (2021): We’ve built schools for a modern economy—but they overlook the challenges of our modern democracy

klik

 

Synspunkterne uddybes i denne artikel:

Valant, Jon (2020): Good schools for a troubled democracy.Phi Delta Kappan 

klik

 

Eksempel på konservativ historieopfattelse formuleret som ”informed and honest patriotism”  (Den kommission som Trump oprettede i 2020 og Biden har nedlagt i januar 2020):

Federal Register (2020): Establishing the President's Advisory 1776 Commission

klik

Links til eksempler på progressive initiativer findes nederst i Jon Valants nyeste artikel (2021) klik

 

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

 

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

 

 

 

 

 

Januar 2021: Hvad kan forventes af Bidens uddannelsespolitiske reformer?

 

I artiklen “The Biden presidency and a new direction in education policy” tages der udgangspunkt i den kendsgerning at Biden regering er tvunget til både at genoprette og tage nye initiativer. 

Udannelsespolitik under Trump gik hovedsageligt ud på at tilbagerulle initiativer, der blev lanceret af Obama-administrationen fra 2008-2016. Det var særligt initiativer der fremmede systemisk racelighed, beskyttede studerendes rettigheder og styrkelse af kapaciteten på delstats og skoledistrikts-niveau.

Citat fra den 22 årige digter Amanda Gormans tale ved indsættelsen af præsident Biden

Der gives i artiklen nogle bud på de største udfordringer under følgende overskrifter:

 

TAME THE PANDEMIC AND INVEST IN INNOVATION

 

FIGHT SYSTEMIC RACISM

 

HUMAN CAPITAL INVESTMENT STRATEGIES

 

DELIVER NEW LEGISLATION IN HIGHER EDUCATION

 

RETURN TO RESPONSIBLE GOVERNANCE

 

Artiklen slutter med dette afsnit:

“I erkendelse af, at det haster med at genoprette ansvarlig regeringsførelse for at imødegå flere kriser, signalerer det kommende Biden-regeringsførelse en stærk forpligtelse til at samarbejde med mange interessenter og eksperter i de enkelte emner. Gennemførelse af Bidens uddannelsesdagsorden forudsætter en bred koalition ... der inkluderer borgerrettighedsledere, guvernører, borgmestre, lærerforeninger, statslige lovgivende ledere, innovative praktikere, ledere af videregående uddannelser og interessenter fra samfunds - og forretningslivet. Vejledt af et klart moralsk kompas til at tjene alle studerende og deres familier vil den valgte præsident Biden være i stand til at lede nationen mod uddannelsesmæssige fremskridt.” ( min oversættelse)

 

Læs hele artiklen her:

Wong, Kenneth K. (december 2020): The Biden presidency and a new direction in education policy. Brown Center Chalkboard. The Brookings Institution klik her

 

USA er vendt tilbage til en en politik på føderalt niveau, der sætter “the common good”/ “det fælles gode”i højsædet igen.

Modsætningerne i amerikansk politik mellem fokus på individuelle rettigheder og det fælles gode har dybe historiske rødder.

 

Det sidste uddybes i denne artikel:

Moll, Jakob (2020): USA har været splittet lige fra begyndelsen. Det amerikanske folk består nemlig af 11 (vidt forskellige) stammer, Zetland klik her   

................................................................................................................................

 

Denne blogartikel fortsætter hvor denne slap: 

 

Januar 2021: Den amerikanske undervisningsminister Betsy DeVos og den officielle ringeagt for lærere  er væk, men de politiske modsætninger (med historiske rødder) fortsætter, klik her

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

 

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

 

Hvordan bør lærere undervise børn om, hvad der skete ved og i Capitol i USA den 6. januar 2021?

Denne blogartikel fokuserer på hvordan man taler om det, der skete den 6. januar 2021 da en skare af demonstrerende invaderede det amerikanske parlament Capitol.

Artiklen formidler 6 amerikanere såkaldte uddannelseseksperters og en lærers overvejelser over hvordan man taler med børn og unge om så voldsomme begivenheder. Der er også fokus på de dybe uenigheder, der er om hvad der egentlig skete, og de store forskelle på hvordan det, der skete, fortolkes.

Mange af de overvejelser, der udtrykkes her, er også værd at overveje i forhold til hvordan vi voksne taler med dem, vi er uenige med, så vi undgår at isolere os i egne bobler og undgår at grave skyttegrave. Demokratiet kan ikke overleve nogen steder uden demokratiske samtaler.

Her er en summarisk introduktion til seks af de 7 stemmer:

 

David Schonfeld (January 2021): How should schools teach kids about what happened at the US Capitol on Jan. 6? We asked 6 education experts. 

Læs hele artiklen her

 

"Don’t avoid the topic

... Educators may worry they don’t know the right thing to say and will unnecessarily upset students. But saying nothing can say a lot to children – that adults are unaware, unconcerned, unable or unwilling to provide support in difficult times. ...

Especially in the midst of a pandemic, when children and adults are worried about illness and death and many families are dealing with financial concerns and other sources of stress, it’s not a time for teachers to introduce their personal take on what elected officials did right or wrong or to speculate about potential future dangers. ..."

"No business as usual

... When engaging in this work, teachers must not treat the question, “Did Joe Biden legitimately win the 2020 election?” as open to interpretation. He most definitely did. ...

The question, “Should President Trump be impeached again?” is, however, open for interpretation. ...

This moment is an opportunity for everyone to deepen their understanding about democracy. And social studies teachers should not let it slip away. ..."

"Focus on white supremacy

White supremacy has always been violent, protected and upheld in America’s institutions. This is well documented and we must teach it. The world witnessed yet another example on Jan. 6, 2021. ...

Teachers also must resist the urge to view what I consider a coup attempt as an isolated incident. Instead, they should place it in a historical context.

Many resources are available. ..."

 

"Kids are, sadly, familiar with violence

... Children and teens are no strangers to disagreement, questions of fairness and, unfortunately, scenes of violence like those we saw in the Capitol. ...

For example, schools commonly have active-shooter drills that can leave children feeling confused, scared or angry. ....

In a truly democratic society, students are not only taught about democracy but are encouraged to practice it. ...

That is, students are empowered to use what they have learned to engage in civic life outside of the classroom walls. ..."

 

"Connect events to the past and the future

... Most students today have never seen our elected leaders and political systems work well, let alone live up to America’s constitutional ideals. Many are confused by what they’ve seen, if not angry and traumatized. It’s important for teachers to communicate that all kinds of emotional reactions are valid. ...

Let students express and process what they feel safely. Do not dehumanize any student because of their opinion – but teach them to always consider the intent and impact of their response. If appropriate, encourage methods like journaling that allow for reflection without sharing. ...

Even with younger students, I don’t believe educators should shy away from the fact that some people violated not just social norms but their professional, political and moral duties – and why their actions threaten the health of our republic."

 

"Explain what ‘dissent’ is (På dansk: uenighed)

... teachers should help students distinguish justified protest from the violent siege that occurred at the Capitol. They should explain how good dissent to understand problems, critiques injustice, sparks discussion between people with different views, bases claims on evidence and employs democratic processes. ..."

Læs hele artiklen her

 

... og her den syvende stemme:                                                                                                                      

 

Lyt

Denne lærer, som laver en ugentlig video på YouTube, tager som  udgangspunkt at man må lytte uden at have en plan på forhånd om, hvor samtalen skal føre hen. Ellers lytter man ikke 100 %:

 

”Talking to Students About Capitol Invasion” https://youtu.be/wGhMyLpXmXA

Afslutning

Disse overvejelser er også relevante i forhold til hvordan man taler med børn og unge om mange andre begivenheder verden rundt som er foruroligende.

 

Som sagt er mange af de overvejelser, der udtrykkes her, også værd at overveje i forhold til hvordan vi voksne taler med hinanden.

Supplerende blogpost:

Januar 2021: Den amerikanske undervisningsminister Betsy DeVos og den officielle ringeagt for lærere  er væk, men de politiske modsætninger (med historiske rødder) fortsætter klik

     

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

 

 

 

Januar 2021: Den amerikanske undervisningsminister Betsy DeVos og den officielle ringeagt for lærere er væk, men de politiske modsætninger (med historiske rødder) fortsætter

 

U.S. Secretary of Education Betsy DeVos valgte at gå af den 8. januar 2020, og begrundede det med den indflydelse som præsident Trumps retorik havde haft på oprøret ved og i Capitol i Washington D. C. Det havde været mere end hun kunne stå inde for.

 

Nedenfor har jeg fremhævet de vigtigste pointer i en ny artikel hvor fire amerikanske ”scholars” formuler, hvad de anser for at være arven efter hendes 4 år som minister.

“Interestingly, DeVos has a history of using some rather caustic and divisive language herself. Although she never encouraged or condoned the use of force to achieve political ends, her insulting characterizations of public educators as “sycophant[s] of the ‘system’” and “Chicken Littles” will leave a troubled legacy of their own.”

 

“When Donald Trump was elected in 2016, there was little doubt that he would appoint a secretary of education who would support private school vouchers, oppose teacher unions and be reluctant to enforce civil rights statutes. That agenda is consistent with every Republican administrationgoing back to Ronald Reagan. Why, then, did Betsy DeVos become “the most unpopular person in our government”?” What set her tenure apart was not what she did – it’s that she personified those policies.”

“For her,all that’s required for schooling to be considered “public education”is public funding and use by the public, meaning that private schools can provide “public” education.DeVos, from the moment of her appointment, became a powerful symbol. That, more than any action she took while in office, set her apart.”

“In her four-year tenure as secretary of education, it could be said that her biggest achievement was making the role of the U.S. Department of Education less prominent, and, similar to Donald Trump, undoing that which was done during Barack Obama’s tenure”

 

“While many of these actions have noticeably impacted educational policy, almost all of them can be overturned quickly in a new administration through direct administrative action. Few, if any, of DeVos’ school choice plans were codified and passed into law, making her legacy one of controversy and little action.”

 

“One of the great questions at the start of Betsy Devos’ tenure was whether she would enforce the federal education law signed by President Barack Obama at the end of his second term. Four years later, we know the answer: She did not try to undermine the federal testing regime instituted by the Every Student Succeeds Act of 2015.”

 

(Min kommentar til sidste pointe: Dette testing regime har længe  været meget kritiseret og er nu til stor diskussion)

 

Læs hele artiklen her:

 

Hlavacik, Mark (January 2021):Through her divisive rhetoric, Education Secretary DeVos leaves a troubled legacy of her own.  https://theconversation.com/through-her-divisive-rhetoric-education-secretary-devos-leaves-a-troubled-legacy-of-her-own-152914

 

- Her er link til 28 emneartikler om Betsy DeVos´politik og hanlinger 2016-2020 https://theconversation.com/uk/topics/betsy-devos-33829

 

- Denne artikel giver et rids over udviklingen af den federale uddannelsespolitiks rolle I forhold til delstaternes rolle.

Hornbeck, Dustin (2017): Federal role in educationhas a long history. https://theconversation.com/federal-role-in-education-has-a-long-history-74807

 

- Citater fra denne artikel:”The 10th Amendment to the United States Constitution states … leaves the power to create schools and a system for education in the hands of individual states, rather than the central national government. Today, all 50 states provide public schooling to their young people – with 50 approaches to education within the borders of one nation.

… As for the federal government’s role, education is not specifically addressed in the Constitution, but a historical precedent of central government involvement does exist.

… The role of the federal government in general grew much larger after the Great Depression and World War II, but this growth largely excluded K-12 education until the 1960s. In 1964, President Lyndon B. Johnson included education policy in his vision of a “Great Society.””

 

En grundigere baggrundsforståelse for politiske spændinger i almindelighed og uddannelsespolitik i særdeleshed kan tilegnes ved læsningen af denne bog:

Woodard, Colin (2011): American Nations: A History of the Eleven Rival Regional Cultures of North America. Penguin Books, New York

 

En kort redegørelse af bogens pointer fremstilles i denne artikel: 

Woodard, Colin (2017):Balkanized America.  Welcome (Back) to the Divided States of America. The U.S. is cracking along centuries-old cultural fault lines.We need quick action to mend its wounds.https://medium.com/s/balkanized-america/welcome-back-to-the-divided-states-of-america-ff3522597689

 

 

Her er en dansk artikel som formidler de vitigste pointer i bogen “American Nations”:

Moll, Jakob (2020): USA har været splittet lige fra begyndelsen. Det amerikanske folk består nemlig af 11 (vidt forskellige) stammer, Zetland 

https://www.zetland.dk/historie/sO3Emvnx-meWEr6A6-648c5

 

Uddybning: Se Blogindlæg fra 2017: Skolepolitik i USA klik

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

***************************************************************