Hvad er det egentligt, der er brug for at børn lærer i fremtiden?

I denne artikel "Forget coding, we need to teach our kids how to dream" (af Tom Goodwin, april 2017, publiseret på World Economic Forum's website) diskuteres det uforudsigelige i fremtidens job krav, formindskelsen af behovet for at den enkelte ophober viden og uforudsigelige ændringer i færdighedskrav. Det børn og unge har brug for at udvikle er ...
Relationer
Nysgerrighed
Fleksibiltet ("agility")
Kreativtet
Empaty
Og det uddybes i artiklen. Her er nogle citater:

"Our vision for the future needs to include more imagination. It’s staggering to me as to how much the world has changed, and how little education has. The digital age means a different world. ...

The future is less about what to remove, but rather what to refocus on.

I believe that there are five key attributes to develop, these are values at the core of who we are. This is an inside out approach to developing robust, happy, balanced people fit to embrace the modern age."

Disse såkaldte nøglefærdigheder er oplagte, men de erhverves ikke ved at gøre dem til selve indholdet i undervisning. De læres indirekte gennem måden undervisningen, samværet og hele skolekulturen foregår.  Og hvordan det gøres er udfordringen i alle reformer.


Source:World Economic Forum Website: Forget Coding We Need to Teach Our Kids How to Dream

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Skolepolitik i USA (seneste indlæg og links øverst)

Her et eksempel på en highschool, hvor dedikerede lærer og ledere viser at der også i USA findes alternativer til den udbredte praksis at udvise elever igen og igen fra undervisningen (fra 24. Oktober 2017)

A Year Of Love And Struggle In A New High School : Code Switch : NPR

http://www.npr.org/sections/codeswitch/2017/10/18/558104287/a-year-of-love-and-struggle-in-a-new-high-school

Kevin Welner: Tax credits, school choice and 'neovouchers': What you need to know", Artkel på websitet "The Conversation" 14.07.2017

Artiklen konkluderer: "The cost of vouchers for even a fraction of the nation’s 57 million K-12 students could easily cost tens of billions.

This daunting price tag, however, probably won’t deter President Trump or Education Secretary Betsy DeVos, who have stated their opposition to the “public” part of public schools, with Trump even denigrating them as socialistic “government schools” that are part of the “American carnage” that “leaves our young and beautiful students deprived of all knowledge.” It seems unlikely that they will forego their chance to give tax dollars to private education."Kilde

The Supreme Court, religion and the future of school choice

Artikel i The Conversation 12.07.17

Artiklen konkluderer: "Where it had once seemed fairly clear that government money could not be used to support religious instruction at all, it may be only a matter of time before the Supreme Court requires voucher programs to treat religious schools the same as their secular peers."Kilde

Hvordan var starten på uddannelsespolitik under Trump 2017?

Den ny undervisningsminister milliardæren Betsy DeVos deler vandene

I årevis er grundskole-systemet blevet talt ned i USA, og mange kritikere går ind for privatisering som kuren, der skal til (1). Dog er der også mange fortalere for den amerikanske grundskole for alle fra børnehaveklasse til 12. klasse som et offentligt gode, og gentagne undersøgelser viser, at flertallet er ret tilfredse med de lærere og den skole, de har lokalt (1b)

Udnævnelsen af den ny undervisningsminister har skabt stort røre for Betsy DeVos skal nu stå i spidsen for en grundskole med 50 millioner elever. Hun har i årevis med hjælp af hendes milliardformue støttet og lobbyet for at det offentlige skolevæsen skal privatiseres i form af "vouchers" og "Charter Schools" (2).

Begrebet "vouchers" betegner et system, hvor alle forældre til børn i skolealderen får en ens "skolepenge-check" fra det offentlige, og kan så (i hvert fald i princippet) frit vælge hvilken skole, der skal modtage checken og tage imod deres barn.

Begrebet "Charter Schools" betegner skoler, der oprettes af private og som skriver overenskomst med en delstat om at drive en skole finansieret med de nævnte "vouchers". 42 delstater og District of Columbia har hver deres regler og krav til disse private skoler som drives for offentlige midler.
Fra 2003 til 2014 er procentdelen af alle offentligt finansierede skoler, der drives som charter schools vokset fra 3.1 % til 6.6 % (3) og i 2015 nåede elevantallet op på 2,9 millioner.

Fra charterskole-bevægelsens side bliver der lobbyet kraftigt for fordelagtige betingelser, f.eks. for fritagelse fra så mange statslige regler som muligt, fritagelse for overenskomster med lærerfagforeninger, ingen øverste grænse for antal skoler og få krav om kontrol af elevresulater (4).

Tilhængerne af privatisering argumenterer med at de offentlige skoler ikke gør det godt nok, og at det vil de aldrig komme til så længe der ikke er konkurrence mellem skoler. Der en stærk tiltro til markedsmekanismer, og der har været mange pædagogiske ildsjæle, der har samlet engagerede lærere og forældre omkring sig, og brugt friheden i de nye skoler til at skabe skolekulturer, hvor mange børn og unge har fået succes. Bl. a. har "Charter Schools" i New York City allerede i 1990'erne været med til betydeligt at hæve andelen af sorte unge, der kommer ind  på college.

Der er også en anden dagsorden bag privatiseringsbestræbelserne. Den offentlige grundskole er den største offentlige sektor som den private foretagsomhed endnu ikke har kunnet sætte sig på (som det allerede er sket med store dele af sundhedsvæsenet og og i et vist omfang fængselsvæsenet mm.). Den såkaldte uddannelsesindustri ser kolossalt store vækstmuligheder i en sektor med 50 millioner elever og deres forældre betragtet som forbrugere der kan tiltrækkes som kunder der afleverer de statslige vouchers til private entrepenører. En række hedgefunds investerer i stor stil i disse nye skoler, og det er yderst profitabelt i sammenhæng med særlige skattelettelser (5)

Tilhængerne af, at det offentlige skolevæsens skoler fortsat bliver drevet af det offentlige, tager afstand fra denne forbrugertænkning fordi de lægger vægt på  at skolegang af god kvalitet for alle er et fælles gode som samfundet bliver nødt til at tage ansvar for (6). Ellers vil f. eks. de 15 %, der får specialundervisning, ikke få den støtte de er berettiget til, og de børn, hvis forældre er fattige, er ikke i stand til at udnytte et frit skolevalg. Der er også store økonomiske  problemer i de skolevæsener, der nu har  færre elever på for store skoler, eller skal sælge gamle skoler med tab. Den megen omtalte positive virkning af konkurrence gælder ikke i forhold til nedkørte offentlige skoler.

Tilhængerne fremhæver også at lige siden man fik "the little red school house" på prærien så har den offentlige skole været der, hvor børn blev amerikanere med fælles sprog og lærte at forstå sig som medborgere. Desuden er de lokale skolebestyrelser (for et områdes skoler) i hver eneste bydel og landdistrikt på tværs af USA  et vigtigt led i det lokale nærdemokrati. Når forældre vælger "Charter Schools" så vender de ryggen til det fælles ansvar for at alle nationens børn får en god undervisning (6).

Der har altid været religiøse, private  og alternative grundskoler og hjemmeundervisning i USA, men indtil den nye privatiseringsbølge så skulle forældre selv betale foruden at betale til det offentlige skolesystem over skattebilletten. I de fleste af de stater, hvor der er indført "Vouchers", kan de også bruges til en del af skolepengene på religiøse og private skoler, hvor forældrene så betaler resten. Dette er et kraftigt brud med traditionen at religion og offentligt skolegang har været totalt adskilt til nu.


 "Charter Schools" startede i Minnesota i 1992 og har nu bredt sig til 42 stater. De fleste stater sætter en grænse for hvor mange "Charter Schools" de vil tillade, men fortalerne for bevægelsen kæmper for at der ikke skal være begrænsninger på antallet og at der skal være meget få krav til hvordan skolerne drives, og at der kun skal være få krav om resultatniveau i elevtest.

Den store forskel i forhold til dansk friskolelovgivning er
- at skolerne kan drives som "profit" såvel som "non-profit"-orienterede,
- at de private skoler kan organiseres som kæder af skoler, der opretter afdelinger på franchise basis og
- at eleverne skal optages på skolerne gennem et lotteri blandt alle, der søger (men de bestemmer selv hvilke elever de vil udvise).

Privaterisering i form af "Charter Schools" tog fart allerede under Obamas regering hvor forældre med elever på skoler, der gentagne gange leverede ringe testresultater i matematik og læsning, blev tilbudt at flytte deres børn til "Charter Schools". Men nu er "jo mere privatisering af skoler, jo bedre" blevet først og fremmest en konservativ og republikansk dagsorden.

Godkendelsen af Betsy de Voss har været meget dramatisk og konfliktfyldt. Mens tilhængerne af privatiserings-bølgen har jublet, og udnævnt hende til årets kvinde, så er modstanderne blevet bekræftet i deres negative forventninger: Under den sædvanlige senatshøring af en ny minister før godkendelse viste de Voss stor ukendskab til både lovene om specialundervisning og de offentlige skolers forhold, hvad hun bagefter har undskyldt med at hun blev forvirret. Det bekræftede modstanderne i at hun, der aldrig selv har gået i en offentlig skole eller har haft børn i en offentlig skole (og heller ikke har været politiker) ikke har fokus på at være ansvarlig minister for både det offentlige skolevæsen såvel som "Charter Schools".

Kommentatorer påpeger dog at hun muligvis ikke får så stor indflydelse som kritikerne frygter: Kravene til og godkendelsen af "Charter Schools" er stadig delstaternes ansvarsområde, og det er også delstaterne, der kontrollerer kontrakterne, og forfølger en række tilfælde af svindel (7)

Mens kampen bølger mellen tilhængere og modstandere af privatiserings-bølgen så fremhæver en kommentator, Andrew J. Rotherham, at begge parter fører en skyttegravskrig og har en  blind plet: De allerfleste, der deltager i debatten, har selv haft succes i deres skoletid, og de overser, at det egentlige problem er, at der er rigtigt mange børn, der ikke trives i de amerikanske skoler og heller ikke får nok ud af undervisningen.
Han pointerer at dette mindset "... betyder at næsten alle er fokuseret på hvordan man kan få en institution der ikke er "enjoyable" for mange børn til at fungere marginalt bedre". Det er udvikling af mulighederne for at trives og udvikle sig der er brug for at fokusere på i alle skoler (8)

At Betsy DeVos deler vandene blev demonstreret ved afstemingen om godtagelsen af hende som minister. To republikanere i udvalget havde så stor mistillid efter høringen at de valgte at stemme imod, og da stemmetallene så stod 50-50 måtte en sjælden brugt regel tages i brug:  Vicepræsidentens stemme afgør sagen i en sådan situation, og Mike Pence måtte hentes og han afgav så den afgørende stemme.
Det eneste modstandere og tilhængere af Betsy DeVos er enige om, er  at hun nu vil blive bedømt på hendes handlinger som undervisningsminister.


https://theconversation.com/us-elections-do-school-vouchers-work-9927
(1b) Critical Issues in Public Education: The 2016 Phi Delta Kappa Survey
 http://pdkpoll2015.pdkintl.org/wp-content/uploads/2016/08/PDK2016PollExecutive-Summary.pdf

(2) https://www.edreform.com/2012/04/k-12-facts/

(3) https://nces.ed.gov/fastfacts/display.asp?id=30

(4) https://www.edreform.com/wp-content/uploads/2015/07/CharterLaws2015.pdf
& https://www.edreform.com/wp-content/uploads/2014/03/CharterLawsRankingMethodologyFINAL2014.pdf

(5) https://www.washingtonpost.com/news/answer-sheet/wp/2014/06/04/why-hedge-funds-love-charter-schools/?utm_term=.8de671d2a12f

( 6) http://www.usnews.com/opinion/knowledge-bank/2015/04/16/charter-schools-threaten-a-cornerstone-of-american-democracy

(7) https://theconversation.com/what-cyber-charter-schools-are-and-why-their-growth-should-worry-us-68471

(8) http://www.usnews.com/opinion/blogs/opinion-blog/2015/02/19/todays-education-reformers-have-a-major-blind-spot



On governing boards http://www.kappanonline.org/improve-governance-charters/

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Anden uddybning: kampen for at få alle med”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Velkommen til denne blog med globalt perspektiv på aktuelle uddannelsesreformer og uddannelsestænkning

Bloggens indlæg kan bruges af alle, der er engageret i uddannelse, til at finde frem til aktuelle artikler om problemstillinger og nye tanker, der vil føre frem til nye uddannelsesreformer og globale tendenser.

Hvis du vil have et overblik over emner i de tidligere blogindlæg, så klik på “Overblik ...” øverst til højre på bloggen.

Bloggen  knytter sig til mit kapitel ...

Hedegaard, E. (2017): Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder.  I: P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : Klassisk og moderne pædagogisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.

Bogen er blevet revideret i 2008, 2012 og 2017, men der er allerede ændringer i de reformer og den tænkning, som mit kapitel fokuserer på, 

... så jeg starter nu en blog som skal opsamle relevante links, overvejelser og litteraturhenvisninger

- både til brug for den næste revison, og til at blive anvendt af alle interesserede.


Indlæggene og henvisningerne forventes efterhnden at danne en mosaik og komme til at leve op til overskriften.

Jeg håber du vil tage med på denne rejse.

Egon Hedegaard