Denne artikel om dannelse slutter med denne opsummering af dansk tradition i grundskolen:
"Undervisning danner, fordi den fremstiller en sammenhængende forståelse af mennesket og verden, som eleverne har brug for at se for at kunne indgå i livslange og åbne dannelsesprocesser."
Her er hele artiklen:
Alexander von Oettingen: Undervisning er dannelse
" Skolen har ikke dannelsesmonopol, men den udgør et meget vigtigt bidrag til elevernes dannelsesprocesser. Denne artikel vil vise, at folkeskolen først og fremmest danner gennem undervisning og gennem de forskellige aktiviteter og samværsformer, som skolen rummer.
Dannelse sker i mange sammenhænge og i mange forskellige kontekster. Børn og unge dannes gennem deres fritidsinteresser og venskaber, i familien, i foreningslivet og i det hele taget gennem et bredt kulturelt tilbud i samfundet. ”Livet danner”, sagde N.F.S. Grundtvig som bekendt og understregede dermed, at dannelse sker hele livet.
1. I skolen dannes elever på en særlig måde
Skolen udgør en særlig dannelsesarena, fordi eleverne her dannes gennem undervisningen og ved at være sammen om netop undervisningens forskellige former og udtryk. Det sker for eksempel gennem fagene, gennem fælles projekter og på ekskursioner. Undervisningsfænomenet må ikke forstås for snævert, som om det kun drejer sig om det faglige. Undervisningen er dannende, fordi den netop har en langt bredere betydning end bare at formidle viden.
2. Undervisning viser, hvad der ligger under
Undervisning betyder ikke at vise et ”under”, men at vise de sammenhænge, der ligger under. Det vil sige, at læreren i undervisningen viser alle de sammenhænge, strukturer og fænomener, som eleverne har brug for at se for at lære og forstå, hvordan verden hænger sammen - og for at kunne lære videre.
Børn ser andre læse, skrive og regne, men lærer ikke om skrift, matematik og sprog af den grund. De er i samfundet, men lærer ikke om demokrati og politik, og de ser andre arbejde, men lærer ikke derved noget om arbejdslivet. Børn er omgivet af farver og former, men lærer ikke derved om kultur og kunst. De bevæger sig også i naturen, men lærer ikke om naturens indretning eller biologiske system. Og selvom børn ved, hvor kirken ligger, lærer de ikke af den grund det religiøse sprog og de religiøse ritualer. Børn og unge vokser op med digitale medier og teknologier, som forbinder dem med hele verden, men de bliver ikke automatisk digitalt myndige brugere eller ansvarlige verdensborgere.
3. Undervisning inkluderer i en større verden
I stort set alle ovennævnte sammenhænge – videnskaben, kulturen, religionen, etikken, naturen, økonomien og så videre – gælder det samme princip: Undervisningen skal vise, hvad der ligger under med henblik på, at eleverne får et mere nuanceret billede af sig selv, verden og deres ansvar i verden. Eleverne står midt i verden, midt i kulturen og midt i samfundet, og de har derfor primære erfaringer og oplevelser med verden.
For at forstå og erkende erfaringernes dybde må eleverne dog lære at forstå disse sammenhænge på en nuanceret og udvidet måde. Undervisningen danner eleverne, fordi den fører dem ind i en større verden og dermed også i en større selvforståelse. Ved at se verden gennem fagene og fagenes forskellige perspektiver lærer eleverne, at verden er større, end de umiddelbart har erfaringer med. De lærer også at stille spørgsmål til historien, naturen, demokratiet, religionen og etikken, fordi deres udsyn i verden er blevet større.
4. Dannelse gennem samvær og nærvær
Undervisningen danner også, fordi den sker i samvær, dialog og nærvær med andre elever og lærere. Undervisning er ikke bare et spørgsmål om faglige sammenhænge, men også et spørgsmål om at være sammen om at udforske, eksperimentere, lytte, synge, diskutere, sanse og i det hele taget at være nysgerrige sammen.
I samtalen ligger et væsentligt dannelseselement, fordi samtalen åbner for venskaber, klassefællesskaber og fremmede kulturer. Derfor undervises alle børn sammen i folkeskolen - uanset hvor de kommer fra, uanset deres religiøse ståsted og uanset deres sociale opvækst. Dem, der lever sammen, undervises sammen, og den samværskvalitet har en enorm dannende betydning.
5. Skolen, samfundet og dannelsen
Skolens dannelsesbidrag knytter an til en lang idéhistorisk tradition fra det antikke og frem til i dag. Ordet ”skole” kommer fra det antikke ord ”schole” og betyder den ”frie tid” eller ”musens tid”. Det vil sige, at skolen var tiden til at lære og forstå, hvordan verden hænger sammen. Musens tid var frihedens tid – en frihed fra hårdt fysisk arbejde.
Set ud fra et mere samfundsmæssigt perspektiv er skolens dannelse dog et forholdsvist nyt fænomen. I mere traditionelle og stratificerede samfund – det vil sige, samfund der er lagopdelt og hierarkisk struktureret – er forholdet mellem skolen og dannelsen på forhånd reguleret og bestemt. I Danmark var det tidligere sådan, at det man lærte i skolen, og den undervisning man kunne få, orienterede sig efter den stand og de familieforhold, man voksede op i. Landsbyskolen og by-skolen var forskellige skoleformer med forskellige dannelsesidealer. Hvad den enkelte derfor kunne blive, og hvilken plads i samfundet vedkommende kunne få, rettede sig efter ens sociale tilhørsforhold.
6. Dannelsens åbenhed
I et demokratisk samfund bliver spørgsmålet om skolen og dannelsen principielt åbent. Den enkeltes muligheder i tilværelsen er ikke fastlagt, men uafklarede. Hvilke politiske, kulturelle, religiøse og arbejdsmæssige værdier og praksisformer den enkelte vil orientere sig efter, bestemmes ikke qua fødsel, men efter ens dannelses- og uddannelsesvej.
Eleverne tilkendes dermed en åben og ikke-affirmativ dannelsesmulighed. Det vil sige, at dannelsesprocessen ikke skal bekræfte bestemte værdier og holdninger. Den skal derimod føre eleverne ind i diskussionen og refleksionen om værdier og holdninger. Eleverne skal ikke leve ”andres liv”, men finde og lære at leve deres eget liv. Gennem skolen lærer eleverne hvilke dannelsesveje, de vil udvikle i fremtiden.
7. Dannelse gennem fagene
På baggrund af ovenstående er skolens undervisning helt afgørende - især skolens indhold og mål. Skolens fag, faglige indhold og læreplaner er ikke opstået tilfældigt. Tværtimod er de udviklet gennem historien, og de repræsenterer den fælles viden og de kundskaber, holdninger og kompetencer, som samfundet anser for vigtige at lære for kommende generationer. Læreplaner er skolens dannelse sat ind i en ordnet arkitektur.
Folkeskolens formålsparagraf §1 udpeger formålet med at gå i skole og dermed også formålet med skolens dannelsesprocesser. Det er dog især §5 i folkeskoleloven, der udpeger hele skolens dannelsesindhold. Så hvad skal den yngre generation og den kommende generation lære i folkeskolen? Hvad skal undervisningen handle om?
I Folkeskoleloven §5 peges på tre væsentlige dannelsesverdener, eleverne skal inkluderes i:
• den matematiske og naturvidenskabelige verden (STEM-fagene. STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics).
• den sproglige og kulturelle verden (dansk, sprog, historie, samfundsfag, kristendomskundskab).
• den kunstneriske og ekspressive verden (håndværk og design, musik, madkundskab, idræt, billedkunst)
Disse tre verdener udgør grundlaget for skolens dannelsesviden. Det kan diskuteres, hvor fagene hører hjemme. Hører idræt eller matematik til det ene eller anden område? Er idræt et æstetisk fag, som derfor hører til det ekspressive, eller hører det hjemme inden for den sproglige og kulturelle verden? Uanset den endelige placering så er det afgørende i §5, at skolens viden er en ordnet sammenhæng og ikke bare en tilfældig konstruktion. Uden en orden vil skolen ikke kunne bidrage til elevernes dannelsesproces, da ingen kan lære i kaos.
8. Dannelsesbidraget udvikler sig
Skolens viden og dens dannelsesbidrag er ikke en statisk størrelse eller historisk stivnet. Tværtimod forandres fag, undervisningsformer, tværgående emner og projekter med tiden og i tiden. Fremtiden ændrer sig, og nye idealer for undervisningen formuleres, som for eksempel det 21. århundredes kompetencer eller FNs Verdensmål. Der bliver også etableret nye fag, eksempelvis teknologiforståelse.
Som dannelsesinstitution udvikler skolen sig levende i og med samfundet. Men også de nye idealer, værdier og fagligheder skal ordnes og sættes ind i en større sammenhæng, for at skolens undervisning også i fremtiden kan bidrage til elevernes dannelsesprocesser. Undervisning danner, fordi den fremstiller en sammenhængende forståelse af mennesket og verden, som eleverne har brug for at se for at kunne indgå i livslange og åbne dannelsesprocesser.
Kreditering
Artiklen er udarbejdet af Alexander von Oettingen, dr. pæd. og Ph.d. og prorektor ved UCSYD.
Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.
Inspiration
Find Thomas Iskovs didaktiske model til planlægning af undervisning med dannelse for øje her
Kilde: https://www.emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/dannelse-i-skolen/alexander-von-oettingen-undervisning-er
***************************************************************
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.
***************************************************************
