Teknologi vil ikke forbedre vores skoler, men forbedring af vores skoler kan bane vejen for kraftfuld brug af teknologi: “Technology won´t improve our schools, but improving our schools may pave the way for powerfull uses of technology”

Overskriften uddybes i denne aktuelle artikel:

Ed tech’s failure during the pandemic, and what comes after 

Justin Reich 

February 22, 2021

Why didn’t the shift to remote learning bring about significant transformations in teaching and learning? 

https://kappanonline.org/education-tech-failure-pandemic-what-comes-after-reich/

Konklusion at forandring ikke kommer gennem store forkromede reformer og tekniske fiks, men gennem daglig “tinkering” ( prøven sig frem, fuskeri) udført af dygtige lærere, uddybes i denne bog:

D. & Cuban, L (1995): Tinkering toward utopia: a century of public school reform. Cambridge, MA,USA, MIT Press

Forlagets beskrivelse:

For over a century, Americans have translated their cultural anxieties and hopes into dramatic demands for educational reform. Although policy talk has sounded a millennial tone, the actual reforms have been gradual and incremental. Tinkering toward Utopiadocuments the dynamic tension between Americans' faith in education as a panacea and the moderate pace of change in educational practices.

In this book, David Tyack and Larry Cuban explore some basic questions about the nature of educational reform. Why have Americans come to believe that schooling has regressed? Have educational reforms occurred in cycles, and if so, why? Why has it been so difficult to change the basic institutional patterns of schooling? What actually happened when reformers tried to "reinvent" schooling?

Tyack and Cuban argue that the ahistorical nature of most current reform proposals magnifies defects and understates the difficulty of changing the system. Policy talk has alternated between lamentation and overconfidence. The authors suggest that reformers today need to focus on ways to help teachers improve instruction from the inside out instead of decreeing change by remote control, and that reformers must also keep in mind the democratic purposes that guide public education.

“Did the schools market deliver?”

 I recommend this book:

So do these these reviews:

Fiona Millar does a superb job capturing 30 years of education policy and all the complex consequences of the so-called market. It’s so interesting to hear her perspective as parent, governor and campaigner; her analysis of what has and hasn’t worked is thorough and convincing. It’s a must-read for anyone interested in future education policy because, as Fiona illustrates very clearly, without doubt, we can and must do better in the next 30 years; the status quo and the current policy philosophy isn’t good enough. 

Tom Sherrington, author of The Learning Rainforest: Great Teaching in Real Classrooms 

An engaging and comprehensive overview of the often unintended consequences of 30 years of education policy. Fiona sets the context for the current incoherent education market and provides key pointers to where we should go next to develop a school system that works for every child. Rachel Gooch

Here are the main conclusions:

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Støtte til nye lærere

Her er en håndbog og materialer fra udviklingsarbejde:

The Mentor Handbook

A practical Guide for VET Teacher Training

“Mentors and mentoring belong still to the less explored themes in terms of benefits for the stakeholders and final users, particularly regarding the diversity of provision across countries and in relation to professional development.

With this handbook the authors and publishers hope to contribute to the wider understanding of the role and importance of mentoring in organisational and national contexts, as well as to identify areas of future action and cooperation for supporting quality and attractiveness in VET through introducing and enhancing mentoring.

The handbook was initiated within CEdEfop’s Training of Trainers Network (TTnet)1. Specialist, practitioners, university lecturers in mentoring and leadership have contributed to compile the publication, drawing upon their own wide theoretical and practical experience and gathering and analysing additionally provided material”

https://www.cedefop.europa.eu/en/news-and-press/news/mentor-handbook-practical-guide-vet-teacher-training

Her er nogle overvejelser om, hvad der er vigtigt at fokusere på for at støtte nye lærere - på baggrund af erfaringer kurser, mentorforløb og dansk/europæisk/nordisk samarbejde 2004-2012:

 

Kursusforløb:

-  vi har haft gode erfaringer med kursusforløb med månedlige møder med tematiske oplæg efterfulgt af dialog mellem alle deltagerne. Støtte og råd fra deltagere til deltagere blev højt værdsat. Planlagt kommunikation over internettet blev derimod nedprioritet af deltagerne i deres travle dagligdag.

 

Mentor-mentee forløb:

- kursusforløb som møder for alle kursets lærere kan med stor fordel suppleres med mentorforløb med de enkelte deltagere gerne hver 14. dag og mindst månedligt i det første år, fordi alle nye lærere har behov for at få lov til selv at formulere deres eget fokus, og udvikle problemløsninger og evaluere erfaringer sammen under vejledning af en erfaren mentor.

 

Samarbejde med kommunerne 

som er dem, har ansvaret for at støtte de nye lærere. Det er vigtigt at give tid (arbejdstid) til at deltage i kurser  til de nyansatte lærere, ellers oplever de kursustilbuddet som endnu en stressende opgave. Det kan også være en farbar vej at aftale et kursustilbud til alle nyansatte lærere i en kommune. 

 

Støtte til kommunale mentorer:

I kommuner, der selv organiserer mentorstøtte til deres nye lærere er spørgsmålet hvordan disse mentorer får træning før og supervision imens, de arbejder som mentorer.

 

Samarbejdspartnere: Det landsdækkende netværkStøtte til Nye Lærere blev ledet af Egon 2006-2012, og derefter ledet af en styregruppe: Ane Sofie Andersen Hjorth, Center for Undervisningsmidler, UCC Lillebælt ; Jette Worm Hansen, Læreruddannelsen Zahle,  UCC ; Lisbeth Lunde Frederiksen, VIA University; Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening; Niels Gæmelke, Danmarks Lærerforening (Tlf. 3369 6413 E-mail: NG@dlf.org) ; Åse Bonde, Danmarks Lærerforening (Tlf.: 3369 6222 E-mail: Abo@dlf.org),

 

Bilag:

 

Ang. kursusforløb:

Indbydelse til deltagerne. Link: https://1drv.ms/b/s!Ak7takuUcbcrgXESi7exUWSNi6cD?e=4Tbn13

Råd der blev formuleret ved afslutningen af et kursus: Råd fra nye lærere til nye lærere. 

Link:https://1drv.ms/p/s!Ak7takuUcbcrgWul2uvq9w_RURRK?e=o5Q2NX

 

Ang. mentorforløb, se "THE GROWTH  of MENTORS in the context of support to new teachers: How do we support our newly qualified teachers (NQT´s) in developing as professionals?” Konferenceoplæg på ERASMUS-konference I Bruxelles 2008. Link: https://1drv.ms/p/s!Ak7takuUcbcrgXACZ1Sptd1nWhrk?e=YRh8Ug

 

Beskrivelse of mentorkompetencer udarbejdet I ERASMUS-projektet EforET:

Dansk version: https://1drv.ms/w/s!Ak7takuUcbcrgXL0DIE_BTQQM301?e=CntCFO

Engelsk version: https://1drv.ms/w/s!Ak7takuUcbcrgXM90ELjBUmj83mc?e=cXP2bB

 

- Ang. samarbejde med kommuner: 

Overbliksgivende oplæg over ”Best Practice” i kommunerne – fokus på organisation & indhold i støtte til nye lærere på alle niveauer, der spiller sammen. 

Link: https://1drv.ms/b/s!Ak7takuUcbcrgWo-bvdL22VspU5N?e=0XhBIz

Projektbeskrivelse af 2-årig kursus og mentorstøtte til nye lærere i Gentofte kommune

IND I LÆRERPROFESSIONEN - model for kompetenceudvikling for lærere uden undervisningserfaring

Link: https://1drv.ms/w/s!Ak7takuUcbcrgWyEVgmxqbhQufTx?e=blfG6M

Informationsfolder til deltagere: IND I LÆRERPROFESSIONEN. 

Link: https://1drv.ms/b/s!Ak7takuUcbcrgW-OHrwOxZRRMBVb?e=yYRWMy

 

- Ang. overblik over støtte til nye lærere i Norden:

 

Bjerkholt, Eva & Hedegaard, Egon (2008): Systems Promoting New Teachers’ Professional Development. Side 45-75 iFransson, Göran. & Gustafsson, Christina. (Eds.) (2008): Newly Qualified Teachers in Northern Europe. Comparative perspectives on promoting professional development.Teacher Education: Research Publications no 4. Gävle: GävleUniversity Press.

 

Analysen resulterede i følgende konklusioner: “ It is possible to identify a number of characteristics of a well-functioning national intensive induction system for new teachers, based on the aim of supporting professional development: 

– Local responsibility for implementing induction for early professional development (carried out in partnership with stakeholders on other levels: initial teacher education, ministries of education, teachers’ unions, school leaders, colleges etc.)

– Local system building through co-operation in partnerships

– High quality of mentoring as a vital component of induction systems

– An induction programme that cares for the new teachers’ expressed needs and gives space for critical questions, developing the new teachers’ competencies on the basis of their personal resources

– Active partnerships between central levels of administration, initial teacher education institutions, the municipality and schools.

Networking is vital for the sustainability and the continued development of the quality of all models of induction systems. Every system needs critical friends and dialog with outsiders, and networking and partnerships on different levels can improve induction models and the quality of induction both on the local and on the national level.”

 

Kilde: Link: https://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:443434/FULLTEXT01.pdf

Klampenborg 16. august 2019

Med venlig hilsen Sven Anthonisen & Egon Hedegaard eghedegaard@gmail.com

Kraften i ideen om uddannelse som et offentligt gode forbliver stærk nok til at overleve:“The power of the idea of public education remains strong enough to persevere”

Her er en artikel, der  referer denne juridiske professors forskning i hvordan offentlig undervisning, demokrati og stemmeret har udviklet sig hånd i hånd  gennem USAs historie.

Det er også et partsindlæg med budskabet: “... public education may be the one institution that can help bind this nation´s wounds, just as it has in the past, and move us once again closer to our democratic aspirations”

 

Black, Derek W. (2021): Old ideas, not new ones, are the key to education - and democracy.

Click https://kappanonline.org/old-ideas-key-education-democracy-black/

 

 

 

Se Blacks forskning: 

Black, D. (2020). Schoolhouse burning: Public education and the assault on American democracy. New York, NY: Public Affairs 

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Anden uddybning: kampen for at få alle med”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

 

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

 

 

Aktuel debat om medborgerskabs-undervisning i USA: ”Alle burde kunne blive enige om at skoler skal lægge større vægt på mediekendskab, digitalt statsborgerskab & empati – og intellektuel ydmyghed”

Det er budskabet i en amerikansk artikel publiceret 1. februar 2021 med titlen: ” We’ve built schools for a modern economy—but they overlook the challenges of our modern democracy”.  Artiklen tager udgangspunkt i de sidste års ”ugliness” i det amerikanske politiske landskab.

Her er et afsnit i oversættelse:

 

”De sidste par års grimhed har genoplivet interessen for medborgerskabs-undervisning på både højre og venstre side.  Mange konservatives foretrukne tilgang er at indgyde patriotisme gennem et fornyet fokus på undervisning i amerikansk historie og idealer.  Progressive bekymrer sig over, at hvis det ikke gøres godt, vil det hvidvaske fortiden og fordreje studerendes forståelse af Amerika i dag.  Nogle foretrækker en aktionerende tilgang, der engagerer studerende i den politiske proces med fokus på at tackle virkelige problemer. Konservative kalder dette pædagog-aktivisme der maskerer sig som samfundsfag (educator activism).

 

Måske er disse forskellige synspunkter inden for undervisning i medborgerskab mere kompatible, end de ser ud til.  Hvad der dog er klart, er at navigering i dagens landskab kræver et sæt færdigheder og dispositioner, der er ægte upolitiske.  De afspejler eller fremmer ikke nogen bestemt ideologi. De er værktøjer, der kan hjælpe enhver til at navigere i en kompleks og skiftende verden.

"Civics education" i USA har meget tilfælles med medborgerskabsundervisning

Denne liste er ikke udtømmende, men mon nogen ville være uenige i, at vi ville have det bedre, hvis skolerne lægger større vægt på de følgende emner?

 

Mediekendskab. 

Samlet set har vi ikke levet op til opgaven at skelne, hvad der er troværdigt på internettet fra hvad der ikke er, og det har påvirket vores politik og demokrati negativt.  Dette bliver kun sværere, da falske nyheder (deepfakes) og anden form for desinformation bliver mere sofistikerede. Nogle delstater har indskrevet undervisning i mediekendskab i undervisningslove i de senere år, men mange andre har ikke - eller har ikke givet det den opmærksomhed, det kræver.

 

Digital statsborgerskab og empati. 

Det meste af vores socialt-følelsesmæssige læring i skolen og udenfor kommer fra ansigt til ansigt-interaktion med andre mennesker.  Vi får tegn som fortæller os at være venlige og et indtryk af, at folk har følelser og dybde.  Men hvordan fungerer dette på Twitter eller for mennesker, som vi kun ser som karikaturer af politiske modstandere?  Hvordan kan vi udvikle empati over for dem eller i det mindste ikke ønske det værste for dem? Mange skoler har indført programmer til bekæmpelse af cybermobning i deres egne lokalsamfund, hvilket kan være en begyndelse til at tænke bredere på digitalt medborgerskab.

 

Intellektuel ydmyghed.  

På et tidspunkt, hvor vi befinder os i ekkokamre med mennesker, som vi er enige med - og som hvor uenighed hurtigt ”smadres” - er det let at glemme vores fejlbarhed og værdien i at finde modstridende perspektiver. Hvordan indpoder vi intellektuel ydmyghed i denne sammenhæng?  Hvordan kan vi vise, hvor let vi kan blive narret og overvældet af vrede (og endda af radikalisering - et emne, der er på vej ind i diskussioner om underisning).

 

Disse typer færdigheder og dispositioner opstår ikke naturligt.  Der skal undervises i dem.  Og hvis skoler - især gymnasier - ikke underviser i dem, hvem vil det så?” 

(min oversættelse)

 

Læs selv hele artiklen:

Valant, Jon (2021): We’ve built schools for a modern economy—but they overlook the challenges of our modern democracy

klik

 

Synspunkterne uddybes i denne artikel:

Valant, Jon (2020): Good schools for a troubled democracy.Phi Delta Kappan 

klik

 

Eksempel på konservativ historieopfattelse formuleret som ”informed and honest patriotism”  (Den kommission som Trump oprettede i 2020 og Biden har nedlagt i januar 2020):

Federal Register (2020): Establishing the President's Advisory 1776 Commission

klik

Links til eksempler på progressive initiativer findes nederst i Jon Valants nyeste artikel (2021) klik

 

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

 

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

 

 

 

 

 

Januar 2021: Hvad kan forventes af Bidens uddannelsespolitiske reformer?

 

I artiklen “The Biden presidency and a new direction in education policy” tages der udgangspunkt i den kendsgerning at Biden regering er tvunget til både at genoprette og tage nye initiativer. 

Udannelsespolitik under Trump gik hovedsageligt ud på at tilbagerulle initiativer, der blev lanceret af Obama-administrationen fra 2008-2016. Det var særligt initiativer der fremmede systemisk racelighed, beskyttede studerendes rettigheder og styrkelse af kapaciteten på delstats og skoledistrikts-niveau.

Citat fra den 22 årige digter Amanda Gormans tale ved indsættelsen af præsident Biden

Der gives i artiklen nogle bud på de største udfordringer under følgende overskrifter:

 

TAME THE PANDEMIC AND INVEST IN INNOVATION

 

FIGHT SYSTEMIC RACISM

 

HUMAN CAPITAL INVESTMENT STRATEGIES

 

DELIVER NEW LEGISLATION IN HIGHER EDUCATION

 

RETURN TO RESPONSIBLE GOVERNANCE

 

Artiklen slutter med dette afsnit:

“I erkendelse af, at det haster med at genoprette ansvarlig regeringsførelse for at imødegå flere kriser, signalerer det kommende Biden-regeringsførelse en stærk forpligtelse til at samarbejde med mange interessenter og eksperter i de enkelte emner. Gennemførelse af Bidens uddannelsesdagsorden forudsætter en bred koalition ... der inkluderer borgerrettighedsledere, guvernører, borgmestre, lærerforeninger, statslige lovgivende ledere, innovative praktikere, ledere af videregående uddannelser og interessenter fra samfunds - og forretningslivet. Vejledt af et klart moralsk kompas til at tjene alle studerende og deres familier vil den valgte præsident Biden være i stand til at lede nationen mod uddannelsesmæssige fremskridt.” ( min oversættelse)

 

Læs hele artiklen her:

Wong, Kenneth K. (december 2020): The Biden presidency and a new direction in education policy. Brown Center Chalkboard. The Brookings Institution klik her

 

USA er vendt tilbage til en en politik på føderalt niveau, der sætter “the common good”/ “det fælles gode”i højsædet igen.

Modsætningerne i amerikansk politik mellem fokus på individuelle rettigheder og det fælles gode har dybe historiske rødder.

 

Det sidste uddybes i denne artikel:

Moll, Jakob (2020): USA har været splittet lige fra begyndelsen. Det amerikanske folk består nemlig af 11 (vidt forskellige) stammer, Zetland klik her   

................................................................................................................................

 

Denne blogartikel fortsætter hvor denne slap: 

 

Januar 2021: Den amerikanske undervisningsminister Betsy DeVos og den officielle ringeagt for lærere  er væk, men de politiske modsætninger (med historiske rødder) fortsætter, klik her

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

 

Se Overblik over alle blog-indlæg

***************************************************************