mandag den 8. oktober 2018

Ideen om at nationens økonomiske fremskridt afhænger af børns fremskridt i skolen

…er nu dominerende i pædagogiske sammenligninger. Og derfor er globalisering ikke længere et fænomen uden for pædagogikken , men spiller en rolle i hverdagen i pædagogiske institutioner.

Maja Plum introducerer i denne video hendes egen artikel om konsekvenserne af dette skift for børn i danske daginstitutioner, 


 Selve artiklen:
Maja Plum (2014): A ‘globalised’ curriculum – international comparative practices and the preschool child as a site of economic optimisation, side  570-583 i Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, Volume 35, 2014

Abstract
Globalisation is often referred to as being external to education – a state of affairs presenting the modern curriculum with numerous challenges. In this article, ‘globalisation’ is examined as something that is internal to curriculum and analysed as a problematisation in a Foucaultian sense, that is, as a complex of attentions, worries and ways of reasoning, producing curricular variables. The analysis is made through an example of early childhood curriculum in Danish preschool, and the way the curricular variable of the preschool child comes into being through ‘globalisation’ as a problematisation, carried forth by comparative practices such as Programme for International Student Assessment. It thus explores some of the systems of reason that educational comparative practices carry through time, focusing on the ways in which configurations are reproduced and transformed, forming the preschool child as a site of economic optimisation.

Artiklen kan downloades her

Referencer til flere af Maja Plums artikler om emnet https://www.tandfonline.com/author/Plum%2C+Maja

Supplerende:

"Læreplaner som styringsinstrument i danske daginstitutioner"

Citat: "Maja Plum ser kravet om dokumentation af læring som led i et politisk projekt. Den faglige pædagog skal optimere barnets udvikling, og den fulde udfoldelse af barnet bliver grundlaget for den fulde udfoldelse af Danmark som vidensnation."
klik

Citater fra Maja Plums PH. D. -afhandling s. 235-236:
"Den normativitet, der ligger i afhandlingens ambition om at politisere – at vise det neutrale krav om viden som udtryk for politik og igen vise, hvorledes en sådan politisk kamp udgør en del af den daglige måde at gøre pædagog på – kan ikke forstås i relation til entydige konklusioner, endsige svar og handleanvisninger. Det handler ikke om at lukke, men at åbne. Min politisering indebærer at trække luften ud af den sidste og afgørende henvisning til sandheder såsom at børn er lærelystne af natur, at det er nødvendigt at have sat sig mål, eller at nationen er ved at sakke bagud. Og i stedet anskue sådanne sandheder som politiske markeringer, man kan være enig men også uenig i. Min politisering indebærer endvidere at se sådanne sandheder ikke blot som politiske markeringer etableret inden for det, vi traditionelt forstår som det politiske system, men som politiske markeringer, der er at finde i såvel den videnskabelige hjerne- og intelligensforskning som i den konkrete bles udgrænsning. Som sådan handler min politisering om at skabe en åbning i forhold til at diskutere og debattere pædagogisk faglighed som noget, der er bredere end dét, der har at gøre med opstillede mål, formulerede projekter og analytiske kortlægninger af børn. Eller rettere, at åbne selve de præmisser, der er sat for, hvad pædagogisk faglighed er for noget.
...
Lad mig afslutte på en sådan ansats: Da jeg en dag entrerer en af daginstitutionerne, jeg har gjort til genstand for observationer, befinder jeg mig på stuen, hvorfra jeg på afstand kan se en dreng med en pædagog alene på badeværelset. Pædagogen sidder på hug på gulvet og kigger på drengen, der kigger sig selv i spejlet, åbner munden, sætter fingrene på læben, smiler, skærer tænder, vender sig. Pædagogen kigger på ham, smiler, rækker ham hans bluse, hun sidder med i hånden. Drengen tager ikke imod. Han vender sig mod spejlet, smiler igen, skærer tænder, åbner munden højt. Pædagogen sidder stadig på hug med blusen, kigger på drengen, op på reolen, tilbage på drengen, smiler og laver dét, jeg kun har ord for at kalde vente. Måske venter hun på blusen, måske på drengen. Måske kan vente være noget, der ikke er en venten på noget. Måske kan vente have en værdi. Min politisering handler ikke om at kæmpe for en sådan værdi, men at anskueliggøre det konkrete som kampfyldt og værd at debattere."
Citat fra Plum, M (2011) "Dokumenteret faglighed: Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi", Københavns Universitet
Kan downloades på denne webside

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ” Hvad er meningen med et uddannelsessystem i en nationalstat i dag?”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar