Dette blogindlæg er skrevet til lærere, til skolelever/studerende og til alle, der møder nogen for første gang.
Formålet er ikke at give endelige svar, men øge opmærksomheden på dette spørgsmål, og lægge op til diskussioner.
Jeg vil starte med en tåkrummende oplevelse af, at der ikke blev vist respekt for mennesker med etniske navne:
Alle studerende på en ny årgang i en dansk professionshøjskole var samlet til en start på introaktiviteter, og en gruppeinddeling var i gang. En studerende råbte hver gruppes deltageres navne op, og de skulle svare, at de var til stede.
Første gang han kom til et navn, der ikke var typisk dansk, hakkede han i det og fejludtalte det. Det skabte lidt grinen, og en pige sagde ”Måske er det mig, du mener” hvad der medførte mere latter. Cirka en tredjedel af all de nye studerende havde navne, der ikke var typisk danske.
Hver gang opråberen kom til et navn af anden etnisk oprindelse end dansk kludrede han i det, og efter hånden blev der grinet hver gang, og til sidst grinte han selv nærmest opgivende med.
Selv om det var ham, der til dels blev til grin, så var det værste dog, at der kom en markant markering af, at alle, der ikke havde danske navne, ligesom ikke passede ind, var underlige på en eller måde og måske endda latterlige.
Vi var mange, der krummede tæer og ikke grinte med. Men ingen af os gjorde noget. Hvad kunne vi have gjort? Hvad gør man næste gang, der sker noget lignende?
Jeg har valgt at videreformidle denne serie af slides som en ung mand i London har skabt, fordi han har gjort sig mange konstruktive tanker om netop dette spørgsmål.
Han har også lavet en 12-minutters videointroduktion som findes på YouTube. Klik her
Det er ikke alle, der kan lide det navn, som de er blevet givet af deres forældre.
Det værste eksempel, jeg kender, er 2 brødre, der af deres kenyanske far blev opkaldt efter faderens store forbillede. Faderen var lidenskabelig stalinist, så intet kunne være bedre end at opkalde drengebørnene efter Lenin og Stalin. Den ene kom til at hedde Vladimir Illich, og den anden Joseph. De fik naturligvis familiens afrikanske navn som efternavn, anderledes kan det ikke være i Kenya.
Faderen endte som en desillusioneret og vred mand, som boede alene i en hytte. Sønnerne udviklede sig i helt andre retninger end faderen havde forestillet sig. Vladimir Illich er nu forretningsmand, men inden da havde han ændret sit navn. Joseph er nu biskop, og hans navn med bibelske rødder passer godt til jobbet.
Summa summarum: Er det ikke i orden - efter at have spurgt “Hvad hedder du?”, og have gentaget navnet, og derefter spørge “Er det det, du gerne vil kaldes?”
Jeg har en nabo med kinesisk baggrund. Når jeg får en SMS, så står, der at afsenderen er “Victoria / Xia”. Jeg har forsøgt at lære at udtale Xia rigtigt, men det lykkedes ikke, siger hun. Hun har i det hele taget opgivet at lære danskere at udtale det rigtigt, så hun siger “Kald mig Victoria”.
Er det forkert at acceptere Victoria / Xia’s eget forslag?
Det er en god ide at tilføje navne, på dem du skriver til, i dit tekstbehandlingsprograms memory. Det er en let måde at sikre, at vise respekt for navnet, når du skriver til nogen.
Det er en kendsgerning at ”Naming practices by European colonizers served to inject a sense of shame and legacy of inferiority”, men det er ikke rigtigt, at afrikanere blev ”efterladt navnløse”. Forældre, der er kristne, giver traditionelt deres børn navne fra bibelen som deres dåbsnavne, men efternavnet, som de får, er familiens, ja ofte slægtens efternavn. Så børnene bliver knyttet både til forældrenes tro og den slægt, som de altid vil tilhøre.
Kilde til fordybning:
“A language dies every 14 days”, klik her
Til slut vil jeg lige vende tilbage til den oplevelse af, at der ikke blev vist respekt for mennesker med etniske navne, som jeg beskrev i indledningen: Vi var mange, der krummede tæer og ikke grinte med. Men ingen af os gjorde noget. Hvad kunne vi have gjort? Hvad gør man næste gang, hvor der sker noget lignende?
Hvis der bliver en næste gang vil jeg sige: ”Jeg har et lille forslag: Hver enkelt bedes gentage sit navn og sige f.eks. ”Peter Jensen her” eller ”Abdulrazak Gurnah her” hvis det er det, du hedder, så kan vi høre hvad alle faktisk hedder, for man bor jo i sit navn!”
Hvad vil du sige?
Flere ressourcer:
How to Respect my Ethnic Name (12 minutes, YouTube video), klik her
Alle 11 plakater med serien “How to Respect my ethnic name” kan downloads som pdf i en printer venlig version, i "full color", tekstversion og i braille, Klik her
**************************************************************
Ingen kommentarer:
Send en kommentar