lørdag den 20. maj 2017

Hvad afgør succes i fremtiden - på samfundsplan?

Her er en forfatter og historiker, der med inspirerende historisk vinkel overvejer hvad der har været afgørende for den vestlige udvikling indtil nu, - og vil være det  i fremtiden.





Nial Ferguson (2011): "Civilization. The Six Killer Aps of Western Power"

Ferguson har også formidlet bogen gennem denne serie i 6 x 45 minutter på BBC:

This BBC series is highly recommendable: Based on Nial Ferguson's book "Civilization. The Six Killer Aps of Western Power"
"In 1412 Europe was a miserable backwater, while the Orient was home to dazzling civilizations. so how did the West come to dominate the rest?".
Ferguson argues that these 6 killer applications did it:

COMPETITION: How Europes small, piratical states built modern capitalism throgh competing each other & in each state.

SCIENCE: How innovation gave the Military edge.

PROSPERITY RIGHTS: How the laws of private property built the United States.

MEDICINE: How colonization transformed the world's health.

THE CONSUMER SOCIETY: How shppingmmade the industrial revolution.

THE WORH ETHIC: How western religious ideas brought it all together.

He argues, that it depends on ourselves whether we still have these winning tools, or China will triumph!

Link to YouTube /playlist


***************************************************************
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Opsamling af den uddannelsespolitiske udvikling siden 1980érne”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

onsdag den 10. maj 2017

Skoledisciplin i USA: Hvorfor rammer udvisninger de mest sårbare & "genoprettende retfærdighed" som alternativ praksis

Efter en årrække med  strategien "zero tolerance" hvor små og store brud på disciplinen besvares med kortere, længere eller total udvisning fra skolen, så kritiseres denne praksis både i faglitteraturen og senest i en Hollywoodfilm, se ....

Reforming School Discipline by Derek W. Black :: SSRN Link



Moonlight' schooled Hollywood on race. Can it take on school discipline, too? Link


Genoprettende retfærdighed!
Et eksempel på en alternativ praksis i USA i forhold til den udbredte og over drevne brug af udvisning i skolerne som straf for de fleste forseelser.

Suspensions Don’t Teach klik

Citat fra indledningen:

“The world of education is alive with buzzwords like innovation, inclusion, and mindfulness; another term gaining traction is restorative practices, also called restorative justice. Restorative practices are a burgeoning alternative to traditional punitive justice such as suspensions (both in school and out of school) and other exclusionary forms of discipline.”


*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.


*************************************************************** 

Hvordan undgå at børns udendørs liv og leg er underprioriteret?

... både i skole, uddannelse og fritid.

Der mangler ikke gode grunde til at opprioritere:

Burdette & Whittaker (2005): Resurrecting Free Play in Young Children | Pediatrics | JAMA Pediatrics | The JAMA Network
"... Play is the spontaneous activity in which children engage to amuse and to occupy themselves. It is also a way children optimize their own brain development. Viewed from this perspective, the nostalgic observation that children “no longer play” should be taken seriously because the consequences for child well-being extend beyond the problem of obesity...."

What is a forest school? See...

"Kids gone wild? Danish forest kindergartens wisited by Australian TV"




"Five ways kids can benefit from being outside this summer break"
Link: 

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.


*************************************************************** 

Hvorfor viser PISA resultater ikke hele billedet?

Her er nogle artikler, der demonstrerer dette:

Daniel Caro & Jenny Lenkeit (2015): Which countries punch above their weight in education rankings?
Link: klik

Kopi af konklusionen:
"The PISA results tell us how countries perform in absolute terms. But looking at how effective education systems are according to their socio-economic context offers a complementary perspective. 
Viewed this way, it is possible for an education system operating in relatively disadvantaged conditions, such as Indonesia, Thailand, Turkey, and Vietnam, to perform better than one with higher performance according to PISA rankings but operating under more favourable socioeconomic conditions, such as Iceland, Norway, the UK, the US, and Sweden." ... og Danmark.

Daniel Caro & Jenny Lenkeit (2017): Why global education rankings don't reveal the whole picture klik


Begge links blev sidst checket 26.09.21 

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.



*************************************************************** 

tirsdag den 9. maj 2017

Hvordan er skoleudviklingens dynamik?

I denne video, hvor Katie Brown,  "teacher of the year" i Washington State 2014, viser hvordan en række elementer spiller sammen, demonstreres der indirekte at det ikke bare handler om tid og organisation, men også engagerede lærere og ledere som drivkræfter.
Den viser også hvordan samarbejde i grupper spiller sammen med afprøvning, coaching og kollegaer som observatører og mentorer.
Se https://youtu.be/KPSRbHucF24 

Det virker som om den dybe tallerken opfindes igen og igen i skoleudvikling.
Japanerne, briterne og alle lande i Norden ( og flere) har haft tradition for at arbejde sådan i årevis.
Måske er det så svært at holde begejstringen og kvaliteten oppe at der derfor vendes tilbage til mere traditionelle kursusformer igen og igen selv om nan ved, at de ikke har samme gennemslagskraft?

Et godt alternativ til de traditionelle kursusformer er, ifølge Andy Hargreaves og Michael Fullan, professionelle læringsfællesskaber som " en ramme, , inden for hvilken den professionelle kapital kan invezteres, vokse og give afkast":

Andy Hargreaves og Michael Fullan (2017): Professionel kapital. En forandring af undervisning på alle skoler. Dafolo








*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.



*************************************************************** 

mandag den 8. maj 2017

Uddannelse i UK -Hvad er under forandring? (seneste indlæg og links øverst)


Overblik over  valgmulighederne for børn, der skal gå fra primary til secondary ved 10-11 års alderen:
“SCHOOLS EXPLAINED What’s the difference between grammar, private and state schooling and what is Theresa May’s free school expansion?
If you're thinking ahead to your child's secondary school place - these are the options which might be available to you”

Fokus på højere uddannelse: De store studieafgifter skaber problemer
Artikel i The Guardian 11.07.2017  hvor der både gives et historisk rids over hvordan studieafgifter har udviklet sig, og der argumenteres for at status quo er fuldstændig uholdbar.
Citat: "And three months ago the government made fees even more egregious by imposing a whopping 6.1% interest charge on student debt. Debt levels for new graduates are now so high that the Institute for Fiscal Studies estimates that three-quarters of graduates will never pay it all back."
 Kilde: artikel I th Guardian  "I put up tuition fees. It’s now clear they have to be scrapped | Andrew Adonis | Opinion | " Klik

Artikel om konsekvenserne af studerendes gældsætning
“Poorer students aren’t applying to university because of fears of high debts”
June 6, 2017 1.18pm BST Link





Siden Margareth Thatchers tid som premierminister har der i hver eneste regerings tid været adskillige reformer.

Her er der et indlæg om …

Had kan man lære af studieafgifter i England?


I 1998 blev den fri adgang til universiteterne afskaffet og alle studerende blev pålagt en studieafgift.
I rapporten "Lessons from the end of free college in England" fra  april 2017 vurderer 3 forskere fra det amerikanske konservative  Brookings Institute hvordan det er gået.

Hovedkonklusionerne er
at det ikke har forværret den sociale skævhed ret meget selvom det var frygtet ( sen sociale skævhed i højere uddannelse har altid været stor i UK, og reformen har altså heller ikke  heller ikke gjort den mindre)
At ressourcerne til undervisning er blevet forøget ( manglen på ressourcer var et stort problem indtil 1998 i en tid hvor tilgangen af studerende voksede stærkt).
At måden studieafgiften afkræves har formindsket den "afskrækkende" virkning på de studerende: betaling af studieafgifter udskydes indtil efter den endelige eksamen, mulighederne for lån er større end før, og det har øget de studerendes muligheder for at dække leveomkostningerne. Desuden tilmeldes alle nye kandidater automatisk til et indkomst-betinget låneafdragssystem, der minimerer både papirarbejde og risikoen for misligholdelse


Forskernes hensigt er at problematisere bl.a staten New Yorks hensigt om at gøre adgang til college frit (college er institutionsbenævnelsen for den 4-årige amerikanske bachelor-uddannelse). Her er rapportens egen opsummering:
De britiske erfaringer "... tyder på, at at det at gøre college helt gratis er næppe den eneste vej til at øge kvantitet, kvalitet og egenkapital i videregående uddannelse. Faktisk viser historien, vi fortæller her, hvordan et frit system undertiden kan arbejde imod disse mål."

Fra et dansk perspektiv lyder det dog afskrækkende at bachelorer på offentlige  universiteter i Storbritannien nu afslutter deres uddannelse med en gennemsnitlig gæld på £44,000 (ca $54,918)!
Og dette beløb er altså kun et gennemsnit!

Udgangspunktet for disse forskere er åbenbart at set er godt not hvis ikke den sociale slagside bliver forværret (selvom slagsiden er markant).
Det man kan lære af indførelsen af studieafgifter i England er for det første at måden man organiserer tilbagebetalingen på, og måden man skaber et vist sikkerhedsnet for studerende, der ikke bliver i stand til at betale tilbage, er meget vigtig, og der er gode eksempler på, hvordan det kan gøres.
Men rapporten kan ikke bruges til at overveje hvordan national uddannelsespolitik kan øge universitetsuddannelses betydning som social elevator fordi det er ikke dens sigte.


Her følger rapportens "Executive Summary”

“Earlier this month, New York became the  first U.S. state to offer all but its wealthiest residents free tuition not only at its public community colleges, but also at public four-year institutions in the state. The new program, called the Excelsior Scholarship, doesn’t make college completely free, nor is it without significant restrictions.1 Still, the passage of this legislation demonstrates the growing strength of the free college movement in the United States.
The free college movement in the U.S. is typically associated with liberal and progressive politics and motivated by concerns about rising inequality and declining investments in public goods like education. Americans are thus sometimes surprised to hear the story of the end of free college in England, in which progressives built upon very similar motivations to move policy in the complete opposite direction.
Until 1998, full-time students in England could attend public universities completely free of charge. But concerns about declining quality at public institutions, government mandated caps on enrollment, and sharply rising inequality in college attainment led to a package of reforms which began in 1998, including the introduction of a modest tuition fee. Two decades later, most public universities in England now charge £9,250—equivalent to about $11,380, or 18 percent more than the average sticker price of a U.S. public four-year institution.2 The typical English bachelor’s degree recipient is now expected to graduate with around £44,000 (approximately $54,918) in student loan debt, more than twice the average for graduates who borrow at U.S. four year institutions.3
Has this restructuring of higher education  nance over the last 20 years led the English system backwards or forwards in terms of improving quality, quantity, and equity in higher education? In this report, Evidence Speaks contributor Judith Scott-Clayton teams up with two experts on British higher education—Richard Murphy and Gillian Wyness—to examine the consequences of ending free college in England, and consider what lessons may be drawn for the U.S. policy conversation.
Though it is impossible to know how trends would have evolved absent the 1998 reforms, we show that at
a minimum, ending free college in England has not stood in the way of rising enrollments, and institutional resources per student (one measure of quality) have increased substantially since 1998. Moreover, after many years of widening inequality, socioeconomic gaps in college attainment appear to have stabilized or slightly declined.
The English experience thus suggests that making college free is hardly the only way to increase quantity, quality, and equity in higher education. Indeed, the story we tell here shows how a free system can eventually stand in the way of these goals. Rather than looking to emulate the English model of the 1990s, the U.S. might instead consider emulating some key features of the modern English system that have helped moderate the impact of rising tuition, such as deferring all tuition fees until after graduation, increasing liquidity available to students to cover living expenses, and automatically enrolling all graduates in an income-contingent loan repayment system that minimizes both paperwork hassle and the risk of default."


Link til den 10 sider lange rapport
 Evidence Speaks Reports, Vol 2, #13 April 27, 2017
Lessons from the end of free college in England
af Richard Murphy, Judith Scott-Clayton, and Gillian Wyness




*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Anden uddybning: kampen for at få alle med”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.


***************************************************************