onsdag den 5. oktober 2022

Hvordan viser man respekt for en persons navn?

Dette blogindlæg er skrevet til lærere, til skolelever/studerende og til alle, der møder nogen for første gang.


Formålet er ikke at give endelige svar, men øge opmærksomheden på dette spørgsmål, og lægge op til diskussioner.

 

Jeg vil starte med en tåkrummende oplevelse af, at der ikke blev vist respekt for mennesker med etniske navne: 

 

Alle studerende på en ny årgang i en dansk professionshøjskole var samlet til en start på introaktiviteter, og en gruppeinddeling var i gang. En studerende råbte hver gruppes deltageres navne op, og de skulle svare, at de var til stede.

 

Første gang han kom til et navn, der ikke var typisk dansk, hakkede han i det og fejludtalte det. Det skabte lidt grinen, og en pige sagde ”Måske er det mig, du mener” hvad der medførte mere latter. Cirka en tredjedel af all de nye studerende havde navne, der ikke var typisk danske.

 

Hver gang opråberen kom til et navn af anden etnisk oprindelse end dansk kludrede han i det, og efter hånden blev der grinet hver gang, og til sidst grinte han selv nærmest opgivende med.

 

Selv om det var ham, der til dels blev til grin, så var det værste dog, at der kom en markant markering af, at alle, der ikke havde danske navne, ligesom ikke passede ind, var underlige på en eller måde og måske endda latterlige.

 

Vi var mange, der krummede tæer og ikke grinte med. Men ingen af os gjorde noget. Hvad kunne vi have gjort? Hvad gør man næste gang, der sker noget lignende?



Jeg har valgt at videreformidle denne serie af slides som en ung mand i London har skabt, fordi han har gjort sig mange konstruktive tanker om netop dette spørgsmål.

 

Han har også lavet en 12-minutters videointroduktion som findes på YouTube. Klik her 

 



 



Det er ikke alle, der kan lide det navn, som de er blevet givet af deres forældre.

Det værste eksempel, jeg kender, er 2 brødre, der af deres kenyanske far blev opkaldt efter faderens store forbillede. Faderen var lidenskabelig stalinist, så intet kunne være bedre end at opkalde drengebørnene efter Lenin og Stalin. Den ene kom til at hedde Vladimir Illich, og den anden Joseph. De fik naturligvis familiens afrikanske navn som efternavn, anderledes kan det ikke være i Kenya. 

 

Faderen endte som en desillusioneret og vred mand, som boede alene i en hytte. Sønnerne udviklede sig i helt andre retninger end faderen havde forestillet sig. Vladimir Illich er nu forretningsmand, men inden da havde han ændret sit navn. Joseph er nu biskop, og hans navn med bibelske rødder passer godt til jobbet.

 

Summa summarum: Er det ikke i orden - efter at have spurgt “Hvad hedder du?”, og have gentaget navnet, og derefter spørge “Er det det, du gerne vil kaldes?”

 

 

Jeg har en nabo med kinesisk baggrund. Når jeg får en SMS, så står, der at afsenderen er “Victoria / Xia”. Jeg har forsøgt at lære at udtale Xia rigtigt, men det lykkedes ikke, siger hun. Hun har i det hele taget opgivet at lære danskere at udtale det rigtigt, så hun siger “Kald mig Victoria”.

Er det forkert at acceptere Victoria / Xia’s eget forslag? 

 



Det er en god ide at tilføje navne, på dem du skriver til, i dit tekstbehandlingsprograms memory. Det er en let måde at sikre, at vise respekt for navnet, når du skriver til nogen.



Det er en kendsgerning at ”Naming practices by European colonizers served to inject a sense of shame and legacy of inferiority”, men det er ikke rigtigt, at afrikanere blev ”efterladt navnløse”. Forældre, der er kristne, giver traditionelt deres børn navne fra bibelen som deres dåbsnavne, men efternavnet, som de får, er familiens, ja ofte slægtens efternavn. Så børnene bliver knyttet både til forældrenes tro og den slægt, som de altid vil tilhøre.

 

Kilde til fordybning:

“A language dies every 14 days”, klik her



Til slut vil jeg lige vende tilbage til den oplevelse af, at der ikke blev vist respekt for mennesker med etniske navne, som jeg beskrev i indledningen: Vi var mange, der krummede tæer og ikke grinte med. Men ingen af os gjorde noget. Hvad kunne vi have gjort? Hvad gør man næste gang, hvor der sker noget lignende?

 

Hvis der bliver en næste gang vil jeg sige: ”Jeg har et lille forslag: Hver enkelt bedes gentage sit navn og sige f.eks. ”Peter Jensen her” eller ”Abdulrazak Gurnah her” hvis det er det, du hedder, så kan vi høre hvad alle faktisk hedder, for man bor jo i sit navn!”

 

Hvad vil du sige?

 

 

Flere ressourcer:

 

How to Respect my Ethnic Name (12 minutes, YouTube video), klik her 

 

Alle 11 plakater med serien “How to Respect my ethnic name” kan downloads som pdf i en printer venlig version, i "full color", tekstversion og i braille, Klik her  



************************************************
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Anden uddybning: kampen for at få alle med”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

**************************************************************  


 

onsdag den 29. juni 2022

Dialog er svaret, når spørgsmålene er …

Hvordan modarbejde hadtale?

Hvordan hjælpe nogen ud af ekstremisme eller kultlignende grupper?

Hvordan fejer man for egen dør før man belærer andre om demokrati?

 

Åbning af ny motorvejsbro 2019


1.

Hvordan modarbejde hadtale?

 

Et modigt svar gives af den danske tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic i en TED-talk, der hedder “Derfor drikker jeg kaffe med mennesker, der sender mig hade-emails

 

2.

Hvordan hjælpe nogen ud af ekstremisme eller kultlignende grupper?

 

Både forskning og manges praktiske erfaring viser, at det vigtigste er, at der er dialog mellem den enkelte indenfor, og nogen udenfor. Uden kontakt til nogen udenfor bliver isolationen total i et ekkokammer.

 

Nafees Hamid, der forsker i ekstremisme, skriver at det bedste, du kan gøre, hvis du kender nogen, der er - eller er på vej til- at blive radikaliseret, er at holde fast i kontakten også selv om du måske oplever gennem flere år, at de radikale synspunkter ikke står til diskussion. En dag kan kontakten være vejen ud af radikaliseringen.



Link til Nafees Hamids artikel

 

 

3.

Hvordan fejer man for egen dør før man belærer andre om demokrati?

 

Der er brug for et jævnligt grundigt gennemsyn af de faktisk fungerende regler for kommunikation i de sammenhænge, man indgår i. En dialog kan medføre at man får øjnene op for noget, som man må gøre op med. På en skole, hvor jeg arbejdede, blev det til en formuleret regel, der hed: “Ikke flere himmelvendte øjne, når kolleger, du er uenige med, taler, for her lytter vi og argumenterer!”

 

Et andet eksempel er et nyt initiativ - kaldet et demokratisk udspil fra alle politiske ungdomsafdelinger i politiske partier i Danmark (11) fra det yderste højre til det yderste venstre kaldet …

 

“Lad os feje for egen dør inden vi belærer andre lande om demokratier” 

 

Deres nye regelsæt lyder som følger: 

 

“Fem forudsætninger for, at demokratier fortsat kan trives:

1.          tværpolitisk respekt mellem partierne

2.         en åben og imødekommende offentlig debat med respekt for unge mennesker

3.         demokrati er noget, vi gør hver dag

4.         forståelsen for hvert enkelt stemmes indflydelse

5.         politik handler ikke kun om at vinde og få nok stemmer – det handler om at udvikle samfundet og demokratiet.”

 

Link til artiklen

 

 

Anbefalinger til fordybelse

 

Angående svaret på spørgsmålet “Hvordan modarbejde hadtale?

 

Özlem Cekic har startet “Brobyggerne”. En forening, der træner brobyggere, laver arrangementer, hvor elever i jødiske og muslimske skoler i Danmark lærer hinanden at kende og meget mere.

 

Hjemmeside på Dansk

Hjemmeside på English

 

 

Angående svaret på spørgsmålet “Hvordan hjælpe nogen ud af ekstremisme eller kultlignende grupper?”

 

Nafees Hamid skriver: “What this means is that all of us have to engage with our friends and family who start showing sympathy for insurrectionist violence and ideas. It's tempting to attack them in comments sections of their online posts, to unfollow or unfriend them, to block their numbers, or to stop inviting them to dinner parties. But our findings suggest that these actions may do more harm than good. Instead, try to engage them by using the following guidelines from psychological research. …

 

First, talk to them one-on-one either through messaging, voice or video calls, or best yet, face-to-face. Research shows that people not only form more positive attitudes toward those they interact with face-to-face rather than digitally, but they are also more likely to agree with someone they're talking to in real life. …

 

Second, instead of telling them what you think, listen to what they think. Research on asymmetric conflict (where one group is materially stronger than another) shows that asking those on the weaker side to take the perspective of the dominant side often backfires. …”

 

Kilde: Link to Nafees Hamid´s article

 

 

 

Angående svaret på spørgsmålet “Hvordan fejer man for egen dør før man belærer andre om demokrati?

 

“A concrete tool to ensure political inclusion of youth could be Roger A. Hart's "Ladder of participation", that describes different levels of participation in decision-making processes. It moves from situations where youth is being used as decoration to situations where youth is actively participating in decision-making. …



Participation is the fundamental right of citizenship. … An understanding of democratic participation and the confidence and competence to participate can only be acquired gradually through practice; it cannot be taught as an abstraction”. Quote from page 5 in Hart, Roger A.: “Children´s participation. From tokenism to participation




De danske ungdomspartierne demokratiske udspil var faciliteret af ”Dansk Institut for Partier og Demokrati”, DIPD

“DIPD is a community of parties in the Danish parliament, who believe we can make a difference to the development of democratic societies in the world.” 

Link til DIPD-hjemmeside




En afsluttende refleksion

 

Det kan virke paradoksalt at fokusere på dialog og demokrati nu, hvor en epoke med fred i Europa er slut. Vi troede, at vi i Europa levede i en efterkrigstid, men må konstatere, at vi har levet i en mellemkrigstid.

 

Vi troede, at den kolde krig endte med Murens fald i Berlin i 1989. Men måske ser vi nu afslutningen på den kolde krig i form af den varme krig som Putin startede i Ukraine den 24. februar 2022.



Anastasia Edel skriver i et essay I New York Times: For a Russian American like me, whose life has been forged in the interstices between the two cultures, it’s a bewildering, sorrowful turn of events. Measures to curtail the Kremlin’s capacity of aggression are, to be clear, politically and morally necessary. But the collateral damage is a severing of ties that is bound to revive harmful stereotypes and close down the space for cross-cultural pollination. More profoundly, the current parting of ways marks the definitive end of a period when Russia’s integration with the West, however vexed, appeared possible—and the antagonism between ideological superpowers was a thing of the past. ... Our post-totalitarian dream of a peaceful, friendly future is over.” kilde

 

Drømmen om fremgang for demokrati i hele verden er blevet afløst af en mere dyster virkelighed ikke bare i Europa. Lykke Friis, som er direktør for tænketanken Europa, siger:

 

”I 1989 troede vi jo, at det var murens fald, som var afgørende det år, men det viste sig at være begivenhederne i Beijing snarere end Berlin. Dengang troede vi, at kineserne ville blive som os. Men sådan gik det ikke. Deres lære af demonstrationerne ved Den Himmelske Fredsplads var en anden end den vestlige lære af Murens fald. For kineserne var det en advarsel om, at demokratiet er farligt.«kilde

 

Selv om under 50 % af verdens befolkning lever i demokratiske samfund, og selv om krig og konflikt er det, der præger mange steder i verden i dag, så er dialog og samarbejde alligevel det eneste håb på langt sigt - nogle steder desværre kun på meget langt sigt. 

 

-------------------------------0-----------------------

Link til det årlige demokratiindeks, som research og analyseselskabet The Economist Intelligence Unit (EIU) står bag.  https://www.eiu.com/n/campaigns/democracy-index-2021/

 

  

Tidligere “Teach GLOBAL CITIZENSHIP Newsletters” om lignende emner:

 

No. 20: Border-crossers, Mediators & Go-betweens. Don’t we Need More of Them?  click

 

No. 32: Everyone, Everywhere Should Have Someone to Turn to in Support of Their Mental Health click

Dansk version: Bedstemødre i Zimbabwe bekæmper depression gennem samtaler på ”venskabsbænke”*

************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

torsdag den 26. maj 2022

“Lærere kan være befriere eller kidnappere”!

 Schooling and the power of perception - kappanonline.org


 Educators and activists who are reading this, please hear me. We have tremendous power to influence and impact young minds, adults who are seeking career development, and first-generation students seeking to uplift their families and communities out of poverty. I suggest, as educators, we turn the negative self-fulling prophecy on its head in favor of the Pygmalion effect, a term that refers to the phenomenon in which the greater the expectations placed upon children, students, or employees, the more they achieve.

So, in limited words, teachers can be emancipators or captors — what power to have unchecked! How we view students could have either a highly uplifting or deeply damaging effect on a child’s success in the classroom and beyond. School districts develop their own cultures, and we need to make sure that these cultures focus on understanding and encouraging students. Positive expectations influence students’ performance positively, and negative expectations influence students’ performance negatively. How we see students will have an impact on their success. So it starts with us.”

Conclusion


from

Brownlee, Lewis Andrea (2022): Schooling and the power of perception - kappanonline.org

https://kappanonline.org/schooling-power-of-perception-brownlee/

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

torsdag den 7. april 2022

Anbefalet nyhedsoversigt

 Nyhedsoversigt fra Danske Lærerorganisationer International


https://mailchi.mp/56450075e39a/nyhedsoversigt-fra-danske-lrerorganisationer-international?e=d5b5e3123c



mandag den 10. januar 2022

Ny global rapport om privatisering af uddannelser: Går ud over lighedsbestræbelser

UNESCO: Global Education Monitoring Report 2021
Den 10. december lancerede UNESCO den årlige GEM-rapport, der i år centrerer sig om ikke-statslige aktørers rolle i uddannelsessystemet. Rapporten engagerer sig i spørgsmål om, på hvilke betingelser markedsbaserede uddannelsestilbud skal tilbydes. Under overskriften ”Who chooses? Who loses?” opfordrer rapporten regeringer til at tage stilling til, hvilken rolle ikke-statslige aktører skal spille i uddannelsessystemet. Derudover indeholder rapporten bl.a. en evaluering af indsatsen for at nå FN’s 4. Verdensmål om kvalitetsuddannelse. Rapporten kan læses her.
Kilde: https://mailchi.mp/16f07073f9d0/nyhedsoversigt-fra-danske-lrerorganisationer-international?e=d5b5e312



 “New 2021/2 GEM Report launched today”

https://mailchi.mp/unesco/the-2020-gem-report-is-now-out-1550663?e=ed4fd1d2e6


fredag den 7. januar 2022

Undervisning i menneskerettigheder baseret på Hannah Arendts politiske filosofi

 Human rights education and the conscience of mankind: developing didactics of perplexity | Human Rights Education Review

Du kan downloade artiklen som pdf på dette link: https://humanrer.org/index.php/human/article/view/4549




fredag den 17. december 2021

Et bud på spørgsmål hvis svar giver et velovervejet grundlag for at undervise.


Klik her

Loya, K. (2021). Teaching Philosophy as a Mechanism for a More Inclusive Teaching and Learning Process. Academia Letters, Article 409. https://doi.org/10.20935/AL409.

Letters
Article 409.
 https://doi.org/10.20935/AL409