torsdag den 25. oktober 2018

Er evaluering indefra en ny form for politisk ledelse af folkeskolen? Og skal lærere lære at fiske i stedet for at få en fanget fisk?


Det er spørgsmålene som er på dagsordenen i Justine Grønbæk Pors´ bog ”Evaluering indefra. Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur”(Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2009)

”Selvom vi ofte taler om evaluering i entydig betydning – i skolesammenhænge ofte som prøver og test af elever – dukker mange forskellige former for social praksis op under betegnelsen evaluering. På undervisningsministeriets internetportal kaldes såvel nationale tests som diverse samtale og udviklingsværktøjer for evaluering. Det, der søges styret, varierer tilsvarende fra elevers resultater i standardiserede prøver til lærerens egen udvikling af sin egen identitet. Holder man kun øje med evaluering i betydning af prøver og tests af elever, kan man ikke til fulde beskrive den styring af folkeskolelærere, undervisningsministeriet praktiserer” (S. 103-104)

Tidligere i bogen er beskrevet hvordan skoleforskere traditionelt skelner mellem ekstern styring i form af (detalje-)styring, bureaukrati  og kontrol udefra, og intern styring i form af dialog mellem aktørerne inde i skolen. Det påpeges gennem hele bogen, at denne skelnen ikke længere kan bruges til at forstå det, der foregår i dag.

”Politisk ledelse  (omorganiseres) så initiativer rettes mod de decentrale aktørers selvstyring. Det der søges styret, er ikke længere blot ydre aktiviteter i de professionelles arbejde, man de professionelle selv og deres indre tanker, holdninger og udviklingspotentiale” (side 106)

Forfatteren opsamler en væsentlig del af analysen på side 100-101:
”Som jeg har vist, reflekterer undervisningsministeriet over, at de ikke kan opnå, hvad de ønsker, med traditionelle styringsmidler. Ministeriet forskyder derfor deres styringsstrategi fra en situation, hvor forsøg på at styre præcis er årsagen til, at styringen møder modstand, til en situation, hvor lærere må være selvstyrende netop for at være effektivt styrede.(min fremhævelse)



Skolens autonomi dukker i denne paradoksale situation ikke op som et spørgsmål om fravær eller nærvær af politisk opmærksomhed. Supervisionsstyring er en kompleks situation, hvor skolen tilbydes rollen som både styrende og styrede. Politisk styring forsvinder ikke, men antager form af vejledning og hjælp til udvikling. Ministeriet inviterer skolen til at binde sig selv på samfundsmæssige målsætninger og lade evalueringskampagnen guide sig i processen.

Den autonomi, skoler kan vinde i evalueringsdiskursen, kan man kalde refleksiv, selvreguleret autonomi. Selvreguleret, fordi skolen påtager sig at lede selv i overensstemmelse med de rammer, Undervisningsministeriet udstikker. Og refleksiv, fordi den er betinget af, at skolen frivilligt og aktivt spejler sin selvforståelse i samfundets helhed. Det drejer sig om at kommunikere, at skolen forholder sig til, hvordan den virker ind på samfundet. Ikke efter parolen ”en god skole er velfærd i sig selv”, men i konkrete beskrivelser af, hvordan skolen imødekommer de udfordringer andre samfundsmæssige aktører sætter på dagsordenen.  Refleksiv, selvreguleret autonomi indebærer, at skolerne påtager sig at beskrive deres bidrag til velfærdssamfundet i formuleringer, der også er meningsfulde for eksempelvis politiske eller økonomiske aktører.

Udfordringen for den enkelte skole er at kommunikere i et strategisk landskab, hvor autonomi ikke er frihed fra kontrol og politisk bevågenhed , men frihedtil selv at binde sig på samfundsmæssige målsætninger, demonstrere egen ledelsesmæssig handlekraft og opsøge supervision – også fra andre vidensfelter end det pædagogiske.
At vinde selvstændighed er ligesom at cykle. At blive på cyklen kræver , at man hele tiden træder i pedalerne, så cyklen holdes i bevægelse. Går cyklen i stå, vælter rytteren. På samme måde handler autonomi om at holde skolen i bevægelse ved hele tiden at skabe og omskabe skolens identitet. Selvstædighed erobres ved fortsat selvskabelse. Skolen må demonstrere, at den hele tiden udvikler sig i forhold til det aktuelle samfund og de udfordringer, som samfundet står overfor.


Hvis skoler ikke allerede er med der, hvor problemer udpeges, har de færre muligheder for at beskrive de løsninger, de kan bidrage med. Det oplagte eksempel er, hvordan målet bliver, at danske skolelever placerer sig bedst i nationale og internationale tests, hvis først globalisering er beskrevet som noget, der medfører efterspørgsel på en særlig faglighed i de enkelte skolefag.
Skolen kan kun vinde selvstændighed ved fortsat at skabe sin omverden og sin egen plads i den”
(side 102)

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.



*************************************************************** 

mandag den 8. oktober 2018

Virker deling af eleverne? (fra 11 års alderen)

"Efter at premierminister Theresa May meddelte, at flere skoler i England ville få lov til at begynde at vælge elever baseret på deres evne, har regeringen indledt en konsultation om sine planer om at, som hun siger, "to make schools work for everyone”.... 



Det er ret svært at finde en passende sammenligning, selv hvis man går verden rundt, som regeringen i England kunne "låne" sin nye selektive uddannelsespolitik fra i det 21. århundrede. De fleste udviklede lande driver ikke et formelt, nationalt selektivt system, og de mest succesrige lande i PISA driver ikke et formelt selektivt system. " (min oversættelse af 2 citater fra artiklen)

Gorard, S (2016):
Does selective schooling work anywhere in the world?https://theconversation.com/does-selective-schooling-work-anywhere-in-the-world-65252




*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Anden uddybning: kampen for at få alle med”
mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 


Ideen om at nationens økonomiske fremskridt afhænger af børns fremskridt i skolen

…er nu dominerende i pædagogiske sammenligninger. Og derfor er globalisering ikke længere et fænomen uden for pædagogikken , men spiller en rolle i hverdagen i pædagogiske institutioner.

Maja Plum introducerer i denne video hendes egen artikel om konsekvenserne af dette skift for børn i danske daginstitutioner, 


 Selve artiklen:
Maja Plum (2014): A ‘globalised’ curriculum – international comparative practices and the preschool child as a site of economic optimisation, side  570-583 i Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, Volume 35, 2014

Abstract
Globalisation is often referred to as being external to education – a state of affairs presenting the modern curriculum with numerous challenges. In this article, ‘globalisation’ is examined as something that is internal to curriculum and analysed as a problematisation in a Foucaultian sense, that is, as a complex of attentions, worries and ways of reasoning, producing curricular variables. The analysis is made through an example of early childhood curriculum in Danish preschool, and the way the curricular variable of the preschool child comes into being through ‘globalisation’ as a problematisation, carried forth by comparative practices such as Programme for International Student Assessment. It thus explores some of the systems of reason that educational comparative practices carry through time, focusing on the ways in which configurations are reproduced and transformed, forming the preschool child as a site of economic optimisation.

Artiklen kan downloades her

Referencer til flere af Maja Plums artikler om emnet https://www.tandfonline.com/author/Plum%2C+Maja

Supplerende:

"Læreplaner som styringsinstrument i danske daginstitutioner"

Citat: "Maja Plum ser kravet om dokumentation af læring som led i et politisk projekt. Den faglige pædagog skal optimere barnets udvikling, og den fulde udfoldelse af barnet bliver grundlaget for den fulde udfoldelse af Danmark som vidensnation."
klik

Citater fra Maja Plums PH. D. -afhandling s. 235-236:
"Den normativitet, der ligger i afhandlingens ambition om at politisere – at vise det neutrale krav om viden som udtryk for politik og igen vise, hvorledes en sådan politisk kamp udgør en del af den daglige måde at gøre pædagog på – kan ikke forstås i relation til entydige konklusioner, endsige svar og handleanvisninger. Det handler ikke om at lukke, men at åbne. Min politisering indebærer at trække luften ud af den sidste og afgørende henvisning til sandheder såsom at børn er lærelystne af natur, at det er nødvendigt at have sat sig mål, eller at nationen er ved at sakke bagud. Og i stedet anskue sådanne sandheder som politiske markeringer, man kan være enig men også uenig i. Min politisering indebærer endvidere at se sådanne sandheder ikke blot som politiske markeringer etableret inden for det, vi traditionelt forstår som det politiske system, men som politiske markeringer, der er at finde i såvel den videnskabelige hjerne- og intelligensforskning som i den konkrete bles udgrænsning. Som sådan handler min politisering om at skabe en åbning i forhold til at diskutere og debattere pædagogisk faglighed som noget, der er bredere end dét, der har at gøre med opstillede mål, formulerede projekter og analytiske kortlægninger af børn. Eller rettere, at åbne selve de præmisser, der er sat for, hvad pædagogisk faglighed er for noget.
...
Lad mig afslutte på en sådan ansats: Da jeg en dag entrerer en af daginstitutionerne, jeg har gjort til genstand for observationer, befinder jeg mig på stuen, hvorfra jeg på afstand kan se en dreng med en pædagog alene på badeværelset. Pædagogen sidder på hug på gulvet og kigger på drengen, der kigger sig selv i spejlet, åbner munden, sætter fingrene på læben, smiler, skærer tænder, vender sig. Pædagogen kigger på ham, smiler, rækker ham hans bluse, hun sidder med i hånden. Drengen tager ikke imod. Han vender sig mod spejlet, smiler igen, skærer tænder, åbner munden højt. Pædagogen sidder stadig på hug med blusen, kigger på drengen, op på reolen, tilbage på drengen, smiler og laver dét, jeg kun har ord for at kalde vente. Måske venter hun på blusen, måske på drengen. Måske kan vente være noget, der ikke er en venten på noget. Måske kan vente have en værdi. Min politisering handler ikke om at kæmpe for en sådan værdi, men at anskueliggøre det konkrete som kampfyldt og værd at debattere."
Citat fra Plum, M (2011) "Dokumenteret faglighed: Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi", Københavns Universitet
Kan downloades på denne webside

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ” Hvad er meningen med et uddannelsessystem i en nationalstat i dag?”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

***************************************************************