Resultater efter 2 år med Trump´s minister for uddannelse

Betty DeVos has little to show after 2 years in office

http://theconversation.com/betsy-devos-has-little-to-show-after-2-years-in-office-107766

Skolers primære ansvar er forberedelse til kvalificeret medborgerskab

Denne artikel med amerikansk baggrund problematiser skolers ansvar grundigt med generaliseringer der rækker langt ud over amerikansk kontekst.

Det amerikanske begreb “equity” kan forstås som lighedsbestræbelser med resultatlighed som ideal ( i modsætning til startlighed som som ideal)

Rebell, M.A. (2018). Preparation for capable citizenship: The schools’ primary responsibility. Phi Delta Kappan, 100 (3), 18-23. Link: https://www.kappanonline.org/rebell-preparation-capable-citizenship-schools-primary-responsibility/

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Er evaluering indefra en ny form for politisk ledelse af folkeskolen? Og skal lærere lære at fiske i stedet for at få en fanget fisk?

Det er spørgsmålene som er på dagsordenen i Justine Grønbæk Pors´ bog ”Evaluering indefra. Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur”(Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2009)

”Selvom vi ofte taler om evaluering i entydig betydning – i skolesammenhænge ofte som prøver og test af elever – dukker mange forskellige former for social praksis op under betegnelsen evaluering. På undervisningsministeriets internetportal kaldes såvel nationale tests som diverse samtale og udviklingsværktøjer for evaluering. Det, der søges styret, varierer tilsvarende fra elevers resultater i standardiserede prøver til lærerens egen udvikling af sin egen identitet. Holder man kun øje med evaluering i betydning af prøver og tests af elever, kan man ikke til fulde beskrive den styring af folkeskolelærere, undervisningsministeriet praktiserer” (S. 103-104)

Tidligere i bogen er beskrevet hvordan skoleforskere traditionelt skelner mellem ekstern styring i form af (detalje-)styring, bureaukrati  og kontrol udefra, og intern styring i form af dialog mellem aktørerne inde i skolen. Det påpeges gennem hele bogen, at denne skelnen ikke længere kan bruges til at forstå det, der foregår i dag.

”Politisk ledelse  (omorganiseres) så initiativer rettes mod de decentrale aktørers selvstyring. Det der søges styret, er ikke længere blot ydre aktiviteter i de professionelles arbejde, man de professionelle selv og deres indre tanker, holdninger og udviklingspotentiale” (side 106)

Forfatteren opsamler en væsentlig del af analysen på side 100-101:

”Som jeg har vist, reflekterer undervisningsministeriet over, at de ikke kan opnå, hvad de ønsker, med traditionelle styringsmidler. Ministeriet forskyder derfor deres styringsstrategi fra en situation, hvor forsøg på at styre præcis er årsagen til, at styringen møder modstand, til en situation, hvor lærere må være selvstyrende netop for at være effektivt styrede.(min fremhævelse)

Skolens autonomi dukker i denne paradoksale situation ikke op som et spørgsmål om fravær eller nærvær af politisk opmærksomhed. Supervisionsstyring er en kompleks situation, hvor skolen tilbydes rollen som både styrende og styrede. Politisk styring forsvinder ikke, men antager form af vejledning og hjælp til udvikling. Ministeriet inviterer skolen til at binde sig selv på samfundsmæssige målsætninger og lade evalueringskampagnen guide sig i processen.

Den autonomi, skoler kan vinde i evalueringsdiskursen, kan man kalde refleksiv, selvreguleret autonomi. Selvreguleret, fordi skolen påtager sig at lede selv i overensstemmelse med de rammer, Undervisningsministeriet udstikker. Og refleksiv, fordi den er betinget af, at skolen frivilligt og aktivt spejler sin selvforståelse i samfundets helhed. Det drejer sig om at kommunikere, at skolen forholder sig til, hvordan den virker ind på samfundet. Ikke efter parolen ”en god skole er velfærd i sig selv”, men i konkrete beskrivelser af, hvordan skolen imødekommer de udfordringer andre samfundsmæssige aktører sætter på dagsordenen.  Refleksiv, selvreguleret autonomi indebærer, at skolerne påtager sig at beskrive deres bidrag til velfærdssamfundet i formuleringer, der også er meningsfulde for eksempelvis politiske eller økonomiske aktører.

Udfordringen for den enkelte skole er at kommunikere i et strategisk landskab, hvor autonomi ikke er frihed fra kontrol og politisk bevågenhed , men frihedtil selv at binde sig på samfundsmæssige målsætninger, demonstrere egen ledelsesmæssig handlekraft og opsøge supervision – også fra andre vidensfelter end det pædagogiske.

…

At vinde selvstændighed er ligesom at cykle. At blive på cyklen kræver , at man hele tiden træder i pedalerne, så cyklen holdes i bevægelse. Går cyklen i stå, vælter rytteren. På samme måde handler autonomi om at holde skolen i bevægelse ved hele tiden at skabe og omskabe skolens identitet. Selvstædighed erobres ved fortsat selvskabelse. Skolen må demonstrere, at den hele tiden udvikler sig i forhold til det aktuelle samfund og de udfordringer, som samfundet står overfor.

…

Hvis skoler ikke allerede er med der, hvor problemer udpeges, har de færre muligheder for at beskrive de løsninger, de kan bidrage med. Det oplagte eksempel er, hvordan målet bliver, at danske skolelever placerer sig bedst i nationale og internationale tests, hvis først globalisering er beskrevet som noget, der medfører efterspørgsel på en særlig faglighed i de enkelte skolefag.

…

Skolen kan kun vinde selvstændighed ved fortsat at skabe sin omverden og sin egen plads i den”

(side 102)

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Virker deling af eleverne? (fra 11 års alderen)

"Efter at premierminister Theresa May meddelte, at flere skoler i England ville få lov til at begynde at vælge elever baseret på deres evne, har regeringen indledt en konsultation om sine planer om at, som hun siger, "to make schools work for everyone”.... 

Det er ret svært at finde en passende sammenligning, selv hvis man går verden rundt, som regeringen i England kunne "låne" sin nye selektive uddannelsespolitik fra i det 21. århundrede. De fleste udviklede lande driver ikke et formelt, nationalt selektivt system, og de mest succesrige lande i PISA driver ikke et formelt selektivt system. " (min oversættelse af 2 citater fra artiklen)

Gorard, S (2016):
Does selective schooling work anywhere in the world?https://theconversation.com/does-selective-schooling-work-anywhere-in-the-world-65252

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Anden uddybning: kampen for at få alle med”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Ideen om at nationens økonomiske fremskridt afhænger af børns fremskridt i skolen

…er nu dominerende i pædagogiske sammenligninger. Og derfor er globalisering ikke længere et fænomen uden for pædagogikken , men spiller en rolle i hverdagen i pædagogiske institutioner.

Maja Plum introducerer i denne video hendes egen artikel om konsekvenserne af dette skift for børn i danske daginstitutioner, 

se https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=Oc6kJzmtX_w

 Selve artiklen:

Maja Plum (2014): A ‘globalised’ curriculum – international comparative practices and the preschool child as a site of economic optimisation, side  570-583 i Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, Volume 35, 2014

Abstract

Globalisation is often referred to as being external to education – a state of affairs presenting the modern curriculum with numerous challenges. In this article, ‘globalisation’ is examined as something that is internal to curriculum and analysed as a problematisation in a Foucaultian sense, that is, as a complex of attentions, worries and ways of reasoning, producing curricular variables. The analysis is made through an example of early childhood curriculum in Danish preschool, and the way the curricular variable of the preschool child comes into being through ‘globalisation’ as a problematisation, carried forth by comparative practices such as Programme for International Student Assessment. It thus explores some of the systems of reason that educational comparative practices carry through time, focusing on the ways in which configurations are reproduced and transformed, forming the preschool child as a site of economic optimisation.

Artiklen kan downloades her

Referencer til flere af Maja Plums artikler om emnet https://www.tandfonline.com/author/Plum%2C+Maja

Supplerende:

"Læreplaner som styringsinstrument i danske daginstitutioner"

Citat: "Maja Plum ser kravet om dokumentation af læring som led i et politisk projekt. Den faglige pædagog skal optimere barnets udvikling, og den fulde udfoldelse af barnet bliver grundlaget for den fulde udfoldelse af Danmark som vidensnation."
klik

Citater fra Maja Plums PH. D. -afhandling s. 235-236:
"Den normativitet, der ligger i afhandlingens ambition om at politisere – at vise det neutrale krav om viden som udtryk for politik og igen vise, hvorledes en sådan politisk kamp udgør en del af den daglige måde at gøre pædagog på – kan ikke forstås i relation til entydige konklusioner, endsige svar og handleanvisninger. Det handler ikke om at lukke, men at åbne. Min politisering indebærer at trække luften ud af den sidste og afgørende henvisning til sandheder såsom at børn er lærelystne af natur, at det er nødvendigt at have sat sig mål, eller at nationen er ved at sakke bagud. Og i stedet anskue sådanne sandheder som politiske markeringer, man kan være enig men også uenig i. Min politisering indebærer endvidere at se sådanne sandheder ikke blot som politiske markeringer etableret inden for det, vi traditionelt forstår som det politiske system, men som politiske markeringer, der er at finde i såvel den videnskabelige hjerne- og intelligensforskning som i den konkrete bles udgrænsning. Som sådan handler min politisering om at skabe en åbning i forhold til at diskutere og debattere pædagogisk faglighed som noget, der er bredere end dét, der har at gøre med opstillede mål, formulerede projekter og analytiske kortlægninger af børn. Eller rettere, at åbne selve de præmisser, der er sat for, hvad pædagogisk faglighed er for noget.

...

Lad mig afslutte på en sådan ansats: Da jeg en dag entrerer en af daginstitutionerne, jeg har gjort til genstand for observationer, befinder jeg mig på stuen, hvorfra jeg på afstand kan se en dreng med en pædagog alene på badeværelset. Pædagogen sidder på hug på gulvet og kigger på drengen, der kigger sig selv i spejlet, åbner munden, sætter fingrene på læben, smiler, skærer tænder, vender sig. Pædagogen kigger på ham, smiler, rækker ham hans bluse, hun sidder med i hånden. Drengen tager ikke imod. Han vender sig mod spejlet, smiler igen, skærer tænder, åbner munden højt. Pædagogen sidder stadig på hug med blusen, kigger på drengen, op på reolen, tilbage på drengen, smiler og laver dét, jeg kun har ord for at kalde vente. Måske venter hun på blusen, måske på drengen. Måske kan vente være noget, der ikke er en venten på noget. Måske kan vente have en værdi. Min politisering handler ikke om at kæmpe for en sådan værdi, men at anskueliggøre det konkrete som kampfyldt og værd at debattere."
Citat fra Plum, M (2011) "Dokumenteret faglighed: Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi", Københavns Universitet
Kan downloades på denne webside

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ” Hvad er meningen med et uddannelsessystem i en nationalstat i dag?”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Dilemma: At kontrollere kvalitet bliver ofte på bekostning af kvalitet

Hvordan man kan undgå dette er for tiden i fokus. 

Her er 4 artikler som fokuserer på en række aspekter i dette dilemma.

Danske gymnasiers forsøg med færre karakterer og mere vægt på formativ evaluering har samme fokus.

Boylan, Mark (2018): GCSEs are a waste of time – an education expert proposes an alternative

(CGSE står for General Cerificate of Education og er en grundskoleafgangsprøve ved 16 års alderen i Storbritannien) Link

Helen, Ward (2018): "DfE and Ofsted at odds over exams | Tes News. 

Leaked Ofsted proposals prompt Department for Education to restate need for exams to judge school performance"

Link

Harris, Richard (2018): Secondary students can suffer from spending an extra year drilling for GCSE exams

Link

Kate Taylor (2018): Can a ‘No Excuses’ Charter Teach Students to Think for Themselves? - The New York Times

(No Excuses’ Charter  er en kæde af friskoler i USA)

Link: Link

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Uddannelse i USA må forstås i forhold til ulighedsproblemerne

Her er en rapport og en artikel som er centrale:

FN-rapport om fattigdom i almindelighed og ekstrem fattigdom i særdeleshed i USA

Her er et citat fra rapporten:

"I praksis er USA alene blandt de udviklede lande med at insistere på, at mens menneskerettighederne er af grundlæggende betydning, omfatter de ikke rettigheder, der beskytter mod at dø af sult, dø af manglende adgang til overkommelig sundhedspleje eller vokse op i en sammenhæng med total fattigdom." ( min oversættelse)

Se hele rapporten:

OHCHR | Statement on Visit to the USA, by Professor Philip Alston, United Nations Special Rapporteur on extreme poverty and human rights (December 2017)

Tilgængelig på dette Link ( besøgt 27.01.18)

Kan USA´s ulighedsproblemer bedst forstås som et kastesystem?

“Fem årtier efter borgerrettighedsbevægelsen forbliver det amerikanske samfund hierarkisk, udelukkende og stædigt modstandsdygtigt over for forandringer.

Begrebet “Kaste” giver amerikanerne en måde at artikulere deres følelse af vedvarende marginalisering. Og i kraft af at være tilsyneladende udenlandsk begreb - det kommer jo fra Indien - så omfortolker det på en belysende måde den dominerende fortælling om den amerikanske drøm

USA har et klasseproblem. Det har et raceproblem. Og det Har måske også  et kaste problem.”  (Min oversættelse af artiklens konklusion)

De mange unge, der bekræfter forfatteren af denne artikel i at de oplever deres situation som at tilhøre en kaste, er dem der oplever sig fastholdt i en marginaliseret position, og selv om de forsøger at bryde ud af den gennem at arbejde energisk på at uddanne sig, så er der overvældende mange forhindringer for mange.

Læs hele artiklen:

Subramanian Shankar (2018): Does America have a caste system?

Tilgængelig på dette Link ( besøgt 27.01.18)

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Anden uddybning: kampen for at få alle med”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Uddannelses- og identitetspolitik kan være både sjovt og seriøst

Trevor Noah, værten i ”The Daily Show” har åbenbart tidligere sagt, at de mange fodboldspillere med afrikansk baggrund på det franske hold gav ham indtrykket, at det var Afrika som vandt the Worldcup, og det har den franske ambassadør klaget  harmdirrende over!

Det, Trevor Noah ikke fanger, er at det franske ideal er, at alle har en fælles offentlig identitet skabt gennem det nationale uddannelsessystem (“Education National”), og derudover en privat identitet (hvor der er plads til forskellene). Men alligevel rammer Trevor i plet med sine jokes fordi han viser svaghederne i den franske praksis (selvom han ser bort fra det problematiske i identitetspolitikkens “vi” og “de”-opdelinger i USA) 

Se ... https://www.facebook.com/BetweenTheScenes/videos/212180896148350/

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Hvorfor er Kenyas skolereform vigtigt at vide noget om?

I Kenya er man lige nu i gang med et storstilet reformprogram, der skal ændre landets skolesystem. Reformen vil betyde, at man i mindre grad  favoriserer udenadslære og karakterer  end tidligere, og i højere grad fokuserer på  ”life skills” og udvikling af relevante færdigheder og kompetencer i alle fag. (Abuya , 2017) (Abuya, 2017)

Reformen er interessant langt uden for Kenyas grænser, fordi den ikke bare er et eksempel på, hvordan problemer løses i Kenyas uddannelsessystem, men den er også et eksempel på, hvordan den store udfordring i disse år kan angribes, nemlig at gå fra fokus på kvantitet til fokus på kvalitet.

“Life Skills” og kompetenceorientering fremfor for fokus på udenadslære

Siden Kenyas regering udråbte aids og HIV til at være en national katastrofe i 1999, så har undervisning i ”life skills” været en af mange tiltag, der blev sat i gang.  ”Life skills” blev et fag i en time om ugen i alle klasser i "Primary" og "Secondary" delene af grundskolen med fokus både på viden om aids, hiv, sundhed i almindelighed og meget mere. I en curriculum-beskrivelse af faget “Life Skills Education” (LSE) er formålet at udvikle, pleje og fremme 13 kærneværdier: Samarbejde, oprigtighed, tolerance, respekt, fred, frihed, nationens enhed, kærlighed, ærlighed, ansvarlighed, ydmyghed, lykke og integritet.

Mange af disse værdier kan forstås som menneskeretsbaserede og de skal også ses i lyset af, at der arbejdes på at undgå at fjendtligheder mellem Kenyas 42 etniske grupper opstår igen.

Undervisningen i “life skills” er inspireret fra andre lande, og viden og inspiration kanaliseres gennem UNICEF. Denne FN-organisation definerer livskompetencer (Life skills) som “psykosociale og interpersonelle færdigheder, som kan hjælpe folk med at træffe velinformerede beslutninger, kommunikere effektivt og udvikle handleberedskab og selvforvaltningskompetencer, der vil bidrage til et sundt og produktivt liv.”

Kilde og mere viden: UNICEF (2012): Global Evaluation of Skills Education programmes

“Life skills” er fortsat et væsentligt fokus  i den nye reform, men reformen viderefører også orienteringen mod at udvikle færdigheder og kompetencer til at være  den centrale orientering i hele reformen. Det har bl.a. betydet at alle fag har fået ny curriculum-beskrivelse. Og som start på implementeringen af reformen fik alle elever i hele landet i første klasse i “Secondary” nye lærebøger i Matematik, engelsk, Ki swahili, kemi, fysik og biologi på den første skoledag i januar 2017.  Eleverne i Primary har allerede fået nye skolebøger.(kicd.ac.ke)

Det kraftige fokus på udenadslære har hidtil været fastholdt af en meget rigid prøve efter første del af grundskolen, og lignende prøver efter “Secondary” og “ High School”

Disse prøvers krav har lærerne været nødt til at fokusere på, for det krævede systemet, og mange  børn og unge har oplevet at få det gamle britiske prædikat “school failures” sat på sig, og derefter opgivet at komme længere. 

Det gamle skolesystem har også medført ufrugtbare konsekvenser selv for dem, der klarer sig godt igennem ”Secondary” og ”High School”, og bliver optaget på en af de mange universiteter som breder sig over hele landet i disse år.

De elever, der har klaret sig rigtigt godt i hele den sekundære del af skolesystemet, og nu er nået ind på højere uddannelser, medbringer forståelsen  at deltagelse i undervisning overvejende går ud på at få de bedst mulige karakterer, og at det får man først og fremmest ved at kunne gengive det, som læreren har sagt.

Jeg har ved selvsyn siden 2014  ( som underviser i efteruddannelse for universitetslærer) erfaret, at de studerende på universiteterne har ikke egne eksemplarer af lærebøgerne i de fleste fag (der skal bare være et par eksemplarer på hvert universitets biblioteks læsesal). De studerende skriver noter i timerne (i hvert fald i første time), kopierer de flittigste studerendes noter og lægger pres på læreren for at få kopi af lærerens egne noter som forelæsningerne bygger på.

Mange Kenyanske universitetsstuderende har beskrevet for mig, hvordan det har været en svær læreproces  at skulle gå fra at gengive viden i skriftlige opgaver til at også at skulle undersøge, diskutere og tage begrundet stilling til fremstillinger og teorier, der ofte modsiger hinanden.

Uddannelserne på universiteterne i Østafrika har i længere tid været kritiseret offentligt for ikke at uddanne kandidater,  der for alvor kan deres fag. F. eks. beskrev en aviskronik i 2016  de færdige kandidater som “halfbaked”.

Den nye reform af ”Primary” og ”Secondary” skulle kunne resultere i, at eleverne allerede inden starten på højere uddannelser har begyndt at lære at undersøge og tage begrundet stilling til den viden, de får gennem undervisning.

Store udfordringer til lærerne i grundskolen, men også til  universitetsundervisere

Det er min erfaring gennem efteruddannelsesforløb  for universitetslærere med fokus på de studerendes aktive læreprocesser, at underviserne er meget beviste om at, at deres studerende er for overfladisk- og karakter-orienterede, og at det er lærernes ansvar at skabe læreprocesser hvorigennem alle studerende bliver mere orienterede mod en dybere forståelse. Men universitetsundervisere får ingen generel træning i at undervise.

Begreberne ”surface learners” og ”deep learners”, som har været i brug i universitetsverdenen verden over siden sidst i 1960´erne, opleves relevante af universitetslærere i Kenya i dag ( og det gør de også fortsat globalt forhold til en del af de studerende). 

Kilde til at vide mere, se:  "Teaching Teaching & Understanding Understanding" [English subtitles] 3 videoer, ialt 19 minutter:   1/3    2/3    3/3

Udenadslære før og nu

Udenadslære har traditionelt haft en særlig status i Afrika.  I de oprindelige kulturer blev al den viden, som var indeholdt i myterne, traditionerne og slægternes historie overført gennem mundtlige beretninger, og det var vigtigt at kunne lære disse beretninger udenad og videregive dem. Denne forståelse var helt i tråd med vægten på at lære udenad i de skoler som blev indført i kolonitiden, så forståelsen af, at det er vigtigt at lære udenad er en selvfølge i afrikansk kontekst.

I universitetsverdenen ser man ofte ned på udenadslære som betragtes som overfladisk læring.  Men mine afrikanske kolleger ( og afrikansk forskning, f.eks. Fasokun citeret i Seed, s. 17, 2015) har ofte pointeret, at deres studerende har brug for til en start at få begreber og detaljer i et nyt område præsenteret klart og lært udenad for at få styr på det nye. Og det er et godt grundlag for at udvikle dybere forståelse og engagement i et fagområde. Det afgørende er bare, at hverken studerende eller lærere stiller sig tilfredse med udenadslære-niveauet.

Universitetslærerne har en afgørende rolle i dette. Traditionelt betragter både studerende og omverdenen i den afrikanske sammenhæng læreren som en autoritet og ofte nærmest et orakel som altid underviser ved at forelæse. 

Hvis en lærere af i dag opfatter sig selv sådan, så har læreren gjort sig til selv til en hindring for at elever og studerende kan udvikle de færdigheder, den forståelse og det engagement, der skal til for at tage en uddannelse og blive fagligt dygtig uanset hvilken profession, det drejer sig om.

Brug af teknologi 

De kenyanske studerende af i dag er dog meget mere kompetente end beskrevet ovenfor. De er både videnssøgende, problemløsere og har handlingskompetence. Men det dækker mest adfærden uden for undervisningstiden hvor de bruger deres smartphones, tablets og Pc’er!

Dette fænomen er også en global tendens. Der er ofte èn læringskultur i undervisnings tiden, og en helt anden i fritiden. (Zhao, 2016)

Zhao s konklusion er at  …"Teknologi er underudnyttet (i uddannelse), fordi teknologibrug i skolen retter sig efter lærernes undervisning snarere end efter elevernes interesser .... Teknologi bruges mere udbredt efter undervisningen end i undervisningstiden, fordi eleverne finder et rigtigt publikum i fritidens miljøer, fordi de finder en virkelig udfoldelse af deres kreativitet, og fordi de finder en form for frihed - frihed til at følge deres interesser, frihed til at forfølge niche-viden, der ikke værdsættes i undervisning, frihed til at lære af fiaskoer og frihed til at finde deres egne stemmer”

Anvendelsen af smartphones og tablets etc. er i rivende udvikling overalt i Kenya på trods af at internetforbindelser endnu ikke er særlig pålidelige. Det er en stor udfordring for undervisere på alle niveauer at fjerne denne kløft  mellem læring i skolen og læring efter skolen, men mange lærere gør fremskridt sammen med deres elever både i Kenya og verden rundt.

Kenyanske og internationale inspirationskilder 

Kenyanske ildsjæle og projektleders erfaringer i forsøgsprojekter har været med til at præge reformens indhold.

Et godt eksempel er et stort projekt med international støtte med kenyansk ledelse i Nairobis største slumområde, Kibera. Her er pigers frafald efter primary blevet kraftigt formindsket gennem forældresamarbejde, støtte til pigerne både i og efter skoletiden og gennem aktiv involvering af lokalsamfundet.  

Faren for at blive voldtaget eller udsat for anden seksuel vold er et af de forhold der holder piger væk fra at fortsætte skolegangen, og i det hele færdes på skolevejen ligesom i mange andre lande i Afrika.

Et af resultaterne af projektet nævnt ovenfor er at teenagegraviditeter også er blevet færre.

Læs mere: 

Abuya, B., Ngware, M., Hungi, N., Mutisya, M., Mahuro, G., Nyariro, M., Gichuhi, N., Mambe, S. (2015). Community participation and after-school support to improve learning outcomes and transition to secondary school among disadvantaged girls: A case of informal urban settlements in Nairobi, Kenya  (44 pages, pdf)  

click

Okigbo et. Al. (2015): Influence of parental factors on adolescents’ transition to first sexual intercourse in Nairobi, Kenya: a longitudinal study

click

Abuya,(2015) 44 pag: Why the new education curriculum is a triumph for Kenya’s children

click

Community Service Learning

Et andet eksempel på at udbrede måder at undervise og lære på, som bygger på gode eksempler fra andre steder, er indførelse af det man kalder “Community Service Learning” (CSL), som vi her i Danmark ville kalde frivilligt arbejde. CSL bliver først udbredt gennem pilot projekter i alle counties, og siden som en del af reformen i ”Secondary og ”High schools” (Oduor, 2018a) (Oduor, 2018 a)

I disse år ser hvor det ser ud som om nationale regeringer enten vælger at lade sig inspirere af OECD´ s uddannelsespolitikker eller FN-organisationernes, så er det her helt tydeligt, at i Kenya har man valgt at lade sig inspirere fra FN-organisationerne UNICEF og UNESCO. Det gælder bl.a.  det kraftige fokus på “Life Skills” og det markante fokus på, at tests skal hjælpe lærerne til at gøre hvert enkelt barns undervisning bedre, og ikke må resultere i undervisning for testens skyld.  De psykosociale mål for LSE kræver at curriculum ikke kun forstås som viden og færdigheder men også som adfærd, holdninger og værdier, og disse måls opfyldelse kræver deltagerorienterede og interaktive undervisnings og læringsmetoder.

Det gælder også for den markante fokus på samarbejde  omkring skolen, som skal stå til ansvar (accountability) på både nationalt og lokalt niveau.

(Læs mere:  UNESCO (2017): Accountability in Education: Meeting our commitments)

Bliver det til noget?

Som man kan se på Kenya Institute of Curriculum Development´s  webpage, så sættes alle sejl til for at slå fast med syvtommersøm, at denne reform virkelig skal blive til noget:

Med flotte billeder og beskrivelser performes præsidentens og mange andre ledende politikeres og højtstående embedsmænds deltagelse i fejring af starten. Men der dokumenteres også, at det hele ikke er “pomp & circumstances”, idet den praktiske implementering understøttes af udvikling af nyt curriculum og nye lærebøger i alle fag, f. eks.. “The New Progressive Curriculum in English”. (KICD´s webpage kicd.ac.ke

Et stort anlagt efteruddannelsesprogram er godt i gang med støtte fra Global Partnership for Education (GPE) og med  supervision fra the World Bank. Der er store planer for reformer i læreruddannelse og der sættes fokus på at undersøge hvad problemerne er på de skoler, hvor mange elever har dårlige resultater. (Oduor, 2018 b)

Udfordringer og uløste problemer

En af de største udfordringer er at få gennemført bedre uddannelse og efteruddannelse af lærere over hele landet, så lærerne bliver kvalificerede til at undervise på måder hvor igennem den  nye reforms intentioner kan realisere. Alle lærere og nuværende lærerstuderende er jo alle selv tidligere elever i den gamle form for skole.

En anden udfordring er ikke bare at ændre holdningen til vigtigheden af pigers uddannelse, men også at udbrede respekten for kvinders ret til ikke at blive udsat for seksuel vold hverken fra deres lærere eller andre. Dette gælder også andre afrikanske lande (eksempel Coetzee,2018):

(Eksempel fra Syd Afrika Coetzee, 2018))

En tredje udfordring  er den store forskel i leveforhold rundt om i landet. Der er er områder, hvor der sker fremskidt økonomisk set, mens andre er fastholdt i fattigdom. Der er også store områder langs grænsen til Somalia, hvor den somaliske terrorbevægelse Al-Shabaab har terroriseret særligt lærerne, som bliver sendt derud fra det centrale Kenya, med det resultat at mange børn ingen undervisning får. Der er også tusinder af børn i flygtningelejre nær Somalia og Sydsudans grænser, og deres muligheder for undervisning er helt usikre.

En fjerde udfordring er at give specialundervisning til de børn, der har særlige behov. En lille dansk NGO Seniorer Uden Grænser har været med til at skabe en modelskole, hvor lærere kan lære kan trænes i at undervise børn uden - eller med meget begrænset-  sprog i hvordan "de kan give udtryk for  meninger, ønsker, drømme og behov." Se hele artiklen her:
Ole Holst: Dansk fingeraftryk på ny Kenyansk skolereform

Der kunne nævnes mange flere udfordringer. F. eks begrundes indførelsen af ”Community Service Learning” (CSL) i en artikel med at der er brug for "… at stoppe afbrænding af skoler, optøjer og stofmisbrug blandt eleverne"! Og forhåbningerne er store: "Eleverne lærer også at være ansvarlige borgere som er bevidste om beskyttelse af miljøet, menneskeliv og ejendom" (Oduor, 2018 a).

Epilog

På trods af de mange udfordringer så er denne reform et fremskridt for børn og unge i Kenya, og kan blive til inspiration for bestræbelserne  på verdensplan på at realisere FN´s verdensmål, særligt mål 4 som fokuserer på kvalitetsuddannelse.

Læs mere: 

Sifuna, D.(2016): Explainer: 

Why Kenya wants to overhaul its entire education system Klik

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Referencer:

Abuya, B., Ngware, M., Hungi, N., Mutisya, M., Mahuro, G., Nyariro, M., Gichuhi, N., Mambe, S. (2015). Community participation and after-school support to improve learning outcomes and transition to secondary school among disadvantaged girls: A case of informal urban settlements in Nairobi, Kenya  (44 pages, pdf)

http://aphrc.org/wp-content/uploads/2015/12/Improving-learning-outcomes.pdf

Abuya (2017): Why the new education curriculum is a triumph for Kenya’s children

https://theconversation.com/why-the-new-education-curriculum-is-a-triumph-for-kenyas-children-75090

Coetzee, Azille (2018): Why tackling sexual violence is key to South Africa’s decolonisation project

https://theconversation.com/why-tackling-sexual-violence-is-key-to-south-africas-decolonisation-project-88192)

Kenya Institute of Curriculum Development: Curriculum Reform Policy (webpage)

https://kicd.ac.ke/curriculum-reform/curriculum-development-policy/

Kenya Institute of Curriculum Development: Curriculum Support Materials - January 7th 2018

http://kicd.ac.ke/press_releases/curriculum-support-materials-january-7th-2018/

Oduor, Augustine (2018a):Proposal to introduce mandatory community service, other measures to instill discipline among students
Read more at: https://www.standardmedia.co.ke/article/2001271791/new-proposal-to-instill-discipline-among-students

Oduor, Augustine (2018b): Inspectors visit schools for inquest into poor KCPE results, artticle https://www.standardmedia.co.ke/article/2001272952/inspectors-visit-schools-for-inquest-into-poor-kcpe-results

Okigbo et. Al. (2015) :Influence of parental factors on adolescents’ transition to first sexual intercourse in Nairobi, Kenya: a longitudinal study

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4546127/

Proposal to introduce mandatory community service, other measures to instill discipline among students 

https://www.standardmedia.co.ke/article/2001271791/proposal-to-introduce-mandatory-community-service-other-measures-to-instill-discipline-among-students

Sifuna, Daniel (2016): Explainer: why Kenya wants to overhaul its entire education system

http://theconversation.com/explainer-why-kenya-wants-to-overhaul-its-entire-education-system-62840

Seed, Richard (2015): Dynamics of Learning and Teaching in Higher Education: How lecturers teach and students learn. Handbook 1

"Teaching Teaching & Understanding Understanding" (1/3) [English subtitles]

(1/3)  https://youtu.be/6Ngc9ihb35g

(2/3)https://www.youtube.com/watch?v=SfloUd3eO_M

(3/3)https://www.youtube.com/watch?v=w6rx-GBBwVg&t=0s&list=PLUvh8nBV_eO9ma_DggZiSGLnKb9hBZ5yO&index=4

UNESCO (2017): Accountability in education: Meeting our commitments. http://en.unesco.org/gem-report/)

UNICEF (2012): Global Evaluation of Life Skills Education Programmes

https://www.unicef.org/evaldatabase/index_66242.html)

Zhao et. al. (2016). Never Send a Man to Do a Machine´s job. Correcting the Top 5 EdTech Mistakes)