Det er budskabet i en amerikansk artikel publiceret 1. februar 2021 med titlen: ” We’ve built schools for a modern economy—but they overlook the challenges of our modern democracy”. Artiklen tager udgangspunkt i de sidste års ”ugliness” i det amerikanske politiske landskab.
Her er et afsnit i oversættelse:
”De sidste par års grimhed har genoplivet interessen for medborgerskabs-undervisning på både højre og venstre side. Mange konservatives foretrukne tilgang er at indgyde patriotisme gennem et fornyet fokus på undervisning i amerikansk historie og idealer. Progressive bekymrer sig over, at hvis det ikke gøres godt, vil det hvidvaske fortiden og fordreje studerendes forståelse af Amerika i dag. Nogle foretrækker en aktionerende tilgang, der engagerer studerende i den politiske proces med fokus på at tackle virkelige problemer. Konservative kalder dette pædagog-aktivisme der maskerer sig som samfundsfag (educator activism).
Måske er disse forskellige synspunkter inden for undervisning i medborgerskab mere kompatible, end de ser ud til. Hvad der dog er klart, er at navigering i dagens landskab kræver et sæt færdigheder og dispositioner, der er ægte upolitiske. De afspejler eller fremmer ikke nogen bestemt ideologi. De er værktøjer, der kan hjælpe enhver til at navigere i en kompleks og skiftende verden.
 |
| "Civics education" i USA har meget tilfælles med medborgerskabsundervisning |
Denne liste er ikke udtømmende, men mon nogen ville være uenige i, at vi ville have det bedre, hvis skolerne lægger større vægt på de følgende emner?
Mediekendskab.
Samlet set har vi ikke levet op til opgaven at skelne, hvad der er troværdigt på internettet fra hvad der ikke er, og det har påvirket vores politik og demokrati negativt. Dette bliver kun sværere, da falske nyheder (deepfakes) og anden form for desinformation bliver mere sofistikerede. Nogle delstater har indskrevet undervisning i mediekendskab i undervisningslove i de senere år, men mange andre har ikke - eller har ikke givet det den opmærksomhed, det kræver.
Digital statsborgerskab og empati.
Det meste af vores socialt-følelsesmæssige læring i skolen og udenfor kommer fra ansigt til ansigt-interaktion med andre mennesker. Vi får tegn som fortæller os at være venlige og et indtryk af, at folk har følelser og dybde. Men hvordan fungerer dette på Twitter eller for mennesker, som vi kun ser som karikaturer af politiske modstandere? Hvordan kan vi udvikle empati over for dem eller i det mindste ikke ønske det værste for dem? Mange skoler har indført programmer til bekæmpelse af cybermobning i deres egne lokalsamfund, hvilket kan være en begyndelse til at tænke bredere på digitalt medborgerskab.
Intellektuel ydmyghed.
På et tidspunkt, hvor vi befinder os i ekkokamre med mennesker, som vi er enige med - og som hvor uenighed hurtigt ”smadres” - er det let at glemme vores fejlbarhed og værdien i at finde modstridende perspektiver. Hvordan indpoder vi intellektuel ydmyghed i denne sammenhæng? Hvordan kan vi vise, hvor let vi kan blive narret og overvældet af vrede (og endda af radikalisering - et emne, der er på vej ind i diskussioner om underisning).
Disse typer færdigheder og dispositioner opstår ikke naturligt. Der skal undervises i dem. Og hvis skoler - især gymnasier - ikke underviser i dem, hvem vil det så?”
(min oversættelse)
Læs selv hele artiklen:
Valant, Jon (2021): We’ve built schools for a modern economy—but they overlook the challenges of our modern democracy
Synspunkterne uddybes i denne artikel:
Valant, Jon (2020): Good schools for a troubled democracy.Phi Delta Kappan
Eksempel på konservativ historieopfattelse formuleret som ”informed and honest patriotism” (Den kommission som Trump oprettede i 2020 og Biden har nedlagt i januar 2020):
Federal Register (2020): Establishing the President's Advisory 1776 Commission
Links til eksempler på progressive initiativer findes nederst i Jon Valants nyeste artikel (2021) klik
***************************************************************
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.
Se Overblik over alle blog-indlæg
***************************************************************
