Sammen hver for sig. Refleksioner over fjernundervisning og andre aktuelle erfaringer.

Vi lever i en usædvanlig tid. Aldrig før har de fleste af verdens uddannelsesinstitutioner været lukket ned. Status forandrer sig hver dag, og tiltagene for at undervise online bliver mere og mere omfattende.

UNESCO har oprettet en hjemmeside hvor man kan se en visualisering af skolelukninger over tid. Status over omfanget af skolelukninger i alle lande i verden opdateres dagligt. Der uploades også artikler med inspiration til løsninger, og links til masser af software.

https://en.unesco.org/themes/education-emergencies/coronavirus-school-closures

På internettet finder man allerede artikler og videoer, hvor lærere deler ud af deres erfaringer med online undervisning i denne helt specielle situation hvor alle elever og studerende er sendt hjem.

Her er en artikel , der gør status på nogle lærere i Kinas erfaringer:
Schwartz, Laurel (2020): What Teachers in China Have Learned in the Past Month

https://www.edutopia.org/article/what-teachers-china-have-learned-past-month

Her er 2 aktuelle artikler på engelsk hvor der reflekteres over udfordringerne ved online undervisning i disse Corona-virus tider:

Chinyamurindi, W. (2020): Five ways academics can manage COVID-19 shutdowns

https://theconversation.com/five-ways-academics-can-manage-covid-19-shutdowns-133947

Lee,Kyungmee (2020): Coronavirus: 14 simple tips for better online teaching

https://theconversation.com/coronavirus-14-simple-tips-for-better-online-teaching-133573

  

Her er nogle gode råd, som online undervisere kan benytte sig af i processen med at udvikle fjernundervisning. Rådene er  formuleret af det danske  eVidenCenter ( Det Nationale Videnscenter for e-læring)

1. Rammesæt tydeligt, hvornår du er tilgængelig for de lærende i et forløb. 

2. Arbejd med tydelige mål i et forløb. I fjernundervisningen er der ikke på samme måde som i tilstedeværelsesundervisningen mulighed for at korrigere og justere løbende gennem fx mundtlig dialog og løbende samtaler med de lærende, og det er derfor vigtigt, at læringsmål og mål med forløbet er tydelige for den lærende gennem hele forløbet.

3. Sørg for at forventningsafstemme både din rolle og de lærendes rolle i forløbet.

4. Rammesæt aktiviteter og forløb, så det er helt tydeligt for den lærende, hvad der forventes.

5. Giv en grundig introduktion til det virtuelle læringsmiljø (indretning, navigation mv.).

6. De lærende bør have let adgang til teknisk support (det behøver dog ikke være vejlederen, som selv står for denne del).

7. Husk at præsentere dig selv(fx  i en velkomstbesked eller en kort video).

8. Det er oftest nødvendigt at lave bundne opgaver og aktiviteter for at understøtte både kommunikation og aktivitet i online læring.

9. Som vejleder er det en fordel, at du selv er aktiv i læringsmiljøet og fx bidrager med indlæg, perspektivering, faglig kvalitetssikring mv.

10. Overvej, hvad formålet med vejledningen er og hvilke værktøjer, der bedst kan støtte op om dette - ikke omvendt!

11. Evaluér forløbet.

Rådene findes i dette 18-siders dokument “Pædagogiske greb i fjernundervisningen. En praktisk guide til fjernundervisere”

http://evidencenterinfo.dk/wp-content/uploads/2017/12/PaedagogiskGreb.pdf

Der er allerede begyndt at udkomme artikler, hvori der overvejes hvad der vil være forandret i fjernundervisning efter Corona-karantænen:

Perotta, Carlo (Marts 2020): Coronavirus quarantine could spark an online learning boom

https://theconversation.com/coronavirus-quarantine-could-spark-an-online-learning-boom-132180

Det er dog også værd ikke at glemme, at fjernundervisning som skolegang på nettet ikke har været uden problemer op til nu, og at disse erfaringer skal medtænkes. Her et link til en amerikansk rapport om onlineundervisning for elever i den obligatoriske skolealder som udkom i 2019.

I denne rapport blev det anbefalet, at tilladelse til nye onlineskoler blev stoppet indtil man havde fundet løsninger på de problemer, man har set indtil nu. Den udkom lige før alle verdens skoler begyndt at gå over til at forsøge fjernundervisning!

Carlo Perotta (2020): Coronavirus quarantine could spark an online learning boom

https://nepc.colorado.edu/sites/default/files/publications/Virtual%20Schools%202019.pdf

Final Words

Vi lever i en tid som vi ikke har kendt magen til, og ingen ved hvordan den nære fremtid vil komme til at se ud. Man højst opstille forskellige scenarier.

Kilde: https://theconversation.com/four-graphs-that-show-how-the-coronavirus-pandemic-could-now-unfold-133979?fbclid=IwAR2g_nS-y0BgEiVOHFuRWlWnHeKVSZ7RwJj7XMLPiy5Y_Eps7vt7UIJiuWg

Der vil uden tvivl blive udviklet masser af nye tiltag i undervisning og læring, men samtidigt er konsekvenserne for dem, der bliver ramt af epidemien direkte og indirekte, helt uoverskuelige lige nu.

Konsekvenserne vil nok være værst for de allerfattigste verden rundt. Det  vil nok igen være som Catherine Boe skriver i ”Bag det evigt smukke”. Da finanskrisen slog igennem i 2008 fik de fattige i slumkvarterene omkring Bombays store internationale lufthavn endnu mindre at spise end før: Når lufthavnstrafikken mindskes, så bliver der mindre affald som slumbeboere kan samle, og tjene lidt på. 

I vores globaliserede tidsaldere er en af konsekvenserne af en international krise, at mange af de allerfattigste i verden går mere sultne i seng end før.

Så os, der bare bliver bedt om at blive hjemme på sofaen, bør nok passe på ikke at klage os for meget.

Lige nu er FN´s 2030 verdensmål som en uopnåelig drøm. At komme i mål med dem vil kræve en endnu større indsats, og nok også længere tid end planlagt.

Vores retssikkerhed er blevet midlertidigt annulleret på mange måder, det vil kræve en stor indsats at undgå at midlertidige indskrænkninger ikke bliver permanente.

I det hele taget er vi en ny situation som kræver nye løsninger. Det mest deprimerende, jeg har hørt i radioen i denne tid var danske politikere, der diskuterede fremtiden udfra nøjagtig de samme positioner , som de har haft indtil nu. F. eks løsninger i form af mere stat eller mere marked.   Som Joshua Cooper Ramo skriver i ”The Age of the Unthinkable”, så vil fremtidens problemer ikke blive løst af fortidens løsninger.

Pas på jer selv hvor end I er!

Referencer og forslag til yderligere fordybelse:

Kleczkowsky, A & Kao, R.R. (March 2020): Four graphs that show how the coronavirus pandemic could now unfold,  Source: https://theconversation.com/four-graphs-that-show-how-the-coronavirus-pandemic-could-now-unfold-133979

Catherine Boe (2012): Behind the Beautiful Forevers

Catherine Boe (2012): (Danish translation) Bag det evigt smukke, Gads Forlag. Introduktion til bogen på dansk:  https://heleverdenrundt.blogspot.com/2017/06/skoler-til-alle-hvad-forhindrer.html

Ramo,  Joshua Cooper (2009): The Age of the Unthinkable. Why the new world disorder constantly surprises us and what we can do about it.

Harari, Yuval Noah (March 2020): The world after Coronavirus, Financial Times

https://www.ft.com/content/19d90308-6858-11ea-a3c9-1fe6fedcca75

"Naomi Klein´s Case for Transformative Change Amid Coronavirus Pandemic" (March 2020, video, 10 min.) https://freespeech.org/stories/change-coronavirus-outbreak/

Kilde: http://www.todd-finley.com

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Første uddybning: kampen om pædagogikken”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

*************************************************************** 

Canadiske tilgange til træning af elever i at lære at styre sig selv i læringssituationer fra “What should Canada's teachers know? Teacher Capacities: Knowledge, beliefs and skills”

I denne samling af artikler fra en canadisk konference udgivet i 2016 findes denne artikel, der sætter fokus på 3 metodiske tilgange, som kommende lærere har brug for at blive trænet i gennem uddannelsen for at kunne støtte alle elever i et skolesystem som det canadiske med fokus på inklusion.

Læs artiklen “Curriculum planning: The need for sensory regulation methods in teacher education programs.” In M. Hirshkorn & J. Mueller (Eds.), “What should Canada's teachers know? Teacher Capacities: Knowledge, beliefs and skills”

Download hele bogen som pdf på linket What_Should_Canada's_Teachers_Know_Teacher_Capacities_Knowledge_Beliefs_and_Skills 

Læs artiklen som kapitel 21 på side 566-582

Her er nogle citater fra artiklen:

“… self-regulation is more important than IQ when it comes to predicting a child’s ability to do well is school (p. 7). Thus, it is essential that teachers adopt these methods to develop self-regulation literacy in their students.”

“Cris Rowan, a Canadian occupational therapist who works closely with educators, has created the Zone’in (Rowan, 2016) approach that is very simple and effective. Zone’in is derived from sensory integration theory and is designed to improve students’ learning by “maximizing their attention and focus on tasks in the classroom setting” (Rowan, 2016, para. 2). Teachers educate students on how to take care of their own sensory needs. In terms of focus and attention, the students self-assess their current physical and mental state using a scale of 1–10. They are then tasked with taking the appropriate steps to bring their energy state to 5 (the optimal zone for learning). The results are increased attention, focus, and calm within the classroom. Behaviour management and hyperactivity issues are basically eliminated with this approach. Rowan’s classroom practices are supported by Beil and Peske (2009), Shanker (2013), and Koomar at al. (2004). A sensory smart classroom (Sparker & Sparks-Keeney, 2011) combined with UDL and differentiated instructional methods is an excellent way for generalist teachers to meet students’ diverse needs. The topic of sensory regulation is in constant discussion amongst educators regarding its efficacy.” Page 578

Undervisning danner ligesåvel som”Livet danner” (som N.F.S. Grundtvig sagde)

Denne artikel om dannelse slutter med denne opsummering af dansk tradition i grundskolen:

"Undervisning danner, fordi den fremstiller en sammenhængende forståelse af mennesket og verden, som eleverne har brug for at se for at kunne indgå i livslange og åbne dannelsesprocesser."

Her er hele artiklen:

Alexander von Oettingen: Undervisning er dannelse

" Skolen har ikke dannelsesmonopol, men den udgør et meget vigtigt bidrag til elevernes dannelsesprocesser. Denne artikel vil vise, at folkeskolen først og fremmest danner gennem undervisning og gennem de forskellige aktiviteter og samværsformer, som skolen rummer.

Dannelse sker i mange sammenhænge og i mange forskellige kontekster. Børn og unge dannes gennem deres fritidsinteresser og venskaber, i familien, i foreningslivet og i det hele taget gennem et bredt kulturelt tilbud i samfundet. ”Livet danner”, sagde N.F.S. Grundtvig som bekendt og understregede dermed, at dannelse sker hele livet.

1. I skolen dannes elever på en særlig måde

Skolen udgør en særlig dannelsesarena, fordi eleverne her dannes gennem undervisningen og ved at være sammen om netop undervisningens forskellige former og udtryk. Det sker for eksempel gennem fagene, gennem fælles projekter og på ekskursioner. Undervisningsfænomenet må ikke forstås for snævert, som om det kun drejer sig om det faglige. Undervisningen er dannende, fordi den netop har en langt bredere betydning end bare at formidle viden. 

2. Undervisning viser, hvad der ligger under

Undervisning betyder ikke at vise et ”under”, men at vise de sammenhænge, der ligger under. Det vil sige, at læreren i undervisningen viser alle de sammenhænge, strukturer og fænomener, som eleverne har brug for at se for at lære og forstå, hvordan verden hænger sammen - og for at kunne lære videre.

Børn ser andre læse, skrive og regne, men lærer ikke om skrift, matematik og sprog af den grund. De er i samfundet, men lærer ikke om demokrati og politik, og de ser andre arbejde, men lærer ikke derved noget om arbejdslivet. Børn er omgivet af farver og former, men lærer ikke derved om kultur og kunst. De bevæger sig også i naturen, men lærer ikke om naturens indretning eller biologiske system. Og selvom børn ved, hvor kirken ligger, lærer de ikke af den grund det religiøse sprog og de religiøse ritualer. Børn og unge vokser op med digitale medier og teknologier, som forbinder dem med hele verden, men de bliver ikke automatisk digitalt myndige brugere eller ansvarlige verdensborgere.

3. Undervisning inkluderer i en større verden

I stort set alle ovennævnte sammenhænge – videnskaben, kulturen, religionen, etikken, naturen, økonomien og så videre – gælder det samme princip: Undervisningen skal vise, hvad der ligger under med henblik på, at eleverne får et mere nuanceret billede af sig selv, verden og deres ansvar i verden. Eleverne står midt i verden, midt i kulturen og midt i samfundet, og de har derfor primære erfaringer og oplevelser med verden.

For at forstå og erkende erfaringernes dybde må eleverne dog lære at forstå disse sammenhænge på en nuanceret og udvidet måde. Undervisningen danner eleverne, fordi den fører dem ind i en større verden og dermed også i en større selvforståelse. Ved at se verden gennem fagene og fagenes forskellige perspektiver lærer eleverne, at verden er større, end de umiddelbart har erfaringer med. De lærer også at stille spørgsmål til historien, naturen, demokratiet, religionen og etikken, fordi deres udsyn i verden er blevet større. 

4. Dannelse gennem samvær og nærvær

Undervisningen danner også, fordi den sker i samvær, dialog og nærvær med andre elever og lærere. Undervisning er ikke bare et spørgsmål om faglige sammenhænge, men også et spørgsmål om at være sammen om at udforske, eksperimentere, lytte, synge, diskutere, sanse og i det hele taget at være nysgerrige sammen.

I samtalen ligger et væsentligt dannelseselement, fordi samtalen åbner for venskaber, klassefællesskaber og fremmede kulturer. Derfor undervises alle børn sammen i folkeskolen - uanset hvor de kommer fra, uanset deres religiøse ståsted og uanset deres sociale opvækst. Dem, der lever sammen, undervises sammen, og den samværskvalitet har en enorm dannende betydning.

5. Skolen, samfundet og dannelsen

Skolens dannelsesbidrag knytter an til en lang idéhistorisk tradition fra det antikke og frem til i dag. Ordet ”skole” kommer fra det antikke ord ”schole” og betyder den ”frie tid” eller ”musens tid”. Det vil sige, at skolen var tiden til at lære og forstå, hvordan verden hænger sammen. Musens tid var frihedens tid – en frihed fra hårdt fysisk arbejde.

Set ud fra et mere samfundsmæssigt perspektiv er skolens dannelse dog et forholdsvist nyt fænomen. I mere traditionelle og stratificerede samfund – det vil sige, samfund der er lagopdelt og hierarkisk struktureret – er forholdet mellem skolen og dannelsen på forhånd reguleret og bestemt. I Danmark var det tidligere sådan, at det man lærte i skolen, og den undervisning man kunne få, orienterede sig efter den stand og de familieforhold, man voksede op i. Landsbyskolen og by-skolen var forskellige skoleformer med forskellige dannelsesidealer. Hvad den enkelte derfor kunne blive, og hvilken plads i samfundet vedkommende kunne få, rettede sig efter ens sociale tilhørsforhold.

6. Dannelsens åbenhed

I et demokratisk samfund bliver spørgsmålet om skolen og dannelsen principielt åbent. Den enkeltes muligheder i tilværelsen er ikke fastlagt, men uafklarede. Hvilke politiske, kulturelle, religiøse og arbejdsmæssige værdier og praksisformer den enkelte vil orientere sig efter, bestemmes ikke qua fødsel, men efter ens dannelses- og uddannelsesvej.

Eleverne tilkendes dermed en åben og ikke-affirmativ dannelsesmulighed. Det vil sige, at dannelsesprocessen ikke skal bekræfte bestemte værdier og holdninger. Den skal derimod føre eleverne ind i diskussionen og refleksionen om værdier og holdninger. Eleverne skal ikke leve ”andres liv”, men finde og lære at leve deres eget liv. Gennem skolen lærer eleverne hvilke dannelsesveje, de vil udvikle i fremtiden.

7. Dannelse gennem fagene

På baggrund af ovenstående er skolens undervisning helt afgørende -  især skolens indhold og mål. Skolens fag, faglige indhold og læreplaner er ikke opstået tilfældigt. Tværtimod er de udviklet gennem historien, og de repræsenterer den fælles viden og de kundskaber, holdninger og kompetencer, som samfundet anser for vigtige at lære for kommende generationer. Læreplaner er skolens dannelse sat ind i en ordnet arkitektur. 

Folkeskolens formålsparagraf §1 udpeger formålet med at gå i skole og dermed også formålet med skolens dannelsesprocesser. Det er dog især §5 i folkeskoleloven, der udpeger hele skolens dannelsesindhold. Så hvad skal den yngre generation og den kommende generation lære i folkeskolen? Hvad skal undervisningen handle om?

I Folkeskoleloven §5 peges på tre væsentlige dannelsesverdener, eleverne skal inkluderes i:

•  den matematiske og naturvidenskabelige verden (STEM-fagene. STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics).

•  den sproglige og kulturelle verden (dansk, sprog, historie, samfundsfag, kristendomskundskab).

•  den kunstneriske og ekspressive verden (håndværk og design, musik, madkundskab, idræt, billedkunst)

Disse tre verdener udgør grundlaget for skolens dannelsesviden. Det kan diskuteres, hvor fagene hører hjemme. Hører idræt eller matematik til det ene eller anden område? Er idræt et æstetisk fag, som derfor hører til det ekspressive, eller hører det hjemme inden for den sproglige og kulturelle verden? Uanset den endelige placering så er det afgørende i §5, at skolens viden er en ordnet sammenhæng og ikke bare en tilfældig konstruktion. Uden en orden vil skolen ikke kunne bidrage til elevernes dannelsesproces, da ingen kan lære i kaos.

8. Dannelsesbidraget udvikler sig

Skolens viden og dens dannelsesbidrag er ikke en statisk størrelse eller historisk stivnet. Tværtimod forandres fag, undervisningsformer, tværgående emner og projekter med tiden og i tiden. Fremtiden ændrer sig, og nye idealer for undervisningen formuleres, som for eksempel det 21. århundredes kompetencer eller FNs Verdensmål. Der bliver også etableret nye fag, eksempelvis teknologiforståelse.

Som dannelsesinstitution udvikler skolen sig levende i og med samfundet. Men også de nye idealer, værdier og fagligheder skal ordnes og sættes ind i en større sammenhæng, for at skolens undervisning også i fremtiden kan bidrage til elevernes dannelsesprocesser. Undervisning danner, fordi den fremstiller en sammenhængende forståelse af mennesket og verden, som eleverne har brug for at se for at kunne indgå i livslange og åbne dannelsesprocesser.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Alexander von Oettingen, dr. pæd. og Ph.d. og prorektor ved UCSYD.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

Inspiration

Find Thomas Iskovs didaktiske model til planlægning af undervisning med dannelse for øje her

Find hele temaet om dannelse her: Dannelse i skolen "

Kilde: https://www.emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/dannelse-i-skolen/alexander-von-oettingen-undervisning-er

*************************************************************** 

Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”

i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  

i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

Se Overblik over alle blog-indlæg

***************************************************************