Viser opslag med etiketten uddannelseskvalitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten uddannelseskvalitet. Vis alle opslag

mandag den 2. september 2019

Hvad ved vi om det største uddannelsessystem i verden? ... Kinas uddannelsessystem ...

Et system, der uddanner 260 millioner unge mennesker, og som beskæftiger 15 millioner lærere? Ikke så meget.


Citat fra indledningen:


"Denne publikation sigter mod at ændre det. Det giver et bredt overblik over, hvordan Kinas uddannelsessystem er organiseret og fungerer, og hvordan reformer, både fortid og nuværende, har omformet uddannelse i Kina over tid.

Rapporten undersøger derefter mere detaljeret uddannelse i de fire økonomier i Kina, der deltog i PISA 2015:

Beijing, Shanghai, Jiangsu og Guangdong

Den giver den kontekst, i hvilken Kinas deltagelse i PISA - og dens resultater i PISA - skal fortolkes."

Education in China. A Snapshot. OECD 2016 (pdf, 62 sider) klik
https://www.oecd.org/china/Education-in-China-a-snapshot.pdf




*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ” Hvad er meningen med et uddannelsessystem i en nationalstat i dag?”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

Beskrivelser af uddannelsessystemer og reformer i alle 38 ERASMUS+-deltagende lande

Her kan du se de officielle beskrivelser af uddannelsesystemer og reformbestræbelser  i 42 nationale enheder med base i de 38 lande, der deltager i Erasmus + -programmet (28 EU-medlemsstater, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Nord-Makedonien, Island, Liechtenstein, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz og Kalkun).

De nationale enheder er ansvarlige for udarbejdelsen og opdateringen af deres uddannelsessystembeskrivelser og indholdet i 14 kapitler, som har den samme struktur i hver beskrivelse.



Indgang til EURYDICE hjemmesiden, hvor der kan klikkes på de enkelte landes beskrivelser: klik

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ” Hvad er meningen med et uddannelsessystem i en nationalstat i dag?”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

Sker der en socialpolitisk drejning af Folkeskolens formål?

Dette spørgsmål diskuteres i denne artikel:

Mie Amalie Holstein: "Rosenkrantz-Theil glemmer Folkeskolens raison-de´être". Berlingske Tidende. !.sektion s. 38 23.08.2019

Her er hele teksten:


12. august sendte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil et brev til landets folkeskolelærere. I brevet beklagede hun det »uskønne« forløb under lærerkonflikten og udstak en ny retning for folkeskolen.
Brevet er interessant af to årsager.
For det første fordi Rosenkrantz-Theil anlægger et socialpolitisk perspektiv på folkeskolen. Ifølge Rosenkrantz-Theil er skolens opgave at hjælpe dem, som er »pressede af præstationskulturen« og har »vanskelige forhold på hjemmefronten«. Derudover skal skolen »styrke og systematisere den tidlige sociale indsats«, for »Danmark skal være det bedste land at være barn i.«
Men brevet er særligt interessant på grund af det, det ikke indeholder. For alle de ord, der normalt kendetegner folkeskolens formål – for eksempel »kundskaber og færdigheder«, at »fremme den enkelte elevs alsidige udvikling« og danne til »åndsfrihed, ligeværd og demokrati« glimrer ved sit fravær.
Hermed ikke sagt, at vi ikke skal hjælpe de børn, der har det svært. Selvfølgeligt skal vi det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Rosenkrantz-Theils socialpolitiske drejning af skolens formål er et udtryk for, at hun har opgivet at rette op på den ensretning af dannelsen, forfladigelse i opfattelsen af børnene og funktionstømning af familien, som blev introduceret med helddagsskolen.
Med introduktionen af helddagsskolen og de lange skoledage flyttede vi en stor del af ansvaret for dannelsen fra forældrene til staten. Det var en bevægelse væk fra civilsamfundets mangfoldige tilbud mod en kollektiviseret og ensrettet dannelse, som helt naturligt er præget af den ideologi, der er fremherskende i velfærdsinstitutionerne.
Parallelt fulgte en forfladigelse i opfattelsen af børnene. Tænkningen bag heldagsskolen var, at skolen først og fremmest skulle uddanne fremtidens medarbejdere. Fokus var i mindre grad at skabe gode samfundsborgere, moralske væsener eller hele, lykkelige mennesker.
Eksempelvis var sigtet med mere motion og bevægelse i skoletiden, at eleverne derved kunne lære mere. Det står i kontrast til de tilbud, man møder i civilsamfundet som eksempelvis sportsklubberne. Her bevæger man sig ikke for at lære mere. Tværtimod repræsenterer civilsamfundet og dets mangfoldighed af tilbud et sted, hvor individet kan udvikles i kraft af sig selv. Forfølge sine egne mål og for målenes egen skyld.
Endeligt betød heldagsskolen også en funktionstømning af familien. For med lektiecafeerne blev det sværere for forældrene at følge med i barnets udvikling og fremskridt, idet man fjernede det forpligtende link, der var mellem skolen og forældrene. Som på så mange andre områder kilede velfærdsstaten sig ind og skabte afstand mellem mennesker. Her mellem forældre og børn. I 2020 skal heldagsskolen evalueres. Jeg bliver ikke overrasket, hvis den ikke har haft de ønskede faglige effekter. For reformen bygger på en række forsøg udført på 12 skoler. Og evalueringen af disse forsøg lød ifølge Rambøll, at »heldagsskolerne samlet set ikke har en signifikant sammenhæng med elevernes faglige resultater«. Alligevel blev reformen gennemført.
Nu står en ny børne- og undervisningsminister med ansvaret for området. Omkring 60.000 børn er netop startet i 0. klasse. Det er helt afgørende, at Rosenkrantz-Theil ikke bruger børnene som et middel til at løfte en socialpolitisk målsætning, der sikrer Mette Frederiksen titlen som »børnenes statsminister«. I stedet bør hun sætte alle kræfter ind på at rette op på en fejlslagen folkeskolereform. For børnene fortjener at være et mål i sig selv. De fortjener at blive uddannet og dannet til livet.
Mia Amalie Holstein er velfærdspolitisk chef i CEPOS og medlem af Etisk Råd

*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Tredje uddybning: kampen om borgeropdragelsen”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.



*************************************************************** 

søndag den 1. juli 2018

Hvorfor er Kenyas skolereform vigtigt at vide noget om?


I Kenya er man lige nu i gang med et storstilet reformprogram, der skal ændre landets skolesystem. Reformen vil betyde, at man i mindre grad  favoriserer udenadslære og karakterer  end tidligere, og i højere grad fokuserer på  ”life skills” og udvikling af relevante færdigheder og kompetencer i alle fag. (Abuya , 2017) (Abuya, 2017)

Reformen er interessant langt uden for Kenyas grænser, fordi den ikke bare er et eksempel på, hvordan problemer løses i Kenyas uddannelsessystem, men den er også et eksempel på, hvordan den store udfordring i disse år kan angribes, nemlig at gå fra fokus på kvantitet til fokus på kvalitet.




“Life Skills” og kompetenceorientering fremfor for fokus på udenadslære

Siden Kenyas regering udråbte aids og HIV til at være en national katastrofe i 1999, så har undervisning i ”life skills” været en af mange tiltag, der blev sat i gang.  ”Life skills” blev et fag i en time om ugen i alle klasser i "Primary" og "Secondary" delene af grundskolen med fokus både på viden om aids, hiv, sundhed i almindelighed og meget mere. I en curriculum-beskrivelse af faget “Life Skills Education” (LSE) er formålet at udvikle, pleje og fremme 13 kærneværdier: Samarbejde, oprigtighed, tolerance, respekt, fred, frihed, nationens enhed, kærlighed, ærlighed, ansvarlighed, ydmyghed, lykke og integritet.

Mange af disse værdier kan forstås som menneskeretsbaserede og de skal også ses i lyset af, at der arbejdes på at undgå at fjendtligheder mellem Kenyas 42 etniske grupper opstår igen.

Undervisningen i “life skills” er inspireret fra andre lande, og viden og inspiration kanaliseres gennem UNICEF. Denne FN-organisation definerer livskompetencer (Life skills) som “psykosociale og interpersonelle færdigheder, som kan hjælpe folk med at træffe velinformerede beslutninger, kommunikere effektivt og udvikle handleberedskab og selvforvaltningskompetencer, der vil bidrage til et sundt og produktivt liv.”

Kilde og mere viden: UNICEF (2012): Global Evaluation of Skills Education programmes

“Life skills” er fortsat et væsentligt fokus  i den nye reform, men reformen viderefører også orienteringen mod at udvikle færdigheder og kompetencer til at være  den centrale orientering i hele reformen. Det har bl.a. betydet at alle fag har fået ny curriculum-beskrivelse. Og som start på implementeringen af reformen fik alle elever i hele landet i første klasse i “Secondary” nye lærebøger i Matematik, engelsk, Ki swahili, kemi, fysik og biologi på den første skoledag i januar 2017.  Eleverne i Primary har allerede fået nye skolebøger.(kicd.ac.ke)

Det kraftige fokus på udenadslære har hidtil været fastholdt af en meget rigid prøve efter første del af grundskolen, og lignende prøver efter “Secondary” og “ High School”
Disse prøvers krav har lærerne været nødt til at fokusere på, for det krævede systemet, og mange  børn og unge har oplevet at få det gamle britiske prædikat “school failures” sat på sig, og derefter opgivet at komme længere. 

Det gamle skolesystem har også medført ufrugtbare konsekvenser selv for dem, der klarer sig godt igennem ”Secondary” og ”High School”, og bliver optaget på en af de mange universiteter som breder sig over hele landet i disse år.
De elever, der har klaret sig rigtigt godt i hele den sekundære del af skolesystemet, og nu er nået ind på højere uddannelser, medbringer forståelsen  at deltagelse i undervisning overvejende går ud på at få de bedst mulige karakterer, og at det får man først og fremmest ved at kunne gengive det, som læreren har sagt.




Jeg har ved selvsyn siden 2014  ( som underviser i efteruddannelse for universitetslærer) erfaret, at de studerende på universiteterne har ikke egne eksemplarer af lærebøgerne i de fleste fag (der skal bare være et par eksemplarer på hvert universitets biblioteks læsesal). De studerende skriver noter i timerne (i hvert fald i første time), kopierer de flittigste studerendes noter og lægger pres på læreren for at få kopi af lærerens egne noter som forelæsningerne bygger på.
Mange Kenyanske universitetsstuderende har beskrevet for mig, hvordan det har været en svær læreproces  at skulle gå fra at gengive viden i skriftlige opgaver til at også at skulle undersøge, diskutere og tage begrundet stilling til fremstillinger og teorier, der ofte modsiger hinanden.
Uddannelserne på universiteterne i Østafrika har i længere tid været kritiseret offentligt for ikke at uddanne kandidater,  der for alvor kan deres fag. F. eks. beskrev en aviskronik i 2016  de færdige kandidater som “halfbaked”.

Den nye reform af ”Primary” og ”Secondary” skulle kunne resultere i, at eleverne allerede inden starten på højere uddannelser har begyndt at lære at undersøge og tage begrundet stilling til den viden, de får gennem undervisning.





Store udfordringer til lærerne i grundskolen, men også til  universitetsundervisere

Det er min erfaring gennem efteruddannelsesforløb  for universitetslærere med fokus på de studerendes aktive læreprocesser, at underviserne er meget beviste om at, at deres studerende er for overfladisk- og karakter-orienterede, og at det er lærernes ansvar at skabe læreprocesser hvorigennem alle studerende bliver mere orienterede mod en dybere forståelse. Men universitetsundervisere får ingen generel træning i at undervise.

Begreberne ”surface learners” og ”deep learners”, som har været i brug i universitetsverdenen verden over siden sidst i 1960´erne, opleves relevante af universitetslærere i Kenya i dag ( og det gør de også fortsat globalt forhold til en del af de studerende). 

Kilde til at vide mere, se:  "Teaching Teaching & Understanding Understanding" [English subtitles] 3 videoer, ialt 19 minutter:   1/3    2/3    3/3


Udenadslære før og nu

Udenadslære har traditionelt haft en særlig status i Afrika.  I de oprindelige kulturer blev al den viden, som var indeholdt i myterne, traditionerne og slægternes historie overført gennem mundtlige beretninger, og det var vigtigt at kunne lære disse beretninger udenad og videregive dem. Denne forståelse var helt i tråd med vægten på at lære udenad i de skoler som blev indført i kolonitiden, så forståelsen af, at det er vigtigt at lære udenad er en selvfølge i afrikansk kontekst.

I universitetsverdenen ser man ofte ned på udenadslære som betragtes som overfladisk læring.  Men mine afrikanske kolleger ( og afrikansk forskning, f.eks. Fasokun citeret i Seed, s. 17, 2015) har ofte pointeret, at deres studerende har brug for til en start at få begreber og detaljer i et nyt område præsenteret klart og lært udenad for at få styr på det nye. Og det er et godt grundlag for at udvikle dybere forståelse og engagement i et fagområde. Det afgørende er bare, at hverken studerende eller lærere stiller sig tilfredse med udenadslære-niveauet.

Universitetslærerne har en afgørende rolle i dette. Traditionelt betragter både studerende og omverdenen i den afrikanske sammenhæng læreren som en autoritet og ofte nærmest et orakel som altid underviser ved at forelæse. 
Hvis en lærere af i dag opfatter sig selv sådan, så har læreren gjort sig til selv til en hindring for at elever og studerende kan udvikle de færdigheder, den forståelse og det engagement, der skal til for at tage en uddannelse og blive fagligt dygtig uanset hvilken profession, det drejer sig om.


Brug af teknologi 

De kenyanske studerende af i dag er dog meget mere kompetente end beskrevet ovenfor. De er både videnssøgende, problemløsere og har handlingskompetence. Men det dækker mest adfærden uden for undervisningstiden hvor de bruger deres smartphones, tablets og Pc’er!
Dette fænomen er også en global tendens. Der er ofte èn læringskultur i undervisnings tiden, og en helt anden i fritiden. (Zhao, 2016)
Zhao s konklusion er at  …"Teknologi er underudnyttet (i uddannelse), fordi teknologibrug i skolen retter sig efter lærernes undervisning snarere end efter elevernes interesser .... Teknologi bruges mere udbredt efter undervisningen end i undervisningstiden, fordi eleverne finder et rigtigt publikum i fritidens miljøer, fordi de finder en virkelig udfoldelse af deres kreativitet, og fordi de finder en form for frihed - frihed til at følge deres interesser, frihed til at forfølge niche-viden, der ikke værdsættes i undervisning, frihed til at lære af fiaskoer og frihed til at finde deres egne stemmer”

Anvendelsen af smartphones og tablets etc. er i rivende udvikling overalt i Kenya på trods af at internetforbindelser endnu ikke er særlig pålidelige. Det er en stor udfordring for undervisere på alle niveauer at fjerne denne kløft  mellem læring i skolen og læring efter skolen, men mange lærere gør fremskridt sammen med deres elever både i Kenya og verden rundt.



Kenyanske og internationale inspirationskilder 

Kenyanske ildsjæle og projektleders erfaringer i forsøgsprojekter har været med til at præge reformens indhold.
Et godt eksempel er et stort projekt med international støtte med kenyansk ledelse i Nairobis største slumområde, Kibera. Her er pigers frafald efter primary blevet kraftigt formindsket gennem forældresamarbejde, støtte til pigerne både i og efter skoletiden og gennem aktiv involvering af lokalsamfundet.  
Faren for at blive voldtaget eller udsat for anden seksuel vold er et af de forhold der holder piger væk fra at fortsætte skolegangen, og i det hele færdes på skolevejen ligesom i mange andre lande i Afrika.
Et af resultaterne af projektet nævnt ovenfor er at teenagegraviditeter også er blevet færre.

Læs mere: 

Abuya, B., Ngware, M., Hungi, N., Mutisya, M., Mahuro, G., Nyariro, M., Gichuhi, N., Mambe, S. (2015). Community participation and after-school support to improve learning outcomes and transition to secondary school among disadvantaged girls: A case of informal urban settlements in Nairobi, Kenya  (44 pages, pdf)  

Okigbo et. Al. (2015): Influence of parental factors on adolescents’ transition to first sexual intercourse in Nairobi, Kenya: a longitudinal study

Abuya,(2015) 44 pag: Why the new education curriculum is a triumph for Kenya’s children



Community Service Learning
Et andet eksempel på at udbrede måder at undervise og lære på, som bygger på gode eksempler fra andre steder, er indførelse af det man kalder “Community Service Learning” (CSL), som vi her i Danmark ville kalde frivilligt arbejde. CSL bliver først udbredt gennem pilot projekter i alle counties, og siden som en del af reformen i ”Secondary og ”High schools” (Oduor, 2018a) (Oduor, 2018 a)

I disse år ser hvor det ser ud som om nationale regeringer enten vælger at lade sig inspirere af OECD´ s uddannelsespolitikker eller FN-organisationernes, så er det her helt tydeligt, at i Kenya har man valgt at lade sig inspirere fra FN-organisationerne UNICEF og UNESCO. Det gælder bl.a.  det kraftige fokus på “Life Skills” og det markante fokus på, at tests skal hjælpe lærerne til at gøre hvert enkelt barns undervisning bedre, og ikke må resultere i undervisning for testens skyld.  De psykosociale mål for LSE kræver at curriculum ikke kun forstås som viden og færdigheder men også som adfærd, holdninger og værdier, og disse måls opfyldelse kræver deltagerorienterede og interaktive undervisnings og læringsmetoder.
Det gælder også for den markante fokus på samarbejde  omkring skolen, som skal stå til ansvar (accountability) på både nationalt og lokalt niveau.

Bliver det til noget?

Som man kan se på Kenya Institute of Curriculum Development´s  webpage, så sættes alle sejl til for at slå fast med syvtommersøm, at denne reform virkelig skal blive til noget:
Med flotte billeder og beskrivelser performes præsidentens og mange andre ledende politikeres og højtstående embedsmænds deltagelse i fejring af starten. Men der dokumenteres også, at det hele ikke er “pomp & circumstances”, idet den praktiske implementering understøttes af udvikling af nyt curriculum og nye lærebøger i alle fag, f. eks.. “The New Progressive Curriculum in English”. (KICD´s webpage kicd.ac.ke

Et stort anlagt efteruddannelsesprogram er godt i gang med støtte fra Global Partnership for Education (GPE) og med  supervision fra the World Bank. Der er store planer for reformer i læreruddannelse og der sættes fokus på at undersøge hvad problemerne er på de skoler, hvor mange elever har dårlige resultater. (Oduor, 2018 b)


Udfordringer og uløste problemer

En af de største udfordringer er at få gennemført bedre uddannelse og efteruddannelse af lærere over hele landet, så lærerne bliver kvalificerede til at undervise på måder hvor igennem den  nye reforms intentioner kan realisere. Alle lærere og nuværende lærerstuderende er jo alle selv tidligere elever i den gamle form for skole.

En anden udfordring er ikke bare at ændre holdningen til vigtigheden af pigers uddannelse, men også at udbrede respekten for kvinders ret til ikke at blive udsat for seksuel vold hverken fra deres lærere eller andre. Dette gælder også andre afrikanske lande (eksempel Coetzee,2018):

En tredje udfordring  er den store forskel i leveforhold rundt om i landet. Der er er områder, hvor der sker fremskidt økonomisk set, mens andre er fastholdt i fattigdom. Der er også store områder langs grænsen til Somalia, hvor den somaliske terrorbevægelse Al-Shabaab har terroriseret særligt lærerne, som bliver sendt derud fra det centrale Kenya, med det resultat at mange børn ingen undervisning får. Der er også tusinder af børn i flygtningelejre nær Somalia og Sydsudans grænser, og deres muligheder for undervisning er helt usikre.

En fjerde udfordring er at give specialundervisning til de børn, der har særlige behov. En lille dansk NGO Seniorer Uden Grænser har været med til at skabe en modelskole, hvor lærere kan lære kan trænes i at undervise børn uden - eller med meget begrænset-  sprog i hvordan "de kan give udtryk for  meninger, ønsker, drømme og behov." Se hele artiklen her:
Ole Holst: Dansk fingeraftryk på ny Kenyansk skolereform

Der kunne nævnes mange flere udfordringer. F. eks begrundes indførelsen af ”Community Service Learning” (CSL) i en artikel med at der er brug for "… at stoppe afbrænding af skoler, optøjer og stofmisbrug blandt eleverne"! Og forhåbningerne er store: "Eleverne lærer også at være ansvarlige borgere som er bevidste om beskyttelse af miljøet, menneskeliv og ejendom" (Oduor, 2018 a).



Epilog
På trods af de mange udfordringer så er denne reform et fremskridt for børn og unge i Kenya, og kan blive til inspiration for bestræbelserne  på verdensplan på at realisere FN´s verdensmål, særligt mål 4 som fokuserer på kvalitetsuddannelse.

Læs mere: 

Sifuna, D.(2016): Explainer: 

Why Kenya wants to overhaul its entire education system Klik



*************************************************************** 
Dette blogindlæg supplerer afsnittet ”Fjerde uddybning: kampen om forståelse af reformer”
i mit kapitel Hedegaard, E. (2017): "Uddannelsespolitik og globalisering - uddannelsesreformer i en usikker tidsalder"  
i bogen P. Ø Andersen & Tomas Ellegaard : "Klassisk og moderne pædagogisk teori". København: Hans Reitzels Forlag.

*************************************************************** 

Referencer:

Abuya, B., Ngware, M., Hungi, N., Mutisya, M., Mahuro, G., Nyariro, M., Gichuhi, N., Mambe, S. (2015). Community participation and after-school support to improve learning outcomes and transition to secondary school among disadvantaged girls: A case of informal urban settlements in Nairobi, Kenya  (44 pages, pdf)

Abuya (2017): Why the new education curriculum is a triumph for Kenya’s children

Coetzee, Azille (2018): Why tackling sexual violence is key to South Africa’s decolonisation project

Kenya Institute of Curriculum Development: Curriculum Reform Policy (webpage)

Kenya Institute of Curriculum Development: Curriculum Support Materials - January 7th 2018

Oduor, Augustine (2018a):Proposal to introduce mandatory community service, other measures to instill discipline among students
Read more at: 
https://www.standardmedia.co.ke/article/2001271791/new-proposal-to-instill-discipline-among-students

Oduor, Augustine (2018b): Inspectors visit schools for inquest into poor KCPE results, artticle https://www.standardmedia.co.ke/article/2001272952/inspectors-visit-schools-for-inquest-into-poor-kcpe-results

Okigbo et. Al. (2015) :Influence of parental factors on adolescents’ transition to first sexual intercourse in Nairobi, Kenya: a longitudinal study

Proposal to introduce mandatory community service, other measures to instill discipline among students 

Sifuna, Daniel (2016): Explainer: why Kenya wants to overhaul its entire education system


Seed, Richard (2015): Dynamics of Learning and Teaching in Higher Education: How lecturers teach and students learn. Handbook 1

"Teaching Teaching & Understanding Understanding" (1/3) [English subtitles]

UNESCO (2017): Accountability in education: Meeting our commitments. http://en.unesco.org/gem-report/)

UNICEF (2012): Global Evaluation of Life Skills Education Programmes

Zhao et. al. (2016). Never Send a Man to Do a Machine´s job. Correcting the Top 5 EdTech Mistakes)